VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 15 DAGES REJSE
PRIS FRA 23.995,- kr.

Aruba Lodge & badeferie på Travellers Beach Hotel

Oplev enestående Kenya uden at flytte indkvartering hver dag, og nyd landets og et af Afrikas største vildtområder fra første række. Efter storslået safari står den på badeferie. Nyd 5 afslappende dage hvor sol, vand og sommer er i højsædet.

Højdepunkter på rejsen

  • Masser af safari i gigantiske Tsavo National Park
  • Vandresafari med bevæbnet ranger
  • Introduktion i det lokale sprog, Swahili
  • Besøg på lokal skole
  • Indblik i 1. verdenskrig i Østafrika
  • Besøg i Karen Blixens Hjem & girafcentret
  • Afsluttende badeferie ved Det Indiske Ocean

15 dages rejse fra 23.995,- kr.

På denne rejse venter spændende safarioplevelser i Kenyas største nationalpark, hvor chancerne for at opleve The Big Five i høj grad er til stede.

Oplev kultur og historie på rejsen

Rejsen byder, udover masser af safari, også på spændende kulturelle oplevelser, hvor der blandt andet besøges en lokal skole samt gives en introduktion til det lokale sprog, Swahili. Ligeledes venter et spændende indblik i de dramatiske hændelser, som skete under 1. verdenskrig i Kenya.

Undgå mange indkvarteringsskift

Denne rejse er velegnet for dig, som ønsker safari af høj kvalitet, men på samme tid ikke ønsker at skifte indkvarteringssted flere gange under rejsen.

Restaurant med skøn udsigt

Vores kokke byder på fremragende gastronomi og dejlige vine, som indtages i den åbne, men overdækkede restaurant, hvorfra man har udsigt til den smukke natur.

Afslapning ved poolområde i Aruba Lodge

Poolområdet og vores velassorterede loungebar er et naturligt samlingssted for vores gæster ovenpå de store safarioplevelser. Der er naturligvis Wi-Fi tilgængeligt flere steder i fællesområdet på lodgen.

Seværdigheder på rejsen


Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Billund/København mod Nairobi

Der er afrejse sidst på eftermiddagen med flyskift i enten Amsterdam eller Paris mod Nairobi.

Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse.

Dag 2: Ankomst Nairobi, Elefantbørnehjemmet og Blixen museet

Ved ankomsten til Nairobi tidligt om morgenen vil I uden for tolden blive mødt af vores repræsentant i Nairobi og herpå sættes kursen mod det første stop, the Giraffe Centre, hvor man kan fodre giraffer, og se dem i ”øjenhøjde”, derpå til Daphne Sheldrick Elephant Orphanage,  elefant børnehjemmet i Nairobi, som ligger placeret i udkanten af Nairobi nationalpark.

Her kommer I tæt på unge forældreløse elefanter og enkelte næsehorn med samme skæbne, hvor disse opfodres og passes indtil de kan udsættes i særlige områder i Tsavo nationalparken på vej til det frie liv i nye familieflokke i naturen. Centeret har dagligt åben i en time fra klokken 11 – 12.

Herpå besøger I Kazuri Beads og derefter til Karen Blixen Coffee & Gardens, hvor en dejlig frokost venter jer. Restauranten er indrettet i den gamle skolebygning, som Karen Blixen byggede til hendes ansattes børn.

Efter en skøn frokost besøger i Karen Blixens farm, som er et must at besøge for de fleste danskere. Museet er indrettet i Karen Blixens hjem for foden af Ngong Hills i bydelen Karen. Efter besøget her bliver I kørt til EKA Hotel, hvor I indkvarteres for natten.

Indkvartering sker på et 3-4 stjernet hotel med morgenmad inkluderet.

Dag 3: Nairobi - Voi Tsavo

Transfer til stationen og med det nye Nairobi-Mombasa tog afgang fra Nairobi kl. 09.00 til Voi beliggende lige udenfor Tsavo Nationalparken. Togturen foregår på 1. klasse og er meget komfortabel. Modtagelse på stationen kl. ca. 12.00-13.00 af jeres chauffør/guide og transfer til Ashnil Aruba Lodge. Det tager blot ca. 15. minutter fra stationen, så er I inde i Tsavo East National Park, hvor I straks mødes af den smukke natur og de første dyr. Køreturen gennem parken til Ashnil Aruba Lodge er ca. 1 time.  Efter frokost er der eftermiddags safarikørsel, såkaldt gamedrive i parken.

Middag og overnatning på Ashnil Aruba Lodge, som er jeres base for de kommende 6 nætter nætter.

Lodgen ligger direkte ved Aruba Dam, som er et naturligt samlingspunkt for et varieret dyreliv, der ofte kan nydes direkte fra lodgen. Der er 40 værelser, som alle byder på et højt komfortniveau, med nydelige badeværelser, egen veranda og udsigt til området.

Måltiderne indtages i den åbne, men overdækkede restaurant, hvorfra I har udsigt til den smukke natur. Poolen er i lighed med Lounge baren naturligvis populære hos vores gæster i campen.

