Derfor kan det være en fordel at bestille rejsen nu

Derfor kan det være en fordel at bestille rejsen nu

Skrevet d. 09/10-2020.

I denne usikre COVID-19-tid, kan det være svært at forestille sig at booke rejsen til 2021 allerede nu. For hvornår åbnes der op for udrejse til det pågældende land? Er pengene sikret, hvis der bestilles rejse allerede nu? Og hvad med din sikkerhed?

Der findes faktisk flere gode grunde til at bestille rejsen allerede nu, og i det nedenstående vil vi prøve at give et overblik over, hvorfor det ligefrem kan være en fordel for dig.

Fordele ved at bestille rejse til Afrika nu

  • Du får mere for pengene
  • I Afrika er der "god plads", og flere af landene har "SAFE-Travel" stemplet
  • Vi garanterer ret til annullering mod fuld refusion eller ombooking i tilfælde af COVID-19 restriktioner

og sidst, men ikke mindst..

  • Du har en oplevelse i vente :-)  

afrika kort


Du får mere for pengene 

Når der bestilles rejse hos os er prisen på rejsen som oftest baseret på og afhængig af USD-kursen, og denne har ikke været nede på dette niveau siden foråret i 2018. Du får derfor mere for pengene nu end du f.eks. gjorde sidste år, hvis du vælger at booke rejsen nu og afregne med det samme. Dette er dog ikke must – for vi tilbyder også, at du kan booke rejsen nu og først betale et depositum, når Udenrigsministeriet ikke længere fraråder rejser til rejsedestinationen - her tages dog forbehold for udsving i valutakurserne.   

I Afrika er der god plads
... og flere af landene har "SAFE-Travel"-stemplet 

På en Afrika-safari har man masser af plads omkring sig. Stort set alle vores Afrikadestinationer har åbent for indrejse, og flere af landene er blevet stemplet med ”SAFE-Travel”-stemplet, som udstedes af World Travel & Tourism Council. Prædikatet giver rejsende mulighed for at genkende regeringer og virksomheder over hele verden, der har vedtaget globale standardiserede protokoller inden for sundhed og hygiejne – så forbrugerne kan opleve ”safe travels”. Landene overholder protokoller og sikkerhedsretningslinjer fra WTTC og WHO, og har derfor en høj grad af sikkerhed.  

Vi garanterer fuld refundering eller ombooking
... i tilfælde af COVID-19 restriktioner på rejsetidspunktet 

Hvis rejsedestinationen fortsat er markeret med farven ”orange” hos Det danske Udenrigsministerium på rejsetidspunktet, eller hvis der måtte være restriktioner på rejsetidspunktet, der gør, at rejsen ikke kan gennemføres som planlagt, så er vi din garanti for retten til at annullere mod fuld refusion eller at ombooke rejsen til et senere tidspunkt. Dine penge er derfor sikret.  

Du har en oplevelse i vente :-)  

Vi trænger vist alle sammen til at glæde os lidt i denne tid, så hvorfor ikke glæde sig til en fantastisk spændende rejse til Afrika?

elefantunger leger

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m