VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 12 DAGE
PRIS FRA 14.695,- kr.

Fantastiske Tsavo & badeferie

Tag med på denne pragtfulde safari i Kenyas største nationalpark, Tsavo, med Geoffrey som rejseleder. En stressfri ferie for alle aldre, hvor der er tid til at opleve og nyde.

Højdepunkter på rejsen

  • Safari med dansktalende Geoffrey Sendeu som rejseleder
  • Den smukt kuperede og meget varierede natur i det vestlige Tsavo
  • De næsten uendelige tørre vidder og den smukke røde jord i det østlige Tsavo
  • Garanti for vinduesplads til alle
  • Tre nætter direkte ved Det Indiske Ocean

11 dage fra 14.695,- kr.

Safari Eksperten og Geoffrey Sendeu byder jer velkommen til en eventyrlig Kenya-rejse. Med dejlig indkvartering og en perlerække af safarioplevelser i verdensklasse vil Geoffrey vise sit hjemland frem for jer. Kenya er safariens moderland, hvor smukke og varierede landskaber danner rammen om oplevelser, man for altid vil huske.

Fantastiske Tsavo med gode chancer for at opleve The Big Five

I Kenyas største nationalpark, Tsavo, venter spændende safarioplevelser, hvor chancerne for at opleve The Big Five - elefant, løve, næsehorn, leopard og bøffel i høj grad er til stede. Tsavo er, med sine 23.000 km2, en af kontinentets største parker, og denne er delt i en vestlig og en østlig del af hovedvejen og jernbanen mellem de to største byer i Kenya, Nairobi og Mombasa.
Parken er desuden levested for landets største bestand af elefanter ca. 6.000 stk., det sjældne sorte næsehorn samt af de imponerende store baobabtræer. På denne rejse gennem Tsavo vil I opleve en stor variation i naturen fra den smukt meget kuperede natur i Det vestlige Tsavo til de næsten uendelige tørre vidder og den røde jord i det østlige Tsavo.

Jeres enestående rejseleder Geoffrey Sendeu

Geoffrey har fra barnsben levet tæt på Kenyas fantastiske dyreliv, men som ung mand blev han inviteret til en uddannelse inden for landbrug i Danmark. Her lærte Geoffrey det danske sprog både i tale og på skrift og har siden, gennem flere årtier, haft et væld af danskere på safari og er med rette blevet utroligt populær grundet sin meget vindende personlighed og indgående kendskab til sit hjemland.

Afslapning og badeferie ved Det Indiske Ocean

Som afslutning på badeferien bor I tre nætter på det dejlige Leopard Beach Resort, der er beliggende direkte ud til Det Indiske Ocean ved Diani Beach. Her er der tid til at fordøje de mange fantastiske safarioplevelser I har haft i Tsavo.

På Leopard Beach Resort har i rig mulighed for at nyde et par afslappende dage ved poolen eller stranden. Er man til en aktiv ferie, så byder området ved Diani Beach på masser af aktivitetsmuligheder – ikke mindst på og i det klare og varme ocean.

Seværdigheder på rejsen

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark: eventyret venter

Der er afrejse sidst på eftermiddagen med flyskift undervejs mod Nairobi.

Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse.

Dag 2: Ankomst Nairobi og kørsel til Tsavo Vest

I ankommer til Nairobi tidligt om morgenen.

Efter at have klaret indrejseformaliteterne bliver I budt velkommen af Geoffrey.

I sætter sammen kursen mod det vestlige Tsavo til jeres overnatningssted for de kommende to nætter, Kilaguni Serena Safari Lodge. Den sidste del af turen mod lodgen byder på safari undervejs.

I ankommer til lodgen i tid til en frokost.

Om eftermiddagen er der game drive i Tsavo Vest.

Middag og overnatning på Kilaguni Serena Safari Lodge.

Dag 3: Morgen- og eftermiddagssafari i Tsavo Vest

I skal tidligt op, når I er på safari. Ved solopgang kører I på game drive i det vestlige Tsavo. Måske det allerede lykkes at ”sætte flueben” ved nogle af de berømte Big Five – løve, leopard, bøffel, elefant og næsehorn – på jeres første morgen game drive. Herefter er der morgenmad på lodgen.

Efter morgenmaden er der tid til afslapning på lodgen, efterfulgt af frokost.

Om eftermiddagen kører I igen ud på game drive og vender hjem ved solnedgang. Et game drive i denne del af parken inkluderer ofte et besøg ved Mzima Springs, der er kendt for sine mange flodheste og krokodiller.

Middag og overnatning på Kilaguni Serena Safari Lodge.

Dag 4: Tsavo Vest til Tsavo Øst

Efter morgenmaden sættes kursen mod det østlige Tsavo. Kørslen gennem Tsavo byder oftest på flere spændende safarioplevelser, og der er god tid til at gøre fotostop undervejs!

Efter at have fået anvist værelset for de kommende to nætter er der frokost. Og her mangler der ikke noget, og alle smagsløg skal nok blive tilfredsstillet.

I har tid til at hvile lidt eller benytte lodgens pool, inden der er safarikørsel sidst på eftermiddagen, efterfulgt af middag og den første safarinat i det østlige Tsavo.

Overnatning på Ashnil Aruba Lodge.

Dag 5: Morgen- og eftermiddagssafari i Tsavo Øst

Ved solopgang ca. 06:30, kører I ud på savannen. Det smukke morgenlys kombineret med friskheden på savannen gør at man ofte i disse tidlige timer har de bedste safarioplevelser. Af de større dyr man kan opleve i parken er bl.a. løve, leopard, elefant, bøffel, giraf, bavian og den smukke og elegante Giraf gazelle også kaldet Gerenuk.

Efter en spændende safari kommer I hjem til et yderst veldækket morgenbord.

Midt på dagen er der afslapning.

Om eftermiddagen er der mere safari, der slutter ved solnedgangen omkring kl. 18:30.

Middag og overnatning på Ashnil Aruba Lodge.

Dag 6: Fra Tsavo Øst til Mombasakysten

Efter morgenmaden sættes kursen mod Mombasa og Kenyakysten. Den første del af køreturen byder på safari undervejs.

I ankommer til jeres badehotel midt på dagen. Her har I de kommende dage tid til at fordøje safarioplevelserne og nyde det varme Indiske Ocean.

Overnatning på Leopard Beach Resort med halvpension inkluderet. 

Dag 7-8: Afslapning og badeferie ved Det Indiske Ocean

I har to hele dage til at nyde de skønne omgivelser samt Det Indiske Ocean.

Kenya-kysten er perfekt til en afslappende badeferie efter en oplevelsesrig safari. Kystområdet byder på masser af aktivitetsmuligheder såvel til lands som til vands - og sågar i luften.

Området har tre golfbaner, hvor især de to 18-hullers er af høj kvalitet, og der er talrige muligheder for at spille tennis på glimrende baner.

Trænger I til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af de lokale markeder med kunsthåndværk.

På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet.

Dag 9: Hjemrejse

Afhængig af forbindelsen flyver I enten tidlig morgen fra Mombasa og ankommer til Danmark om eftermiddagen med to flyskift undervejs, ellers flyver I fra Mombasa om eftermiddagen med et eller to flyskift undervejs og ankommer til Danmark dagen efter om formiddagen.

Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse, og der er arrangeret transfer fra hotellet til Mombasa lufthavn.

Indkvarteringer på rejsen

 



Prisen inkluderer

  • Fly Danmark-Nairobi, Mombasa-Danmark
  • Lufthavnskatter og afgifter
  • Safarikørsel som beskrevet
  • 2 overnatninger på Kilaguni Serena Safari Lodge
  • 2 overnatninger på Ashnil Aruba Lodge
  • Helpension på safarien
  • Adgang til Nationalparken
  • Geoffrey Sendeu som dansktalende chauffør/guide
  • Garanti for vinduesplads på safarien
  • Al kørsel til og fra lufthavne i Kenya
  • 3 overnatninger på Leopard Beach Resort inkl. halvpension
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Priserne er baseret på mindst 4 deltagere.

Priserne er baseret på billigst mulige bookingklasse på fly, samt valutakurser af 17. oktober 2020.
Vi tager forbehold for ændringer. 

 

Prisen inkluderer ikke

  • Visum, der udgør USD 50,- pr. person
  • Vaccinationer
  • Afbestillings- og rejseforsikringer
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Ikke nævnte måltider
  • Obligatorisk EU-Ansvarsforsikring: DKK 35,- pr. person
  • Private indkøb og ekstra udflugter

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m