Tag med på denne pragtfulde safari i Kenyas største nationalpark, Tsavo, med Geoffrey som rejseleder. En stressfri ferie for alle aldre, hvor der er tid til at opleve og nyde.
Kan også bookes som privatsafari på andre datoer.
Safari Eksperten og Geoffrey Sendeu byder jer velkommen til en eventyrlig Kenya-rejse. Med dejlig indkvartering og en perlerække af safarioplevelser i verdensklasse vil Geoffrey vise sit hjemland frem for jer. Kenya er safariens moderland, hvor smukke og varierede landskaber danner rammen om oplevelser, man for altid vil huske.
I Kenyas største nationalpark, Tsavo, venter spændende safarioplevelser, hvor chancerne for at opleve The Big Five - elefant, løve, næsehorn, leopard og bøffel i høj grad er til stede. Tsavo er, med sine 23.000 km2, en af kontinentets største parker, og denne er delt i en vestlig og en østlig del af hovedvejen og jernbanen mellem de to største byer i Kenya, Nairobi og Mombasa.
Parken er desuden levested for landets største bestand af elefanter ca. 6.000 stk., det sjældne sorte næsehorn samt af de imponerende store baobabtræer. På denne rejse gennem Tsavo vil I opleve en stor variation i naturen fra den smukt meget kuperede natur i Det vestlige Tsavo til de næsten uendelige tørre vidder og den røde jord i det østlige Tsavo.
Geoffrey har fra barnsben levet tæt på Kenyas fantastiske dyreliv, men som ung mand blev han inviteret til en uddannelse inden for landbrug i Danmark. Her lærte Geoffrey det danske sprog både i tale og på skrift og har siden, gennem flere årtier, haft et væld af danskere på safari og er med rette blevet utroligt populær grundet sin meget vindende personlighed og indgående kendskab til sit hjemland.
Som afslutning på badeferien bor I tre nætter på det dejlige Leopard Beach Resort, der er beliggende direkte ud til Det Indiske Ocean ved Diani Beach. Her er der tid til at fordøje de mange fantastiske safarioplevelser I har haft i Tsavo.
På Leopard Beach Resort har i rig mulighed for at nyde et par afslappende dage ved poolen eller stranden. Er man til en aktiv ferie, så byder området ved Diani Beach på masser af aktivitetsmuligheder – ikke mindst på og i det klare og varme ocean.
I centrum for regionen ligger det klassiske safariland, Kenya, der ligesom Uganda gennemskæres af Ækvator. Kenya har næsten samme størrelse, godt en halv mio. km2, og form som Vesteuropas største land Frankrig. Landet grænser mod øst op til Det Indiske Ocean. Nord og syd for Kenya ligger Østafrikas to største lande, Etiopien på godt 1 mio. km2 og Tanzania på knap 1 mio. km2. Etiopien er domineret af bjerge og meget højtliggende sletter, mens Tanzania er omkranset af vand mod øst og vest af hhv.
Læs mereBig Five er et historisk begreb, der stammer fra storvildtjagt. Det omfatter de fem dyr, man anså at det krævede mest mod og snilde at nedlægge: Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Begrebet er i høj grad blevet annekteret nutidens safarier, hvor riflen er skiftet ud med et kamera og dyrene i stedet ”skydes” gennem linsen. Begrebet er meget anvendt i markedsføring af såvel naturområder som lodges og camps, der hvor ”de fem store” findes og med rimelig sandsynlighed kan ses.
Læs mereDette begreb er opstået som en sjov pendant til Big Five med fem små dyr, hvor de fem stores navn indgår som en del af deres navn. Er også ment som en påmindelse om at nyde synet af alle dyr samt naturen generelt på en safari.
Læs mereKenyas største nationalpark med meget langt til horisonten. Nationalparken, det gigantiske Tsavo, på hele 23.000 km2 og dermed en af hele kontinentets største parker, er delt i en vestlig og en østlig del af hovedvejen og jernbanen mellem landets to største byer, Nairobi og Mombasa. Parken er levested for landets største bestand af elefanter på ca. 6.000 stk., det sjældne sorte næsehorn, samt af de imponerende store baobabtræer. Fra den mindste vestlige del af Tsavo kan man i klart vejr se Kilimanjaros hvide top. Denne del af parken er meget kuperet og domineret af nylig vulkansk aktivitet.
