VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE -
PRIS FRA -
Ring for bestilling

Victoria Falls Hotel - et hotel, tre lande

Oplev Victoria Falls som destination – og ikke kun som en udflugt.

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev det verdensberømte Victoria Falls fra land, vand og fra luften
  • Få en sjælden og fascinerende kulturoplevelse med besøg i en lokal landsby
  • Safarioplevelser i verdensklasse nationalparker med tæt dyrebestand
  • Garanti for at se elefanter – med besøg hos elefantbørnehjem og Chobe nationalpark, der har verdens største koncentration af elefanter

Denne rejse giver jer den ultimative oplevelse af Victoria Falls. Her opleves de mægtige vandfald fra fly, jorden og fra båd.

Rejsen byder desuden på tur i helikopter over vandfaldene, bådsafari på Chobe- og Zambezifloden og tur til vandfaldene til fods. I skal ikke tænkte på at pakke kufferterne undervejs, da indkvarteringen på det samme luksuriøse hotel, beliggende i Zimbabwe. Men det er ikke kun Zimbabwe, der udforskes på denne tur, for både Botswana og Zambia besøges også for at opleve vandfaldet fra flere vinkler, exceptionelle naturoplevelser, safari i nogle af Afrikas mest dyrerige nationalparker, besøg i lokal landsby og meget mere.

Victoria Falls

Victoria vandfaldene er ikke alene Zimbabwes største attraktion, men også kontinentets mest besøgte naturdestination. På det lokale sprog kaldes vandfaldene ”Mosi-ou-Tunya”, hvilket betyder ”Røgen der tordner”, og det må siges, at være et yderst passende navn. Især i regntiden lyder det som en dyb torden fra kløften, når vandmasserne rammer bunden, og der står en op til 400 meter sky af vand op herfra.

Navnet, Victoria Falls, blev givet i 1855 til ære for Dronning Victoria af den berømte opdagelsesrejsende, David Livingstone, der var den første hvide, der så dette natur-under.

Dyrerige nationalparker

Både Chobe nationalpark og Zambezi nationalpark er kendte for deres tætte dyrebestande. Især elefanter i Chobe nationalpark, der har kontinentets - og dermed også verdens største bestand af elefanter med mere end imponerende 100.000 individer. Her på rejsen er der garanti for at se elefanter – både i nationalparkerne, og på et lokalt elefantbørnehjem som også besøges undervejs.

Langs og i floderne ses desuden masser af flodheste og store flokke af bøfler, der nogle gange kan bestå af mere end 1.000 dyr. Disse er de lokale løvers favoritbytte, men jagten er typisk henlagt til den tættere vegetation lidt væk fra floderne. Der findes også mange andre store planteædere som bl.a. stor kudu, roanantilope, sabelantilope og impala.

Seværdigheder på rejsen

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark sidst på eftermiddagen.

Dag 2: Ankomst til Victoria Falls

Ankomst til lufthavnen ved frokosttid.

I lufthavnen vil I blive mødt af en afrikansk repræsentant for Safari Eksperten, som vil køre jer til Victoria Falls Hotel.

Med beliggenheden tæt på verdens vel nok mest imponerende vandfald og den historiske jernbanebro, Victoria Falls Bridge, er Victoria Falls Hotel i dag et moderne femstjernet hotel rundet af en æra med kolonitid og ingeniørkunst og indbegrebet et historisk, storslået rejsehotel. Hotellet har 161 elegante værelser og suites. Flere værelser har en overvældende udsigt til kløfterne og broen nedenfor.

Den første eftermiddag på hotellet er til fri afbenyttelse. Her kan tiden bruges på at pakke ud og evt. nyde udsigten fra hotellet.

Dag 3: Victoria Falls dag

Kl. 08.30: Efter morgenmaden er der afgang fra hotellet til en guidet tur ved vandfaldene. Turen tager to timer og består af afveksling mellem at gå og køre i safaribil. Vær opmærksom på, at den gennemsnitlige gåtur er omkring 1,5 kilometer lang.

I højeste vandstand(fra maj til august), er der mulighed for at blive gennemblødt af vandfaldenes ”regn”, der er forfriskende, men bestemt ikke for kølig.

Kl. 11.45: Cruise på Zambezi-floden, opstrøms vandfaldene. Nyd turen på Afrikas fjerdestørste flod. Her er mulighed for at se flodhest og krokodille, et forrygende fugleliv og måske elefantbadning. Måltider og lokal drikkelse er inkluderet i prisen. Turen varer i omkring 2 timer.

Kl. 14.45: Helikoptertur over Victoria Falls. Dette spændende 13 minutters eventyr vil bringe vandfaldene og disses omgivelser i fokus, hvilket må siges at være en passende måde at afslutte dagen på. Vinduespladser er garanteret. I returnerer til hotellet i de sene eftermiddagstimer.

 

Dag 4: Heldagssafari – Chobe nationalpark, Botswana

07.10: I dag er Botswana-dag, så vær sikker på, at passet er pakket.

Køreturen til Botswana tager ca. en time og går hovedsageligt igennem Zambezi og Matetsi, som begge er nationalparker, hvilket betyder, at jeres dyrelivseventyr allerede starter fra den tid, hvor I forlader vandfaldene.

Efter ankomsten til grænsen begynder jeres cruise på Chobe-floden.

På Chobe-floden findes en af de største koncentrationer af elefanter i Afrika, og floden har også et fantastisk fugleliv, flodheste og nogle af Afrikas største krokodiller, så hold fingrende fra vandet. Et væld af antilopearter, giraffer m.fl. slukker også tørsten i Chobe-flodens kolde vand, og er man heldig er der mulighed for at se elefanter svømme ud til de små øer for at spise de frodige planter, der findes der.

