VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 14 DAGE
PRIS FRA 28.295,- kr.

Aruba Lodge og Waterlovers Hotel

På denne rejse vil du opleve det unikke Kenya uden at skulle skifte indkvartering hele tiden. Du kan nyde landets - og et af Afrikas største - vildtområder. Efter nogle forrygende safaridage vil der være tid til et yderst luksuriøst badeferieophold på Waterlovers Hotel. 

Afrejse hver torsdag hele året

Højdepunkter på rejsen

  • Safari i legendariske Tsavo National Park
  • Kort introduktion i Swahili - det lokale sprog
  • Vandresafari med bevæbnet ranger
  • Besøg på afrikansk skole
  • Besøg på Karen Blixens farm samt giraf-centret
  • Historisk indblik i 1. verdenskrig i Østafrika
  • Badeferie ved Det Indiske Ocean

13 dage fra 28.295,- kr.

Der er store safarioplevelser i vente til dig i Kenyas største nationalpark. Her er muligheden for at opleve The Big Five i dén grad til stede.

Introduktion til Swahili og indblik i 1. verdenskrig

Denne rejse indeholder, udover en masse safari, en række spændende kulturelle oplevelser, hvor du bl.a. kan besøge en lokal, afrikansk skole og få en hurtig introduktion til Swahili - det lokale sprog. Du bliver herudover sat ind i de dramatiske hændelser, som skete under 1. verdenskrig i Kenya.

Bekvemt rejse med få indkvartingssteder

Denne rejse er for dig, hvis du ønsker en safari af særdeles høj kvalitet, men helst vil være foruden at skifte indkvarteringssted adskillige gange under rejsen.

Madoplevelser i spektakulære omgivelser

På turen vil du støde på kokke, som byder dig på fremragende gastronomi og dejlige vine. Du spiser under den åbne, men overdækkede restaurant, hvorfra der er udsigt til den smukke, omkringliggende natur.

Afslapning ved udsøgt pool-område

Pool-området og den velassorterede loungebar er et fantastisk samlingssted for gæsterne efter de store safarioplevelser. I fællesområderne i lodgen vil der være Wi-Fi tilgængeligt.

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Billund/København mod Nairobi

Der er afrejse sidst på eftermiddagen med flyskift i enten Amsterdam eller Paris mod Nairobi.

Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse.

Dag 2: Ankomst Nairobi, Elefantbørnehjemmet og Blixen museet

Ved ankomsten til Nairobi tidligt om morgenen vil I uden for tolden blive mødt af vores repræsentant i Nairobi og herpå sættes kursen mod det første stop, the Giraffe Centre, hvor man kan fodre giraffer, og se dem i ”øjenhøjde”, derpå til Daphne Sheldrick Elephant Orphanage,  elefant børnehjemmet i Nairobi, som ligger placeret i udkanten af Nairobi nationalpark.

Her kommer I tæt på unge forældreløse elefanter og enkelte næsehorn med samme skæbne, hvor disse opfodres og passes indtil de kan udsættes i særlige områder i Tsavo nationalparken på vej til det frie liv i nye familieflokke i naturen. Centeret har dagligt åben i en time fra klokken 11 – 12.

Herpå besøger I Kazuri Beads og derefter til Karen Blixen Coffee & Gardens, hvor en dejlig frokost venter jer. Restauranten er indrettet i den gamle skolebygning, som Karen Blixen byggede til hendes ansattes børn.

Efter en skøn frokost besøger i Karen Blixens farm, som er et must at besøge for de fleste danskere. Museet er indrettet i Karen Blixens hjem for foden af Ngong Hills i bydelen Karen. Efter besøget her bliver I kørt til EKA Hotel, hvor I indkvarteres for natten. 

Indkvartering sker på et 3-4 stjernet hotel med morgenmad inkluderet.

Dag 3: Nairobi – Voi - Tsavo

Transfer til stationen og med det nye Nairobi-Mombasa tog afgang fra Nairobi kl. 09.00 til Voi beliggende lige udenfor Tsavo Nationalparken. Togturen foregår på 1. klasse og er meget komfortabel. Modtagelse på stationen kl. ca. 12.00-13.00 af jeres chauffør/guide og transfer til Ashnil Aruba Lodge. Det tager blot ca. 15. minutter fra stationen, så er I inde i Tsavo East National Park, hvor I straks mødes af den smukke natur og de første dyr. Køreturen gennem parken til Ashnil Aruba Lodge er ca. 1 time.  Efter frokost er der eftermiddags safarikørsel, såkaldt gamedrive i parken.

Middag og overnatning på Ashnil Aruba Lodge, som er jeres base for de kommende 6 nætter nætter.

Lodgen ligger direkte ved Aruba Dam, som er et naturligt samlingspunkt for et varieret dyreliv, der ofte kan nydes direkte fra lodgen. Der er 40 værelser, som alle byder på et højt komfortniveau, med nydelige badeværelser, egen veranda og udsigt til området.

Måltiderne indtages i den åbne, men overdækkede restaurant, hvorfra I har udsigt til den smukke natur. Poolen er i lighed med Lounge baren naturligvis populære hos vores gæster i campen.

Dag 4: Safarikørsel i Tsavo

Ved solopgang ca. 06:30, kører I ud på savannen. Det smukke morgenlys kombineret med friskheden på savannen gør at man ofte i disse tidlige timer har de bedste safarioplevelser. Af de større dyr man kan opleve i parken er bl.a. løve, leopard, elefant, bøffel, giraf, bavian og den smukke og elegante Giraf gazelle også kaldet Gerenuk.

Efter en spændende safari kommer I hjem til et yderst veldækket morgenbord.

Midt på dagen er der afslapning, hvor poolen sikkert kommer i brug.

Om eftermiddagen er der mere safari, der slutter ved solnedgangen omkring kl. 18:30. Dagen slutter med en velkomst cocktail sammen med lodgens manager, der vil fortælle om lodgen og området den ligger i. Herefter er der aftensmad og overnatning.

Dag 5: Vandresafari

Efter morgenmaden er det tid til en yderst spændende vandresafari langs den smukke Galana flod der er formet af Tsavo og Athi floderne tæt ved Lugards vandfaldet, for til sidst at løbe ud i Det Indiske Ocean. Floden er afgørende for dyrelivet og altid et godt sted for dyreoplevelser. Vandringen ledsages naturligvis af bevæbnet park rangers.

Under turen bliver der udsigt til den gigantiske lava samling Yatta Plateau, der med sine 300 km i længden og op til 10 km i bredden danner en imponerende baggrund for denne del af parken. Denne lava samling er blandt de absolut største i verden.

I returnerer til lodgen i tid for frokost. Resten af dagen er til afslapning, hvor I kan fortsætte med at nyde naturen fra f.eks. pool området.

Dag 6: Swahili og safari

Efter en rolig morgen med dejlig morgenmad har I introduktion til sproget Swahili, som tales selv i områder langt fra Østafrika. Denne indføring af nationalsproget efterfølges af et indblik i den lokale kogekunst.

Efter frokosten er der safari området efterfulgt af middag og overnatning.

Dag 7: Første verdenskrig i Tsavo og safari

Efter morgenmaden er der besøg ved en lokal skole (dog afhængig af skoleferier), hvor I får et fint indblik i at god undervisning kan finde sted selv under mere beskedne vilkår.

Herfra videre til Voi kirkegård for ofre for første verdenskrig, hvor lokale samt englændere og andre allierede ofre i krigen er begravet. De mistede livet under de jævnlige angreb der kom fra det dengang Tyske Østafrika (nu Tanzania), der især havde den vigtige togstrækning fra Mombasa til Uganda som mål for angreb. 

Frokosten indtages på den fantastisk flot beliggende Voi Safari Lodge. Herfra køres der safari tilbage til Aruba Lodge for middag og overnatning.

Dag 8: Safari samt afskedsmiddag

Rejsens sidste safarioplevelser finder sted denne morgen og igen om eftermiddagen med de sidste safarikørsler i Tsavo. Måske lykkes det at ”sætte flueben” ved et par af de dyr, som man måske endnu ikke har set. 

Om aftenen er der afskedsmiddag, bl.a. med Kwaheri kage, hvor turens mange oplevelser sikkert vil blive delt.

Dag 9: Fra Tsavo til Kenyakysten

Efter en herlig morgenmad på lodgen kører I med jeres dygtige chauffør/guide mod Kenyakysten, en køretur som tager godt 3-4 timer med ankomst omkring frokosttid.

Jeres rejsemål er det meget dejlige Pinewood Hotel, beliggende i den sydlige del af Diani Beach direkte ned til Det Indiske Ocean.

Dag 10-13: Badeferie ved Det Indiske Ocean

I har fire hele dage til at nyde de smukke omgivelser ved Waterlovers Hotel samt Det Indiske Ocean.

Kenya-kysten er perfekt til en afslappende badeferie efter en oplevelsesrig safari.

Kystområdet byder på masser af aktivitetsmuligheder såvel til lands som til vands - og sågar i luften.

Området har tre golfbaner, hvor især de to 18-hullers er af høj kvalitet, og der er talrige muligheder for at spille tennis på glimrende baner.

Trænger man til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af kooperativerne for lokal kunsthåndværk.

På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet.

Dag 14: Hjemrejse fra Kenya

I har det meste af dagen til rådighed på hotellet, inden I sidst på dagen køres til lufthavnen for flyet hjem mod Danmark.

Dag 15: Ankomst Danmark

Efter flyskift i f.eks. Amsterdam er der ankomst til Billund/København først på dagen.

Seværdigheder på rejsen

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Kenya t/r
  • Flyrejse på økonomiklasse
  • Lufthavnshotel i Nairobi
  • Besøg på Karen Blixen Museet & giraf-centret
  • 6 overnatninger på Aruba Lodge inkl. alle måltider
  • 2 morgensafarier i Tsava East
  • 5 eftermiddagssafarier i Tsavo East
  • 1 vandresafari
  • Introduktion I Swahili - det lokale sprog
  • Besøg på lokal skole & Voi-kirkegården
  • 5 overnatninger på Waterlovers inkl. morgenmad
  • Alle lufthavns transfers i Kenya 

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Rejse/afbestillingsforsikring
  • Tilkøbte udflugter
  • Alt som ikke er nævt under "Prisen inkluderer"
HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m