« Tilbage

Greater St. Lucia Wetlands

Ud til Det Indiske Ocean og mindre end 250 km nord for Durban ad gode asfaltveje ligger Lake St Lucia. Den er omgivet af en mosaik af mange mindre beskyttede områder i det der, under ét, kaldes Greater St Lucia Wetlands, som er Sydafrikas tredjestørste beskyttede naturområde. Centrum for natur, dyreliv og aktiviteter er vand i form af såvel den store 60 km lange sø, som kysten og oceanet, der adskilles af meget store skovklædte klitter.

Omkring søen finder du noget af Sydafrikas fineste safari, hvor der bl.a. findes aber, sorte næsehorn, zebraer, bøfler og adskillige arter af antiloper. Selve søen rummer en stor bestand af flodheste og krokodiller, der er nemme at se, mens de mange oddere kræver mere held at få øje på. Fuglelivet er imponerende og især mange hejrer, storke, pelikaner, flamingoer, isfugle og afrikanske flodørne falder i øjnene sammen med et stort udvalg af sommerfugle. Flere mudderflader med de særprægede mangroveskove rummer også mange fugle samt de pudsige vinkekrabber. Ud for kysten findes et stort marint reservat med et godt rev, og fra oktober til marts er her gode chancer for at se pukkelhvaler, hvalhajer og havskildpadder.

Der af mange muligheder for gåture i området, der spænder lige fra korte ture ad afmærkede stier til flerdages vandreture, og især i den sydligste del af området kan man komme på guidede sejlture på søen og i mangroveskoven. Her er kanoture er også en mulighed, ligesom spændende fiskeri fra kysten eller fra både, der sejler ud på oceanet. Der findes også et spændende krokodillecenter, hvor de opdrætter nilkrokodiller og udstiller andre krybdyr. Den køligere tørtid fra maj til oktober er mest egnet til sejlture og vandreture.

 

Højdepunkter:

  • Aktiviteter på og i vandet som sejlture på søen og snorkel- eller dykkerture i havet
  • Righoldige muligheder for gåture, såvel af kortere varighed som flerdages ture 

Højsæson: Hele året afhængig af aktivitet

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m