Læs mereDet Indiske Ocean er det mindste af klodens tre oceaner, men bestemt ikke det mindst interessante. Langs Afrikas østkyst i Kenya, Tanzania og Mozambique, og ikke mindst på de paradisiske øer ud herfor, Mauritius, Madagaskar, Bazaruto, Zanzibar og Seychellerne, kan drømmen om det ultimative tropiske badeparadis blive til virkelighed. Ud over den mest åbenlyse ”aktivitet”, nemlig afslapning ved strandene på de mange sublime hoteller, kan opholdet ved Det Indiske Ocean suppleres med f.eks. snorkling eller dykning på det farvestrålende koralrev, fiskeri efter nogle af oceanets prægtigste fisk, div. former for sejlads, golf og tennis på fremragende baner og et varieret udbud af kulturelle besøg.
Læs mereTrænger man til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af kooperativerne for lokal kunsthåndværk. Har man ikke fået nok af safari-livet før badeferien, eller har man slet ikke været på safari, kan den smukke lille nationalpark, Shimba Hills, kun 20 km fra kysten være et lille deja-vu eller en forsmag på, hvad en safari er: Her kan bl.a. ses elefanter, bøfler, giraffer, flere arter af antiloper og aber samt et væld af smukke fugle i det kuperede frodige terræn. På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet. Er interessen til noget mere action-præget kan et frit fald fra et lille sportsfly, et såkaldt Sky-dive, eller blot et mere almindeligt faldskærmsudspring måske være sagen. Klimaet på Kenyakysten er ret ensartet året rundt, men månederne april til maj er normalt de mest regnfulde. Temperaturen er typisk højest i januar og februar og lavest i juni til august, men der er dog kun få graders forskel.
Læs mere
Der er afrejse sidst på eftermiddagen med flyskift undervejs mod Nairobi.
Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse.
I ankommer til Nairobi tidligt om morgenen.
Efter at have klaret indrejseformaliteterne bliver I budt velkommen af Geoffrey.
I sætter sammen kursen mod det vestlige Tsavo til jeres overnatningssted for de kommende to nætter, Kilaguni Serena Safari Lodge. Den sidste del af turen mod lodgen byder på safari undervejs.
I ankommer til lodgen i tid til en frokost.
Om eftermiddagen er der game drive i Tsavo Vest.
Middag og overnatning på Kilaguni Serena Safari Lodge.
I skal tidligt op, når I er på safari. Ved solopgang kører I på game drive i det vestlige Tsavo. Måske det allerede lykkes at ”sætte flueben” ved nogle af de berømte Big Five – løve, leopard, bøffel, elefant og næsehorn – på jeres første morgen game drive. Herefter er der morgenmad på lodgen.
Efter morgenmaden er der tid til afslapning på lodgen, efterfulgt af frokost.
Om eftermiddagen kører I igen ud på game drive og vender hjem ved solnedgang. Et game drive i denne del af parken inkluderer ofte et besøg ved Mzima Springs, der er kendt for sine mange flodheste og krokodiller.
Middag og overnatning på Kilaguni Serena Safari Lodge.
Efter morgenmaden sættes kursen mod det østlige Tsavo. Kørslen gennem Tsavo byder oftest på flere spændende safarioplevelser, og der er god tid til at gøre fotostop undervejs!
Efter at have fået anvist værelset for de kommende to nætter er der frokost. Og her mangler der ikke noget, og alle smagsløg skal nok blive tilfredsstillet.
I har tid til at hvile lidt eller benytte lodgens pool, inden der er safarikørsel sidst på eftermiddagen, efterfulgt af middag og den første safarinat i det østlige Tsavo.
Overnatning på Ashnil Aruba Lodge.
Ved solopgang ca. 06:30, kører I ud på savannen. Det smukke morgenlys kombineret med friskheden på savannen gør at man ofte i disse tidlige timer har de bedste safarioplevelser. Af de større dyr man kan opleve i parken er bl.a. løve, leopard, elefant, bøffel, giraf, bavian og den smukke og elegante Giraf gazelle også kaldet Gerenuk.
Efter en spændende safari kommer I hjem til et yderst veldækket morgenbord.
Midt på dagen er der afslapning.
Om eftermiddagen er der mere safari, der slutter ved solnedgangen omkring kl. 18:30.
Middag og overnatning på Ashnil Aruba Lodge.
Efter morgenmaden sættes kursen mod Mombasa og Kenyakysten. Den første del af køreturen byder på safari undervejs.
I ankommer til jeres badehotel midt på dagen. Her har I de kommende dage tid til at fordøje safarioplevelserne og nyde det varme Indiske Ocean.
Overnatning på Leopard Beach Resort med halvpension inkluderet.
I har to hele dage til at nyde de skønne omgivelser samt Det Indiske Ocean.
Kenya-kysten er perfekt til en afslappende badeferie efter en oplevelsesrig safari. Kystområdet byder på masser af aktivitetsmuligheder såvel til lands som til vands - og sågar i luften.
Området har tre golfbaner, hvor især de to 18-hullers er af høj kvalitet, og der er talrige muligheder for at spille tennis på glimrende baner.
Trænger I til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af de lokale markeder med kunsthåndværk.
På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet.
Afhængig af forbindelsen flyver I enten tidlig morgen fra Mombasa og ankommer til Danmark om eftermiddagen med to flyskift undervejs, ellers flyver I fra Mombasa om eftermiddagen med et eller to flyskift undervejs og ankommer til Danmark dagen efter om formiddagen.
Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse, og der er arrangeret transfer fra hotellet til Mombasa lufthavn.
Aruba Lodge ligger på dæmning med savanneudsigt og få timers kørsel til Mombasakysten. Væk fra den store havneby Mombasa og de smukke strande, ligger Aruba Lodge. Lodgen ligger direkte ved Aruba Dam, som er et naturligt samlingspunkt for et varieret dyreliv, der ofte kan nydes direkte fra lodgen. Her får du fremragende indkvartering, i smukke landskaber og et imponerende dyreliv – ofte direkte fra vores dejlige lodge. Vores 40 luksusprægede værelser byder alle på et meget højt niveau af komfort, med flotte badeværelser, egen veranda og udsigt til området.
Læs mereLodgen, der ligger i den vestligste del af Tsavo West, er blandt de ældste bygget inde i en nationalpark i Kenya. Den klassiske bygning i lavasten med stråtag er sat fint i stand for nylig og overtaget af Serena-kæden, hvilket borger for høj kvalitet og service samt god mad. Bygningerne ligger omkring et vandhul med et rigt dyreliv. Her findes 56 værelser inkl. enkelte familierum og suiter. De er alle smagfuldt indrettet, har privat veranda og et luksusbetonet toilet med bad. Fra restauranten og baren er der udsigt over vandhullet, mens den frodige have har en dejlig swimmingpool med omkringliggende soldæk. Lodgen rummer også et lille konferencecenter og massagefaciliteter. Kilaguni Serena Safari Lodge er ideelt placeret for besøg af alle Tsavo West nationalparkens attraktioner som f.eks. Mzima Springs, Roaring Rock, Lion Rock og flere vulkanske områder.
Læs mereDet prisvindende strandhotel Leopard Beach Resort & Spa udmærker sig som førende ferieopholdssted i området Diani Beach ved Mombasas sydkyst. Hotellets 158 værelser er spredt over en 25 acre stort tropisk, grønt parkområde. Indkvarteringsmulighederne omfatter kategorierne superior rooms, suites, cottages og luksuriøse private villas. 70 standard og 48 superior rooms vender mod havet. 20 superior rooms har udsigt til det grønne område. 10 Chui (swahili for leopard) Class hytter, 7 suites og tre villas har alle havudsigt. Hotellet ligger let tilgængeligt i forhold til Mombasa (34 km), Mombasas Moi International Airport (45 km) eller den lokale landingsbane ved Ukunda (5 km). Shimba Hills Game Reserve, Kisite Marine National Park og Wasini Island egner sig til dagsture fra hotellet.
Læs merePriserne er baseret på 4 deltagere.
Rejsen kan også bookes som privatsafari på andre datoer.
Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk