Drømmer du om at tage på opdagelse i Sydafrika og være med til at gøre en forskel for det sydafrikanske dyreliv og natur? Og ovenikøbet kombinere oplevelserne i Sydafrika med en spændende uge i Mozambique?
Minimumsalder: 18 år
54 dages rejse 39.995,- kr.
Som noget helt særligt tilbyder Safari Eksperten og Balule River Lodge i samarbejde med Tsakane Conservation Centre denne enestående og unikke mulighed for at deltage i et to-måneders projekt med vildt- og naturbeskyttelse i Sydafrika og Mozambique, samt muligheden for at være med til at drive en dansk safarilodge i et Big Five reservat.
Du vil komme til at bo midt i et vildtreservat, under ordnede forhold og være med til at gøre en forskel for naturen og dyrene i området. Samtidig vil du få indgående viden om vildtet, den variererede flora og fauna, og ikke mindst en lang række vildtbevarende foranstaltninger såsom krybskyttebekæmpelse, vildtpleje, naturbeskyttelse og -pleje, samt uddannelse af lokalbefolkningen, således at de også får en forståelse for, hvor vigtigt det er at passe godt på naturen.
Opholdet består af undervisning i naturpleje, dyreadfærd og områdets historie, flora og fauna, frivilligt arbejde, game drives med meget mere. I løbet af opholdet venter også en perlerække af spændende oplevelser, blandt andet vandring i Drakensbjergene, camping i Kruger National Park, ophold ved det Indiske Ocean med mulighed for hvalsafari og snorkling ved koralrevet, samt besøg i et vildtreservat i Mozambique.
Vi har sammensat en undervisningspakke, hvor omgivelserne i allerhøjeste grad bruges i undervisningen. Den er helt unik, relevant og spændende for dig, der har interesse for naturen og dyrelivet.
Balule River Lodge er en mindre danskejet lodge i Sydafrika med plads til kun 14 gæster om ugen. Her bor man ud til Olifants River, hvor man har en fremragende udsigt til de dyr, der kommer for at drikke. Lodgen er ikke indhegnet, og derfor vil man også ofte opleve, at dyrene vandrer gennem lodgen for at spise af vegetationen eller blot for at passere.
Arbejdet på lodgen handler i høj grad om være en del af teamet, der sikrer en god service over for safarigæsterne, men også om at vedligeholde og optimere lodgen samt være med til at gå forrest i en mere og mere økovenlig retning.
Opholdet afsluttes med en uges gæsteophold på lodgen, hvor der venter masser af spændende safarioplevelser med en bush walk og game drives i både Balule Nature Reserve og Kruger National Park. Der er tilmed tid til afslapning ved lodgens skønne pool, hvorfra man også har udsigt til Olifants River.
Udover at få en uforglemmelig oplevelse med i bagagen, vil projektet være med til at styrke dig fagligt såvel som personligt. Du får en unik mulighed for at blive klogere på det afrikanske dyreliv og natur, få en ny kultur ind under huden, forbedre dine engelskkundskaber samt at arbejde i teams med både afrikanere og danskere.
Download vores online-katalog om projektet her
Balule Nature Reserve er hjemsted for "The Big Five" og er verdensberømt for det varierede dyre- og fugleliv. Balule Nature Reserve er en del af Greater Kruger National Park, som er betegnelsen for det samlede areal af såvel den statsejede del af parken (Kruger National Park) samt de tilstødende private reservater (herunder Balule Nature Reserve), hvor man har nedlagt de officielle hegn for at genskabe dyrenes naturlige vandringsmønster. Olifants River befinder sig midt i naturreservatet og flyder gennem ca. 20 kilometer af området.
Læs mereVed Sydafrikas østkyst ligger bjergkæden Drakensberg, som dækker over 250.000 hektar. Det højeste punkt på Drakensberg er Thabana Ntlenyana, der rækker hele 3.482 meter op i luften. Drakenbjergene er et absolut must at se, hvis man er glad for vandring, klatring eller hvis man vil studere et spændende og delvist endemisk fugleliv. Området er særlig kendt for sin dramatiske natur og enorme skønhed. I år 2000 blev området udnævnt til et verdensnaturarvsområde, bl.a. for dets bemærkelsesværdige bjergkunst, som vidner om San-folkets levemåde og trosforestillinger.
Læs mereOmrådet består overvejende af skovsavanne, der er frodigst mod syd og tørrest mod nord, hvor de gigantiske og gamle baobabtræer har deres sydligste udbredelse på kontinentet. Mellem de skov- og buskprægede områder ses åbne arealer med græs samt en del floder og vandhuller. Kruger rummer hovedbestanden af dyr i Sydafrika, og her er flere arter af såvel pattedyr som fugle end i nogen anden park. De klassiske ”Big Five”, elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard, er alle almindelige i Kruger.
Læs mereDet tropiske koralrev i Det Indiske Ocean langs Østafrikas kyst er et af verdens længste. Det danner en næsten ubrudt barriere ud for strandene fra Mogadisho i Somalia til den sydlige del af Mozambique, og øerne ud for kysten helt ud til Mauritius og Seychellerne er mere eller mindre omkranset af koralrev.
Læs mereJohannesburg, som også omtales ”Joburg”, ligger i Gauteng-provinsen godt og vel 60 km fra Sydafrikas hovedstad Pretoria. Johannesburg er, med sine i alt 10,3 millioner indbyggere, den trejdestørste by i Afrika efterfulgt af Lagos og Cairo og er dermed et af Afrikas største byområder. For 20 år siden var byen forbeholdt de hvide. De sorte kom kun til byen i forbindelse med arbejde og boede i såkaldte townships rundt omkring i byen, hvor Soweto er kendt blandt mange. I dag er byen en multietnisk by, som næsten er vokset sammen med Pretoria.
Læs merePretoria, hovedstaden i Sydafrika (administrative) ligger ca. 55 kilometer nord-nordøst for Johannesburg i den nordøstlige del af Sydafrika. Byen ligger i en højde på ca. 1.339 meter over havets overflade, i en varm, beskyttet og frugtbar dal som er nær Magaliesberg bjergene. Byen blev anlagt i 1855 under boernes Store Trek og opkaldt efter en af voortrekkernes ledere, Andries Pretorius. I 1860 blev den hovedstad i Transvaal og i 1910 for Sydafrika. Landets statsfunktioner er dog geografisk tredelt, idet Højesteret ligger i Bloemfontein og parlamentet i Cape Town. I 2000 ændredes den administrative enhed, så den nu omfatter et større område. Det nye hovedstadsområde fik navnet Tshwane for at lægge afstand til navnet Pretorias relation til kolonitiden og apartheidregimet. Navnet Pretoria bruges dog stadig om den gamle bymidte.
Læs mereBig Five er et historisk begreb, der stammer fra storvildtjagt. Det omfatter de fem dyr, man anså at det krævede mest mod og snilde at nedlægge: Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Begrebet er i høj grad blevet annekteret nutidens safarier, hvor riflen er skiftet ud med et kamera og dyrene i stedet ”skydes” gennem linsen. Begrebet er meget anvendt i markedsføring af såvel naturområder som lodges og camps, der hvor ”de fem store” findes og med rimelig sandsynlighed kan ses.
Læs mereDette begreb er opstået som en sjov pendant til Big Five med fem små dyr, hvor de fem stores navn indgår som en del af deres navn. Er også ment som en påmindelse om at nyde synet af alle dyr samt naturen generelt på en safari.
Læs mereSelvom det kan lyde grænseoverskridende for nogen, er safari til fods med en dygtig guide en stor og helt anderledes oplevelse end safari i bil. Generelt kommer man tættere på mange af de små spændende ting, mens flertallet af de store dyr ses bedre fra bil, da de har naturlig frygt for mennesker der ikke er ”spærret inde”. Safaribiler er de vant til at se, og de er per erfaring ufarlige i modsætning til, hvad mennesker til fods kan være.
Læs mere
Afgang fra Danmark sidst på eftermiddagen til Johannesburg via europæisk lufthavn.
Måltider og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse.
Flyet fra Europa lander tidligt om morgenen i Johannesburg.
I afhentes i lufthavnen og køres til jeres guesthouse i Sandton, Johannesburg.
Dagen står på udflugter i Johannesburg med en privat chaufførguide. I besøger bl.a. Soweto og Apartheid museet.
I vil se Freedom Square, der bl.a. er kendt fra forskellige film som Madiba, og deltage i en guidet gåtur.
Frokosten bliver på en af de små lokale restauranter - en attraktion i sig selv.
Om eftermiddagen går turen til Vilakazi Street og Mandela House.
Overnatning på et guesthouse i Sandton, Johannesburg med morgenmad inkluderet.
Efter en god nats søvn og morgenmad på hotellet bliver I hentet og kører direkte til Pretoria, hvor I besøger The Voortrekker Monument, Kruger House, Church Square og Unionens bygninger.
Vi finder en restaurant i fællesskab, hvor I nyder en god frokost.
Efter jeres udflugt bliver I kørt tilbage til jeres Guesthouse i Johannesburg, hvor resten af dagen og aftenen er til afslapning, inden I i morgen kører mod Tsakane Safari Camp.
Overnatning på et guesthouse i Sandton, Johannesburg med morgenmad inkluderet.
Efter morgenmaden afhentes I af jeres chauffør og kører mod Tsakane.
Køreturen tager cirka 6 timer, men er meget varieret, så der er mange spændende indtryk undervejs.
I ankommer til Tsakane Safari Camp i tid til en sen frokost.
Resten af dagen bruges på at vise jer rundt i campen og på at give jer orientering om sikkerhed og jeres program for de kommende uger.
Overnatning på Tsakane Safari Camp/Centre med fuldpension.
Et spændende projekt venter jer, og programmet er specielt designet til, at I kan være deltagende og på samme tid uddanne jer. I får en unik mulighed for at opleve Tsakane Conservation Management’s frontlinje med dets udfordringer og processer samt at arbejde med disse i praksis.
Tsakane Conservation arbejder ud fra et ”hands-off-princip”, hvilket betyder, at der kun gøres indgreb efter omhyggelig overvågning og undersøgelse.
Programmet består af:
20 overnatninger på Tsakane Safari Camp/Centre og 1 campingovernatning i Kruger National Park med fuldpension inkluderet.
4 overnatninger i telt i Massingir Conservation Area med fuldpension inkluderet og 3 overnatninger på Reef Resort Xai Xai Mozambique med fuldpension inkluderet.
Et nyt ophold og projekt venter jer. I dag tager I til Balule River Lodge, hvor I har yderligere 3 ugers ophold med masser af spændende opgaver, nye bekendtskaber og safaris i vente.
I bliver mødt af lodgemanageren, Ulrik, og lodgens medarbejdere, som vil vise jer rundt på lodgen, briefe jer om området, jeres arbejdsopgaver og programmet for de kommende uger.
Overnatning på Balule River Lodge med fuldpension inkluderet.
3 ugers ophold venter jer på dejlige Balule River Lodge, hvor to af ugerne består af drift og vedligeholdelse af lodgen og den sidste uge består af et safariophold med spændende game drives og tid til afslapning ved swimmingpoolen.
Programmet består af:
21 overnatninger på Balule River Lodge, hvoraf de sidste 7 overnatninger er et rent gæsteophold på lodgen. Her vil I opleve det fulde safariprogram som safarigæster.
Familie og venner er meget velkomne til at besøge jer under jeres ophold. Vi anbefaler besøg i den sidste uge eller to på Balule River Lodge.
En fantastisk rejse er ved at nå sin vejs ende. Det er tid til at tage afsked med Balule River Lodge og teamet for enten at rejse tilbage til Danmark.
Om formiddagen er der transfer fra Balule River Lodge til den lokale lufthavn, hvorfra der flyves til Johannesburg. Flyet til Europa afgår om aftenen, så der er nogle timers ventetid i Johannesburg.
(Der er mulighed for at rejse videre til eksempelvis Cape Town, Victoria Falls, eller at kombinere med en badeferie på Mauritius, Zanzibar eller lignende).
Flyet fra Johannesburg lander i den europæiske lufthavn tidligt om morgenen. Efter nogle timers ventetid fortsættes med fly til Danmark, hvor der afhængig af forbindelsen er ankomst sidst på formiddagen/først på eftermiddagen.
En Afrika safari i Balule River Lodge giver dig alle forudsætninger for at få netop den luksusferie, du drømmer om! Lodgen er smukt beliggende med udsigt over Greater Kruger National Park og Olifants River, og består af to gæstehuse med tre dobbeltværelser i hver, et hovedhus med spisestue, opholdsstue, bibliotek og stor fællesterrasse og "bomaen", som er vores udendørs spisested. Der er også swimmingpool og fitnessrum, samt en shop, hvor gæsterne kan købe afrikanske souvenirs og smykker, safari tøj, og postkort.
Læs mereReef Resort ligger ud til det skønne, varme Indiske Ocean. Herfra er der gode muligheder for snorkling og dykning ved koralrevet, delfin- og hvalsafari, dybhavsfiskeri og meget mere. Reef Resort består af 16 luksuriøse, self-catering-huse. Der er både to-værelses huse, hvor der er plads til op til 4 gæster, tre-værelses huse, hvor der er plads til 8 gæster og enkelte tre-værelses huse, hvor der er plads til op til 10 gæster. Resortet har et privat strandområde og hvert hus har sin egen swimmingpool/splash-pool. Xai Xai er en større by i det sydlige Mozambique ved Limpopo-floden, cirka 120 kilometer nord for hovedstaden, Maputo.
Læs mereTsakane Safari Camp er specielt designet til at blende ind i sine omgivelser. Med en spændende beliggenhed i den nordlige del af Balule Nature Reserve – en del af Greater Kruger National Park, har man dyrelivet helt tæt på under et ophold på campen, der ikke er indhegnet. Campen består af fire hytter med plads til max 8 personer. Fællesområdet består af et hyggeligt bar/lounge-område, braai/barbecue-område og en swimmingpool. Tsakane Safari Centre er en integreret del af campen og består af fire enkeltværelsestelte med fælles badefaciliteter, som benyttes af frivillige.
Læs mereGruppen kan bestå af 1-6 tilmeldte.
Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Rejseforsikringen, der dækker i et storvildtområde, koster: DKK 1.198,- pr. person.
Ønskes en afbestillingsforsikring, kan der vælges mellem to typer: Den ene koster 4% af rejsens pris, og den anden koster 6% af rejsens pris. 4% afbestillingsforsikringen udløser – i tilfælde af afbestilling – et tilgodebevis til en ny rejse. Ønsker man i stedet at få pengene retur skal 6% afbestillingsforsikringen tilkøbes.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk