VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE -
PRIS FRA -
Ring for bestilling

Tsavo, Amboseli og badeferie

Oplev elefantrige Amboseli og Kenyas største nationalpark, Tsavo på denne korte, men oplevelsesrige safarirejse. Safarien afsluttes med en dejlig badeferie på Kenya-kysten, hvor der er tid til afslapning ved Det Indiske Ocean.

Afrejse alle ugens dage ved minimum to deltagere

Højdepunkter på rejsen

  • Safari i gigantiske Tsavo National Park - både i øst og vest
  • Safari i Amboseli National Park med udsigt til Kilimanjaro i syd
  • Store flokke af elefanter i pragteksemplarer
  • Mulighed for at opleve "The Big Five"
  • Badeferie ved Det Indiske Ocean

 På denne korte, men oplevelsesrige safarirejse har I gode chancer for bl.a. at opleve de berømte Big Five - løve, leopard, næsehorn, elefant og bøffel.

Nationalparken med den røde jord

Tsavo er, med sit areal på hele 23.000 km2, én af kontinentets største nationalparker. Parken deles i en østlig og vestlig del af hovedvejen og jernbanen mellem Kenyas to største byer, Nairobi og Mombasa. Den vestlige del af Tsavo er smukt kuperet og har meget varieret natur, hvor den østlige del af Tsavo er kendetegnet ved tørre vidder og den smukke røde jord.

Tsavo har en stor vildtbestand og hertil også Kenyas største population af elefanter. Her er gode muligheder for at opleve de berømte "Big Five" - løve, leopard, næsehorn, bøffel og elefant.

Pragteksemplarer af elefanter

Amboseli Nationalpark er berømt for at være hjem for mange og let synlige elefanter, hvoraf adskillelige er store flotte eksemplarer med ualmindeligt store stødtænder.

Flere af de sydlige nationalparker i Kenya har, på en dag med klart vejr, udsigt til Mount Kilimanjaro i Tanzania - og her er Amboseli nationalpark nok mest kendt for denne udsigt, da det er den park i Kenya, der ligger tættest på bjerget.

Badeferie ved Det Indiske Ocean

Safarien afsluttes på det dejlige 3-stjernede kysthotel, Travellers Beach Hotel, der ligger på den nordlige del af Kenyakysten, direkte ud til Det Indiske Ocean.

Mod et tillæg kan der opgraderes til et 4-stjernet badehotel beliggende på den sydlige del af Kenyakysten.

Seværdigheder på rejsen


Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark først på dagen med en eller to flyskift undervejs.

Der flyves udelukkende med rutefly af høj standard, hvor måltider, drikkevarer og underholdning er inkluderet.

 

Dag 2: Ankomst til Mombasa og afslapning

I ankommer til Mombasa tidligt om morgen.

Ved ankomsten til Mombasas Internationale lufthavn står vores venlige personale klar til at modtage jer. I køres til Travellers Beach Hotel, beliggende blot 45 minutter fra lufthavnen.

I har dagen til fri disposition til at slappe af og nyde Det Indiske Ocean og hotellets mange faciliteter.

Overnatning på Travellers Beach Hotel med halvpension inkluderet.

 

Dag 3: Mombasa - Tsavo West

Efter en tidlig morgenmad på hotellet holder jeres komfortable safaribil klar sammen med jeres safariguide, som glæder sig til at tage jer med på nogle oplevelsesrige safaridage.

I sætter sammen kursen mod Tsavo Nationalpark og det imponerende dyreliv.

Efter nogle timers kørsel mødes I af den smukke natur og de første dyr og den sidste del af køreturen gennem parken er en fotosafari i sig selv.

I ankommer til Kilaguni Serena Lodge i tid til en frokost efterfulgt af eftermiddags game drive, der ofte inkluderer et besøg ved Mzima Springs, der er kendt for sine mange flodheste og krokodiller.

Middag og overnatning på Kilaguni Serena Lodge.

 

Dag 4: Tsavo West – Amboseli

Efter en tidlig morgenmad på lodgen sætter I kursen mod Amboseli nationalpark.

I ankommer til Amboseli Serena Lodge i tid til en frokost.

Eftermiddagen byder på safari i Amboseli nationalpark, som er berømt for den smukke udsigt til Mount Kilimanjaro i Tanzania og de mange, let synlige elefanter, hvoraf adskillelige er store flotte eksemplarer med ualmindeligt store stødtænder.

Middag og overnatning på Amboseli Serena Lodge.

Dag 5: Amboseli - Tsavo East

Efter et tidligt morgen game drive og morgenmad på lodgen køres til Tsavo East National Park.

Ved ankomsten til Ashnil Aruba Lodge er der frokost efterfulgt af et game drive i det østlige Tsavo.

Middag og overnatning på Ashnil Aruba Lodge. 

Dag 6: Tsavo East – Mombasa

Dagen starter med et tidligt morgen game drive i området, efterfulgt af morgenmad på lodgen.

Efter morgenmaden køres tilbage til Travellers Beach Hotel i Mombasa.

Kørslen gennem Tsavo byder oftest på spændende safarioplevelser, og der er god tid til at gøre fotostop undervejs!

Tilbage på Travellers Beach Hotel på Kenya-kysten har I nu tid til at fordøje safarioplevelserne og nyde opholdet ved Det Indiske Ocean de kommende dage.

Overnatning på Travellers Beach Hotel & Club med all inclusive.

Dag 7-10: Afslapning ved Det Indiske Ocean

Du har fire hele dage til at nyde de skønne omgivelser samt Det Indiske Ocean.

Kenya-kysten er perfekt til en afslappende badeferie efter en oplevelsesrig safari. Kystområdet byder på masser af aktivitetsmuligheder såvel til lands som til vands - og sågar i luften.

Området har tre golfbaner, hvor især de to 18-hullers er af høj kvalitet, og der er talrige muligheder for at spille tennis på glimrende baner.

Trænger du til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af de lokale markeder med kunsthåndværk.

På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet.

Overnatning på Travellers Beach Hotel & Club med all inclusive.

Dag 11: Hjemrejse fra Mombasa og ankomst til Danmark

I afhentes fra hotellet først på natten og køres til lufthavnen for jeres fly hjem mod Danmark.

Efter en eller to flyskift undervejs ankommer I til Danmark om eftermiddagen/aftenen.

Indkvarteringer på rejsen

 



Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - Mombasa t/r
  • Lufthavnsskatter & afgifter
  • 1 overnatning på Kilaguni Serena Safari Lodge med fuldpension
  • 1 overnatning på Amboseli Serena Lodge med fuldpension
  • 1 overnatning på Ashnil Aruba Lodge med fuldpension
  • Safarikørsel som beskrevet
  • 6 overnatninger på Travellers Beach Hotel & Club med all inclusive
  • Transfer fra Mombasas internationale lufthavn t/r
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Adgang til Safari Ekspertens 24-timers nødtelefon

Prisen inkluderer ikke

  • Ikke nævnte måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Rejse & afbestillingsforsikring
  • Evt. tilkøb af udflugter
  • eTA til Kenya (ca. USD 34,- pr. person). Ønskes assistance: DKK 750,- pr. person inkl. eTApris
  • EU-Ansvarsforsikring: DKK 79,- pr. person
  • Alt som ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Sofie Nielsen

Telefon: 63 21 43 07

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m