Dag 4: Safarikørsel i Tsavo

Ved solopgang ca. 06:30, kører I ud på savannen. Det smukke morgenlys kombineret med friskheden på savannen gør at man ofte i disse tidlige timer har de bedste safarioplevelser. Af de større dyr man kan opleve i parken er bl.a. løve, leopard, elefant, bøffel, giraf, bavian og den smukke og elegante Giraf gazelle også kaldet Gerenuk.

Efter en spændende safari kommer I hjem til et yderst veldækket morgenbord.

Midt på dagen er der afslapning, hvor poolen sikkert kommer i brug.

Om eftermiddagen er der mere safari, der slutter ved solnedgangen omkring kl. 18:30. Dagen slutter med en velkomst cocktail sammen med lodgens manager, der vil fortælle om lodgen og området den ligger i. Herefter er der aftensmad og overnatning.

Dag 5: Vandresafari

Efter morgenmaden er det tid til en yderst spændende guidet vandretur inden for Aruba Lodges område ledsaget af en af lodgens rangers.

I returnerer til lodgen i tid for frokost. Resten af dagen er til afslapning, hvor I kan fortsætte med at nyde naturen fra f.eks. pool området.

Dag 6: Swahili og safari

Efter en rolig morgen med dejlig morgenmad har I introduktion til sproget Swahili, som tales selv i områder langt fra Østafrika. Denne indføring af nationalsproget efterfølges af et indblik i den lokale kogekunst.

Efter frokosten er der safari området efterfulgt af middag og overnatning.

Dag 7: Første verdenskrig i Tsavo og safari

Efter morgenmaden er der besøg ved en lokal skole (dog afhængig af skoleferier), hvor I får et fint indblik i at god undervisning kan finde sted selv under mere beskedne vilkår.

Herfra videre til Voi kirkegård for ofre for første verdenskrig, hvor lokale samt englændere og andre allierede ofre i krigen er begravet. De mistede livet under de jævnlige angreb der kom fra det dengang Tyske Østafrika (nu Tanzania), der især havde den vigtige togstrækning fra Mombasa til Uganda som mål for angreb.

Frokosten indtages på den fantastisk flot beliggende Voi Safari Lodge. Herfra køres der safari tilbage til Aruba Lodge for middag og overnatning.

Dag 8: Safari med afskedsmiddag

Rejsens sidste safarioplevelser finder sted denne morgen og igen om eftermiddagen med de sidste safarikørsler i Tsavo. Måske lykkes det at ”sætte flueben” ved et par af de dyr, som man måske endnu ikke har set. 

Om aftenen er der afskedsmiddag, bl.a. med Kwaheri kage, hvor turens mange oplevelser sikkert vil blive delt.

Dag 9: Fra Tsavo til Kenyakysten

Efter morgenmaden køres der på et par timer til Mombasa og nordkysthotellet Travellers Beach Hotel, hvor I indkvarteres for de kommende fem nætter.

I har resten af dagen kan nydes med afslapning, en tur i poolen eller i det varme Indiske Ocean.

Overnatning på Travelers Beach Hotel & Club med all-inclusive.

Dag 10-13: Badeferie ved Det Indiske Ocean

I har fire hele dage til at nyde de smukke omgivelser på Travellers Beach Hotel samt det varme Indiske Ocean.

Kenya-kysten er perfekt til en afslappende badeferie efter en oplevelsesrig safari.

Kystområdet byder på masser af aktivitetsmuligheder såvel til lands som til vands - og sågar i luften.

Området har tre golfbaner, hvor især de to 18-hullers er af høj kvalitet, og der er talrige muligheder for at spille tennis på glimrende baner. Trænger man til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af kooperativerne for lokal kunsthåndværk.

På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet.

Overnatning på Travellers Beach Hotel & Club med all-inclusive.

Dag 14: Hjemrejse fra Kenya

I har det meste af dagen til rådighed på hotellet, inden I sidst på dagen køres til lufthavnen for flyet hjem mod Danmark.

Dag 15: Ankomst Danmark

Efter flyskift i f.eks. Amsterdam er der ankomst til Billund/København først på dagen.

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Kenya t/r
  • Flyrejse på økonomiklasse
  • Lufthavnshotel i Nairobi
  • Besøg på Karen Blixen Museet & girafcentret
  • 6 overnatninger på Aruba Lodge inkl. alle måltider
  • 2 morgensafarier i Tsavo East
  • 5 eftermiddagssafarier i Tsavo East
  • 1 vandresafari
  • Introduktion I Swahili - det lokale sprog
  • Besøg på lokal skole & Voi-kirkegården
  • 5 overnatninger på Travellers Beach Hotel & Club med all-inclusive
  • Alle lufthavns transfers i Kenya 

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer på Aruba Lodge
  • Drikkepenge
  • eTA til Kenya (ca. USD 34,- pr. person). Ønskes assistance: DKK 750,- pr. person inkl. eTApris
  • Rejse/afbestillingsforsikring
  • Tilkøbte udflugter
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79,- pr. person
  • Alt ikke nævt under "Prisen inkluderer"
  • Sædereservation på flyrejsen 
HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Sofie Nielsen

Telefon: 63 21 43 07

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m