Safari i det nordlige Tanzania | Tag på safari i Tanzania
VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 8 DAGE
PRIS FRA 20.995,- kr.

Klassisk safari i det nordlige Tanzania

På denne dejlige safari til Tanzanias verdensberømte nordlige safariområder kan nogle af Afrikas mest storslåede landskaber opleves sammen med en enestående variation og mængde af klassisk storvildt. Der er garanteret afgang hver tirsdag ved blot 2 personer  

Højdepunkter på rejsen

  • Dejlig safari på komfortable lodges i Tanzanias fantastiske nordlige parker
  • Udsigten over det gigantiske og dyrerige Ngorongoro-krater
  • Serengetis enestående vildtrige og næsten endeløse sletter
  • Rigt fugleliv i smukke Lake Manyara for foden af Rift Valley

7 dage fra 20.995,- kr.

På denne klassiske lodge-safari besøges tre af Tanzanias nordlige nationalparker på en rute, der er meget berømt og elsket blandt erfarne safarirejsende – og ikke uden grund.

Klassiske safarioplevelser

Ngorongoro-krateret og Serengeti-nationalparken, der begge er på UNESCO's liste over verdensarv, er blandt verdens allermest vildtrige områder og rummer næsten alt det storvildt som Afrika er så kendt for. 

Udforsk Lake Manyara National Park

Den dejlige Lake Manyara National Park, der ligger smukt for foden af Rift Valley-skrænten, afslutter programmet på bedste vis.

God komfort, høj service og lækker mad

Der overnattes på dejlige og veldrevne lodges, der alle har en enestående beliggenhed og udsigt. Indkvarteringen sker på Sopa-kædens lodges, der har yderst komfortable og store værelser samt en rigtig god service og dejlig mad.

Praktisk information

Denne safari har garanteret afgang fra Arusha hver onsdag ved minimum 2 deltagere. Det er en såkaldt ”Seat-in” safari, hvor der deles bil og chauffør-guide med andre gæster, der måtte have bestilt turen i den samme uge. Er man alene afhænger gennemførelsen af turen altså af, at der som minimum er én anden person der har bestilt safarien i samme uge. Der er garanteret en vinduesplads i bilen til alle

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Sidst på dagen flyves fra Danmark mod Kilimanjaro-lufthavnen i Tanzania med flyskift undervejs.

Der er naturligvis fuld forplejning under turen, samt mulighed for underholdning og gratis drikkevarer.

Dag 2: Ankomst til Tanzania og Arusha. Videre til Ngorongoro

I bliver hentet i lufthavnen og køres til et centralt beliggende hotel i Arusha, hvor safarien starter kort efter frokost.

Herfra køres mod Ngorongoro-højlandet og lodgen hvor der skal overnattes. Den ligger direkte på kanten af det gigantiske krater i næsten 2.300 meters højde, hvorfra der er en enestående udsigt til bunden af krateret 6-700 meter lavere. Der er rig lejlighed til at nyde dette syn de næste par dage, der især er spektakulært omkring solnedgang og –opgang.

Klassisk indkvartering: Overnatning på Ngorongoro Sopa Lodge. med fuldpension.

Superior indkvartering: Overnatning på Ngorongoro Serena Lodge. med fuldpension.

Dag 3: Ngorongoro-krateret

I dag køres de mere end 600 højdemeter ned til den næsten flade kraterbund, hvor hele dagen tilbringes på den åbne græssavanne blandt den meget tætte bestand af storvildt. Midt på dagen spises den medbragte mad på en af områdets dejlige picniclokaliteter. Sidst på dagen ”klatrer” vi op på kraterranden igen for at tilbringe endnu en nat på den smukt beliggende lodge.

Klassisk indkvartering: Overnatning på Ngorongoro Sopa Lodge med fuldpension.

Superior indkvartering: Overnatning på Ngorongoro Serena Lodge med fuldpension.

Dag 4: Ngorongoro til Serengeti

Efter morgenmaden kører vi mod vest ned ad kraterets yderside, hvor første stop gøres i Oldupai Gorge. Her findes et fint lille museum, der bl.a. har fokus på menneskets tidligste historie og nærmeste forfædre, fra hvilke nogle af de vigtigste arkæologiske fund er gjort i området. Herfra fortsætter vi ind i den imponerende Serengeti National Park over næsten endeløse vidder af vildtrig græssavanne. Vi er fremme ved lodgen i det centrale Serengeti i tide til frokost, og sidst på eftermiddagen tager vi på game drive i det omkringliggende område.

Klassisk indkvartering: Overnatning på Serengeti Sopa Lodge med fuldpension.

Superior indkvartering: Overnatning på Serengeti Serena Lodge med fuldpension.

Dag 5: Serengeti

Vi har hele dagen til at køre på game drive i det centrale Serengeti. Den præcise rute afhænger helt af hvor de fleste dyr opholder sig, hvilket jeres chauffør-guide nok skal være opdateret på. Frokosten medbringes og indtages på en lokalitet der passer med den valgte rute. Sidst på eftermiddagen returneres til jeres højt beliggende lodge, hvor der bl.a. er mulighed for at tage en svalende dukkert i poolen, hvorfra der ligesom på resten af lodgen er en vidunderlig udsigt over savannen.

Klassisk indkvartering: Overnatning på Serengeti Sopa Lodge med fuldpension.

Superior indkvartering: Overnatning på Serengeti Serena Lodge med fuldpension.

Dag 6: Serengeti til Lake Manyara

Efter morgenmaden køres retur over Serengetis åbne vidder og Ngorongoro-kraterets kant mod Lake Manyara, hvor I ankommer i tide til frokost på lodgen, der har en fantastisk udsigt over søen og den omkringliggende nationalpark.

Denne ligger på toppen af Rift Valley skrænten og om aftenen kører vi ned ad denne til den smukke park, hvor vi kører det sidste game drive på turen. Vi er retur på lodgen i skumringen sidst på eftermiddagen.

Overnatning på Lake Manyara Serena Lodge med fuldpension.

Dag 7: Lake Manyara til Arusha og hjemrejse

Der er tid til at beundre solopgangen og den fantastiske udsigt omkring morgenmaden.

Herefter går turen til Arusha, hvor der er frokost på et centralt beliggende hotel og safarien er slut.

Herfra er der transfer til lufthavnen, hvorfra jeres fly afgår mod Danmark.

Dag 8: Ankomst til Danmark

Efter en mellemlanding undervejs ankommer I til Danmark først på dagen.

Indkvarteringer på rejsen

 

Seværdigheder på rejsen

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Tanzania tur/retur
  • Lufthavnskatter og afgifter
  • Safari indkvartering som beskrevet
  • Safarikørsel som beskrevet
  • Engelsktalende chauffør/guide
  • Adgang til nationalparker
  • Al transport under safarien i 4x4 safari
  • Alle transfers til / fra lufthavne i Tanzania
  • Game drive i Manyara National Park
  • Besøg i Olduvai Gorge
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
  • Visum til Tanzania (USD 50)
  • Rejse & Afbestillingsforsikring
  • Private udflugter f.eks. ballonsafari i Serengeti
  • Alt som ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"
HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m