VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 9 DAGES REJSE
PRIS FRA 18.995,- kr.

Hold jul på Sri Lanka     

Denne tur bringer jer til smukke Sri Lanka hvor temperaturen i december gennemsnitlig er 26-30 grader, i højlandet 15-20 grader. Rejsen har mest fokus på  den srilankanske kultur og natur, med et lille islæt af safari i Minneriya national park, hvor hundredevis af elefanter mødes. Samme program findes også med afgang den 16.02.24, læs mere her.

Dato: Afrejse 22.12.23 - Hjemkomst 30.12.23  

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev ikoner fra UNESCO's verdensarvsliste 
  • Oplevelser i naturen i Sudu Ganga Trek og Udawatakelle Sanctuary  
  • Besøge te-marker & te-fabrik i det centrale Sri Lanka  
  • De historiske byer Nuwara Eliya og Kandy 
  • Nyd udsigten fra Sigiriya også kaldet løveklippen  
  • Safari i Minneriya National Park hvor elefanterne mødes 

9 dages rejse fra 18.995,- kr.

Hold jul under varme himmelstrøg, max 16 personer pr. gruppe 

Denne rejse er med fast rejseprogram og fast ud-hjemrejsedato henover julen, og dermed kan vi tilbyde turen til en favorabel pris. I deltager i en gruppe på max 16 personer og deltagerne kan være fra hele verden. Er du solo-rejsende er her god mulighed for at nyde de mange oplevelser i et trygt set up, tillæg for solo-rejsende er Kr. 2000,- 

Besøg Sri Lankas kulturelle trekant

Benævnelsen dækker over området mellem Dambulla, Anuradhapura og Polonnaruwa, fordi det har så rig en historie. På denne tur kommer I til at opleve Sigiriya eller løveklippen, som den kaldes på dansk, samt Dambullas klippemalerier og statuer.

Te-marker i lange baner 

De smukke te-marker ses overalt i det centrale Sri Lanka, og I kommer til at besøge en te-fabrik og opleve de smukke byer Kandy og Nuwara Eliya, som begge er omkranset af små bjerge og te-marker. 

Ikke luksus, men måske paradis?

Hotelstandarden er 3 stjerner på hele turen og valgt ud fra beliggenhed og charme. Frokoster og nogle aftenmåltider står man selv for, det er relativt billigt som dansker at spise på restaurant på Sri Lanka. I kommer til at opleve overnatningssteder, som ligger tæt på naturen, og med smukke haver til jeres rådighed. 

Mød de mange elefanter i Minneriya 

Nationalparken Minneriya i det centrale Sri Lanka er et mødested for elefanter. Til tider mødes hundredevis af elefanter her for at drikke og "hænge ud" sammen. I kan glæde jer til safari i denne 8889 hektar store nationalpark.   

Seværdigheder på rejsen




Rejsen dag for dag

 

22.12.23: Afrejse fra Danmark

I rejser fra Kastrup Lufthavn kl. 10.50 og ankommer i Istanbul kl. 16.05 

Afrejse fra Istanbul kl. 19.25  

Alle tider er lokal tider. 

23.12.23: Ankomst Sri Lanka, kørsel til Negombo

colombo

Ankomst til Bandaranaike Internationale Lufthavn i Colombo kl. 06.10 lokal tid.

Ved ankomst bliver I mødt i lufthavnen af en engelsktalende repræsentant fra Safari Eksperten. I bliver budt velkommen til Sri Lanka, og kører til Negombo ca. 20 km nord for lufthavnen. 

I vil blive taget vel imod af personalet på overnatningsstedet, og anvist jeres værelser, hvor I sikkert har brug for tiltrængt hvile og afslapning efter en lang rejse. Måske et dyp i poolen hvis vejret tillader det? Negombo har mange restauranter og cafeer,  og her er god mulighed for at smage det srilanske køkken, eller hvad I måtte ønske.  

Overnatning på Suriya Arana el.lign.  - standard værelse med morgenmad inkluderet  

24.12.23: Negombo - Dambulla - Sigiriya

wilpattu-national-park/wilpattu

Efter et dejligt morgenmåltid bliver I hentet af chaufføren, og skal nu på en sightseeing tur i Negombo. I kan se frem til et besøg på det gamle hollandske fort, et interessant levn fra kolonitiden. Oplev den hollandske kirke med dens karakteristiske arkitektur og spadser gennem de travle gader i Negombo. Besøg de lokale spisesteder til frokost (egenbetaling). 

Nu går turen mod nordøst og jeres destination i dag er Sigiriya. Der er omkring 150 km fra Negombo til Sigiriya. Undervejs har vi inkluderet et besøg i Dambulla Cave-templet. Dambulla er på UNESCO Verdensarvs liste, og er et buddhistiske tempel, som ligger i en 150 meter høj og 600 meter bred kæmpeklippe. Her kan I opleve fem storslående huler prydet med magiske buddhistiske vægmalerier og statuer. Oplev den helt særlige stemning i disse hellige kamre.  

I kører nu videre til jeres hotel. I aften har vi arrangeret en lækker jule-middag på hotellet. 

Overnatning på Wewa Addara el.lign. - standard værelse med morgenmad og aftensmad inkluderet 

25.12.24: Sigiriya - Minneriya - Sigiriya

læbebjørn

Efter et dejligt morgenmåltid har I mulighed for at se og bestige Sigiriya klippen (egen betaling). Klippen er omkring 200 meter høj og rejser sig lodret i landskabet. Historisk og arkæologisk er Sigiriya et interessant sted. Tilbage i oldtiden var klippen et buddhistisk tempel, som senere blev lavet om til et fort. En stentrappe fører fra bunden til toppen af klippen.

Turen derop er fysisk krævende, måske ikke alle har mod på at tage turen op til toppen. Man kan også vælge at blive på hotellet om formiddagen og blot slappe af eller vælge at se Polonnaruwa (egen betaling), som er en af fem antikke byer i Sri Lanka, og er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Om eftermiddagen besøger I Minneriya National Park. Her er den asiatiske elefant i fokus. Stedet er berømt fordi elefanter fra de omkringliggende områder samles her for at drikke vand og mødes. Andre dyr kan også opleves i nationalparken, som rummer 160 forskellige fuglearter, 78 forskellige sommerfuglearter, krybdyr og hjorte for at nævne nogle. I perioden kan det være at elefanterne samler sig i Hurulu Eco Park, som ligger i nærheden. I det  tilfælde vil guiden køre hertil.  

Overnatning på Wera Addara el.lign. - standard værelse med morgen og aftensmad inkluderet  

26.12.23: Sigiriya - Matala - Kandy

habarana/elephants-minneriya

I nyder en god morgenmad, og herefter skal I vandrer på Sudu Ganga Trek. Her har I mulighed for at gå gennem gummi, peber og kakao-plantagerne, og møde det tamilske lokalsamfund. Sudu Ganga-floden, kendt som "den hvide flod", krydses ved en lille bro. I kan tage en svømmetur i floden hvis det kunne friste. Vandrerturen er ca. 4 km. 

Om eftermiddagen skal I besøge Royal Botanical Gardens. Denne smukke have har en spændende historie, som går tilbage til år 1371, da kong Wickramabahu III besteg tronen. Senere i kong Kirti Sri Rajasinghes regeringstid fra år 1747 til 1780 blev stedet gjort til en kongelig have, og fra år 1780 - 1798 boede kong Rajadhi Rajasinghe der. 

Om aftenen er I på egen hånd i Kandy. Byen har et stort udvalg af restauranter og cafeer,  og I har muligheden for at opleve et kulturelt danseshow. Vi anbefaler man booker danseshow på forhånd (egen betaling).  

Overnatning Hotel Suisse el.lign. - standard værelse med morgenmad inkluderet 

27.12.23: Kandy

sigiriya

Efter morgenmaden skal I besøge Udawattakele Sanctuary. Dette naturreservat har meget at byde på for dyrelivsentusiaster og naturelskere. En guidet vandretur fører jer gennem den magiske grønne skov, hvor I møder et varieret udvalg af flora og fauna. Hold godt øje med indfødte fuglearter og legende aber. Turen tager 2-3 timer.  

Om eftermiddagen besøger i Kandy og Kandy-templet. Først besøges det berømte "tempel for den hellige tandrelikvie" som er på UNESCOs verdensarvsliste. Mød spændende arkitektur og fordyb jer i den åndelige stemning, når man er vidne til Buddhas hellige tandrelikvie. Bagefter er I med på en Kandy byvandring gennem travle gader, pulserende markeder og koloniale bygninger. Gå ikke glip af en afslappet tur rundt om den maleriske Kandy Lake, som har en fantastisk udsigt over byen. 

Overnatning Hotel Suisse el.lign. - standard værelse med morgenmad inkluderet

28.12.23: Kandy - Nuwara Eliya

mad colombo

Efter morgenmaden går turen til Nuwara Eliya, turen er i alt 80 km og undervejs besøger I en te-plantage. I skal i dag opleve den aromatiske verden af te, og fordybe jer i processen af produktionen, lige fra plukning af bladene til den endelige brygning. Oplev det dygtige håndværk, og lær om Ceylon te´s rige historie  Et virkeligt smukt landskab med te-marker møder jer, og I kan mærke at temperaturen falder. Måske I skal have en jakke på om aftenen her i højlandet. 

Om eftermiddagen fortsætter I til Nuwara Eliya, hvor I kan glæde jer til en sightseeing tur i byen. Nuware Eliya bliver også kaldt "Little England" fordi englænderne ville skabe en engelsk landsby i Nuwara Eliya, så man støber på pubs og golfbaner, som var man i England. Om aftenen er I på egen hånd i Nuwara Eliya. I finder et stort udvalg af restauranter og cafeer i byen, eller I kan nyde en middag på hotellets restaurant. 

Overnatning på Lyden Grove el. lign. - deluxe værelse med morgenmad inkluderet 

29.12.23: Nuwara Eliya - Colombo

colombo

Efter et dejligt morgenmåltid drager I mod Colombo, som er Sri Lankas Hovedstad. Der er 150 km. til Colombo og køreturen tager omkring 5 timer. Den Srilankanske trafik er noget anderledes end den danske, her befinder sig både tuk tuk, fodgængere, køer og knallerter sig på vejen. Så det er vigtigt med en erfaren chauffør bag rattet. I ankommer til Colombo og tjekker ind på hotellet. I er på egen hånd resten af dagen i Colombo. 

Overnatning på The Steuart by Citrus el.lign. - standard værelse med morgenmad inkluderet 

30.12.23: Colombo - Danmark

Flyet afgår kl. 07.40 fra Bandaranaike Lufthavnen, Colombo. Køreturen fra hotellet til lufthavnen er på ca. 1 time, så I skal tidlig op i dag. Hotellet har arrangeret tidlig check ud og morgenmad som take away. 

Ankomst kl. 14.15 i Istanbul og afrejse kl. 15.40 fra Istanbul 
Ankomst kl. 17.05 i Kastrup Lufthavn 

Alle tider er lokale tider på stedet 

Indkvarteringer på rejsen

 


Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - Colombo t/r med Turkish Airlines 
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Overnatninger på 3-stjernede hoteller & lodges med morgenmad inkluderet 
  • Aftensmad på hotellet dag 3 & 4 (julemiddag den 24.12) 
  • 1 overnatning på Suriya Arana el. lign 
  • 2 overnatninger på Wewa addara el. lign. 
  • 2 overnatninger på Hotel Suisse el. lign.  
  • 1 overnatning på Lynden Grove el. lign.
  • 1 overnatning på The Steuart by Citrus el.lign.
  • Aktiviteter som beskrevet i program
  • Transfer til og fra Colombo lufthavn 
  • Entre til: Minneriya National Park, Dambulla Golden Cave Temple, Kandy Temple of Tooth, Peradeniya Royal Botanical Gardens, Udawatakele Sanctuary
  • City-tur i Negombo, Kandy og Nuwara Eliya 
  • Rejsegruppe på max 16 personer fra hele verden 
  • Engelsk talende guide og chauffør under hele turen 
  • Kørsel i bus med air-condition 
  • Mulighed for online infomøde inden afrejse 
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer & drikkepenge
  • Rejse & afbestillingsforsikring
  • Visum til Sri Lanka (ca. 50 USD,-)
  • Vaccinationer 
  • Frokost & aftensmad, dog er aftensmad inkluderet dag 3 & 4 
  • Valgfri entreer f.eks. til Sigiriya national park (ca. 30 usd), kulturelt danseshow (ca. 5 usd) Polonnaruwa (ca. 20 usd) 
  • Alt som ikke er nævnt under "prisen inkluderer"
  • Sædereservation på flyrejsen 
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 59.- pr. person

Prisen er baseret på et deltagerantal på 10 personer, i tilfælde af færre tilmeldinger, kan der forekomme en merpris. Det er også muligt at få et tilbud på en garanteret rejse på nævnte datoer, kontakt os for yderligere information. Ved solo-rejsende skal enkeltværelses prisen vælges, dog er vi gerne behjælpelige med at forsøge at finde en, man kan dele værelse med. 

Der tages forbehold for USD-valutakurs pr.  bestillingsdato.  

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45

Tina Greve Jensen

Telefon: 56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m