I gnuernes fodspor fra Tanzania
VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 15 DAGE
PRIS FRA 38.995,- kr.

 I gnuernes fodspor fra Tanzania

Dette er simpelthen den ultimative safarirejse – og ikke alene i Østafrika, men vel nok på hele kontinentet. Under denne unikke 15 dages rejse kan du opleve flertallet af de største naturattraktioner, som fantastiske Tanzania og Kenya kan byde på.

Højdepunkter på rejsen

  • Tarangire-parkernes mange kæmper: elefanter og baobab-træer
  • Det gigantiske Ngorongoro-krater med den tætte dyrebestand
  • Serengeti-nationalparkens næsten endeløse græssletter med masser af dyr
  • Oplevelsesrige dage i det legendariske og dyrerige reservat, Masai Mara
  • Amboseli-nationalparken, hvor de vilde dyr kan ses med Kilimanjaro i baggrunden

14 dage fra 38.995,- kr.

Denne enestående safari i Østafrika tager udgangspunkt i Arusha, som betegnes som Tanzanias safari-hovedstad. Ruten går gennem landets enestående, nordlige naturområder og nationalparker: Tarangire, Lake Manyara, Ngorongoro krateret og Serengeti. Her bliver der rig mulighed for at nyde den storslåede natur med alt fra frodigt højland til næsten endeløse sletter med græssavanne – og der er masser af dyr alle steder. Der er også tid til at få et indblik i den lokale befolknings hverdag. Inden vi krydser ind i Kenya for mere safari, tager vi et ophold ved den imponerende store Lake Victorias bred.

Stor variation af safarioplevelser

I Kenya starter programmet med et ophold i det legendariske Masai Mara-reservat, hvor det rige dyreliv kan nydes, og hvor vi skal besøge en Masai-landsby. Herefter bliver der mulighed for at opleve det moderne storbyliv i Kenyas hovedstad, Nairobi, inden oplevelserne på savannen afsluttes med et af de mest klassiske indtryk af magiske Afrika – et ophold i Amboseli-nationalparken for foden af Kilimanjaro.

Den store dyrevandring i Østafrika

Den store gnu- og zebravandring i Østafrika, ”The Migration”, er en af de mest spektakulære dyreoplevelser i verden. Op mod 2 millioner dyr vandrer rundt på de østafrikanske sletter med Serengeti i Tanzania og Masai Mara i Kenya som centrum. Det er svært at forudse, hvor de store flokke vil befinde sig, da det afhænger af, hvor den livgivende regn falder og det friske næringsrige græs gror op. Med opholdet i både Serengeti og Masai Mara på denne tur er der dog store chancer for at se dette imponerende skue uanset hvornår på året du rejser.

Praktisk information om rejsen

Alt i alt er denne rejse simpelthen en oplevelse for livet! Vær opmærksom på at dag-til-dag programmet er vejledende. Der kan ske ændringer af praktiske årsager for at sikre, at din tur gennemføres på den bedst mulige måde. Denne fantastiske safari også gennemføres med start og slut i Nairobi i Kenya.

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Danmark - Arusha

Om morgenen flyves der fra Danmark mod Tanzania med en mellemlanding undervejs. Mad og drikkevarer er selvfølgelig inkluderet under flyrejsen.

Ved ankomst til Arusha bliver du mødt af en lokal repræsentant for Safari Eksperten i Kilimanjaro-lufthavnen og transporteret til din indkvartering.

Indkvartering på Moivaro Coffee Plantation Lodge med morgenmad.

Dag 2: Arusha – Lake Manyara

Dagen starter med morgenmad og en briefing omkring de kommende dages aktiviteter.

Herefter bliver du hentet på lodgen og nu venter en oplevelse for livet de næste par uger.

Vi besøger Arusha-markedet, hvor der er mulighed for lidt shopping før turen fortsættes mod Lake Manyara.

Indkvartering på Rift Valley Photographic Lodge med helpension.

Dag 3: Lake Manyara

Efter morgenmad skal I opleve de store kulturelle forskelle i den lille, men travle by, Mto-wa-Mbu. Vi starter på markedet og skal efterfølgende besøge en Chagga-familie, som producerer banan-øl. Vi passerer mange forskellige farme, og turens guide vil give en introduktion til de mange forskellige frugter og grøntsager, der gror i området, og forklare hvordan det lokale kunstvandingssystem fungerer, som giver liv til de mange afgrøder.

Efter et lækkert hjemmelavet måltid mad hos et lokalt Mamas Home tager I tilbage til lodgen for at hvile, inden turen om eftermiddagen går til et nærliggende børnehjem og en skole.

Indkvartering på Rift Valley Photographic Lodge med helpension.

Dag 4: Udflugt til Tarangire National Park

Denne dag skal I besøge Tarangire-nationalparken og køre game-drive i jeres søgen efter parkens rige bestand af storvildt.

Den betagende udsigt over Masai-stepperne med bjergene i syd og områdets rige dyreliv gør dagen i Tarangire til en mindeværdig oplevelse. 

Hele dagen bruges på safarikørsel, og maden medbringes og nydes i parken.

Indkvartering på Rift Valley Photographic Lodge med helpension.

Dag 5: Manyara – Ngorongoro – Serengeti

Denne morgen drager I tidligt afsted på game-drive i det verdensberømte Ngorongoro-krater. For mange er denne vildtoplevelse højdepunktet af deres safarioplevelse.

Efter en picnic-frokost begiver I jer mod Serengeti gennem de imponerende sydlige sletter. Dette er området, som Serengeti er mest kendt for – den endeløse, bølgede græssavanne med klippefremspring, som virker som isolerede tilflugtssteder for vildtet.

Sidst på eftermiddagen kører vi til vores Camp.

Indkvartering på Kati Kati Tented Camp med helpension.

Dag 6: Serengeti National Park

Hele dagen går med game-drive i området omkring Seronera Vallay i det centrale Serengeti, hvor parkens hovedkontor og de fleste større lodges og camps ligger.

Dette er også stedet du vil kunne genkende fra tv-dokumentarer om vildtet på savannen.

Stedet er præget af åbne græssletter med masser af dyr.

Indkvartering på Kati Kati Tented Camp med helpension.

Dag 7: Serengeti National Park

Endnu en dag med game-drives i Serengeti.

Inden vi når eftermiddagen og turen går tilbage til campen, står det helt sikkert klart for dig, hvorfor lige netop dette område med de uendelige sletter og de mange dyr er så populært.

Indkvartering på Kati Kati Tented Camp med helpension.

Dag 8: Serengeti National Park – Lake Victoria

Efter morgenmaden begiver I jer mod Lake Victoria. I passerer undervejs Sukuma-folkets landsbyer, hvor beboerne dyrker bl.a. jordnødder og holder husdyr.

Afhængigt af vejret vil I om eftermiddagen tage en sejltur på søen.

Det er også muligt at gå en tur i området på udkig efter det rige fugleliv.

Indkvartering på Speke Bay Lodge med helpension.

Dag 9: Lake Victoria – Masai Mara

Om morgenen er det muligt at sejle en tur i kano, inden vi forlader Lake Victoria og fortsætter rejsen nordpå over grænsen til Kenya, og videre til Masai Mara-reservatet.

Dette er landet hvor nomadefolket, Masaierne, oprinder fra.

Masai Mara reservatet rummer bl.a. frodige skove ved Mara- og Talek-flodernes breder og akacie-skove, men primært åbne græsklædte sletter.

Indkvartering på Mara Eden Tented Camp med helpension.

Dag 10: Masai Mara National Reserve

Hele dagen tilbringes med game-drives i verdensberømte Masai Mara, som er hjemsted for masser af forskelligt vildt.

Hvis ikke I er stødt ind i de helt store flokke af vandrende dyr under jeres ophold i  Serengeti har I chancen her i Masai Mara, der er en del af det samme store savanne-økosystem.

Indkvartering på Mara Eden Tented Camp med helpension.

Dag 11: Masai Mara – Nairobi

Efter morgenmad skal I på en guidet turtil en Masai-landsby, hvor der er mulighed for at opleve deres livsstil i landsbyen før I fortsætter til Kenyas hovedstad, Nairobi.

Eftermiddagen er fri til at udforske byen.

Hvis der er tid besøger I Kazuri Beads. Kazuri betyder lille og smuk på swahili, hvilket beskriver de fine håndlavede perler, som der er mulighed for at købe.

Nairobi er en sand storby med et kompakt centralt erhvervsdistrikt, så dette er din mulighed for at opleve det moderne, afrikanske byliv.

Senere på eftermiddagen begiver I jer tilbage til hotellet for at friske jer op og slappe af, før I om aftenen besøger den berømte restaurant Carnivore (”Rovdyret”).

Indkvartering på EKA hotel med helpension.

Dag 12: Nairobi - Amboseli National Park

Efter morgenmad går turen rundt i Nairobi med bl.a. et besøg på Karen Blixen Museum. Museet er den smukke historiske farm, hvor Karen Blixen boede fra 1917 til 1931, hvor hun forlod Kenya efter en lang række tragedier. Blandt hendes mest berømte værker var ”Mit Afrika”, der i 1980-erne blev filmatiseret med Meryl Streep i hovedrollen som Karen Blixen.

Herefter går turen til enten Giraf-centret eller Daphne Sheldrick Animal Orphinage. Sidstnævnte er opkaldt efter hustruen til den afdøde David William Sheldrick, som grundlagde og styrede Tsavo East National Park i Kenya fra 1948 til 1976. Kl. 11.00 får babyelefanterne mudderbad og tilskuerne får mulighed for at komme helt tæt på dem.

Efter frokost går turen til Amboseli-nationalparken for foden af Kilimanjaro.

Indkvartering på AA Lodge med helpension.

Dag 13: Amboseli National Park

Hele dagen foregår med game-drives i en af Kenyas mest berømte parker. Amboseli ligger på grænsen til Tanzania for foden af enestående, smukke og berømte Kilimanjaro.

Det ultimative safaribillede får du, hvis du kan fotografere parkens store elefanter eller andet storvildt med det snedækkede Kilimanjaro i baggrunden.

Indkvartering på AA lodge med helpension.

Dag 14: Amboseli - Tanzania

Efter en stille og rolig morgenmad begiver I jer nu mod grænsen til Tanzania og rundt om Kilimanjaro.

På vejen passerer I Marangu-vandfaldene og byen Moshi.

Den sidste nat skal vi bo på en dejlig lodge på savannen tæt ved lufthavnen.

Indkvartering på KIA Lodge med morgenmad inkluderet.

Dag 15: Arusha – Hjemrejse til Danmark

Turen slutter efter morgenmad, hvor I køres til lufthavnen for fly hjem mod Danmark med ankomst ud på aftenen.

Indkvarteringer på rejsen

 

Seværdigheder på rejsen

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark – Tanzania t/r
  • Ophold i dobbeltværelse 
  • Alle måltider under turen
  • Besøg ved Daphne Sheldrick elefant-børnehjem i Nairobi
  • Sejltur på Victoria-søen
  • Vandretur med Maasaier
  • Besøg til lokal landsby og skole
  • Natsafari i Manyara m.m.

Prisen inkluderer ikke

  • Visum USD 50,- x 2 for Kenya og Tanzania
  • Forsikringer
  • Vaccinationer (Gul feber vaccination er krævet)
  • Drikkevarer og drikkepenge
  • Private udflugter som fx ballonsafari der kan tilkøbes hjemmefra
  • Ophold ved Zanzibar eller Kenya-kysten, der kan tilkøbes hjemmefra.
  • Alt som ikke er nævnt i "prisen inkluderer"
HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m