Efter bådcruiset vil der være frokost. Herefter står den på et Game Drive i Chobe nationalpark. I åbne, moderne 4x4 jeeps er det muligt at komme tæt på det vilde dyreliv, som findes i nationalparken.

Herefter går turen tilbage til Victoria Falls.

 

Dag 5: Kulturel dag

Kl. 08.00: Efter morgenmaden går turen til en autentisk lokal landsby, hvor det er muligt at følge med i de lokales daglige rutiner.

Dyrkningen af ​​den første og tredje verden, der eksisterer inden for tyve minutters kørsel fra hinanden, giver et fascinerende indblik i, hvad det meste af Afrika handler om. Turen gør det muligt at opleve landsbylivet helt tæt på.

Kl. 14.00: I bliver hentet i bil fra hotellet og køres til Victoria Falls Bridge. Her starter turen med et show omkring konstruktionen af broen – herunder en beskrivelse af hvordan og hvorfor broen blev bygget, de enorme problemer, som opstod under konstruktionen, og hvordan de overvandt disse problemer. Historierne er spændende og fascinerende. Efter showet begynder jeres Bridge Walking under broen.

Kl. 19.00: Aftenen står på Boma middag og trommeshow. I vil blive hentet på hotellet og kørt tilbage efter middagen. Varighed: ca. 3 timer.

Dag 6: Zambia dag

Kl. 08.00: Afhentning på hotellet. I dag skal I se vandfaldene fra Zambiasiden, som kun dækker over en tredjedel af, hvad Zimbabwes side dækker over. Det giver dog unikke perspektiver af vandfaldene.

Kl. 12.00: Livingstone Island-tur. En lille båd vil sejle jer nedstrøms til kun 40 m fra, hvor vandet falder ud over kanten. I vil stige af på Livingstone Island. Vandfaldets uendelighed og vandmængden, der går over bundfaldet ligger ved dine fødder. Det er uden tvivl en fantastisk oplevelse.

På lavt vandniveau kan du få adgang til de mest forbløffende naturlige pools – Devil’s Pool har ry for at tiltrække eventyrlystne fra hele verden. Det giver vovende svømmere en chance for at opleve den ultimative glæde: at svømme ved foden af det største gardin af faldende vand i verden.  Devil’s Pool ligger kun en kort svømmetur fra Livingstone Island. Devil’s Pool er spændende, men fuldstændig sikker. Devil’s Pool er åben under de tørre måneder på året, normalt mellem midt-august og midt-januar, når Zambezi-flodens vandstand er lav nok til, at man kan tage en svømmetur.

Kl. 14.30: Transfer tilbage til Zimbabwe. Nyd en tur i Livingstone by og det naturhistoriske museum.

Dag 7: Helddagssafari i Zambezi nationalpark

Kl. 06:00: I dag får I muligheden for at spore elefanter, buffalos og løver, hvis I er heldige. Spor og tegn, termitter, fugle, træer og planter – bushen er uendelig og fascinerende.

Safarituren vil være en kombination af at køre i safaribiler og safari til fods. Gåtiden og distancen er tilpasset, så det er komfortabelt for alle. Turen kræver dog, at man er i nogenlunde form.

Hvis man er heldig, kan man til fods opleve den kuldeskærende oplevelse at møde en elefant. Denne oplevelse kan ikke overgås i en safaribil.

De professionelle guider bærer alle våben, har stor erfaring med, hvordan man begår sig til fods i bushen, samt hvordan man bør nærme sig dyrene i det vilde. Guiderne er licenseret under Zimbabwe National Parks – et program, der blev sat i gang i 1980’erne, og som stadig forbindes med et af de hårdeste og mest omfattende safariguide programmer på det afrikanske kontinent.

 

Dag 8: Elefant interaktion

Dagen står på en afslappet morgen med sen morgenmad og mulighed for at nyde hotellet og dets omgivelser. Som alternativ ligger hotellet tæt på butikker og markeder, hvilket kan give anledning til en spadseretur hertil for at shoppe. Zimbabweske kunstnere er kendt for deres færdigheder, og det er især inden for kunstneriske udskæringer, almindeligt kendt som Shona Sculpture, at nogle af disse kunstnere har opnået international berømmelse. Afrikanske tekstiler, der er lyse og farverige, hvilket afspejler den afrikanske kultur, træudskæringer og jade armbånd er blot nogle af de ting, der er at finde på disse markeder.

Kl. 10.30 Transfer til The Wild Horizons Elephant Sanctuary.

Fristedets fokus er at beskytte forældreløse elefanter såvel som elefanter, der lever i det fri. The Wild Horizons Elephant Sanctuary er blevet et sikkert fristed for forældreløse såvel som sårede elefanter, siden dens begyndelse. Fristedets medarbejdere er stærke i troen om, at det ultimative og bedste miljø for alle elefanter er i det vilde, og de stræber efter at sikre, at så mange dyr som muligt returnerer til et vildt område. Den guidede tur er spændende og giver jer mulighed for at interagere med elefanterne. Turen varer ca. 3 timer.

Dag 9: Hjemrejse

Transfer til Victoria Falls internationale lufthavn, hvor I skal med flyet i eftermiddagstimerne.

Hjemrejsen foregår via Johannesburg og en storby i Europa.

Dag 10: Ankomst Danmark

I lander i Danmark om formiddagen.

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Victoria Falls t/r
  • Victoria Falls lufthavns transfer
  • Transfer i forbindelse med udflugter
  • 7 nætters indkvartering
  • 6 middage på Bayete Guest Lodge
  • 1 Boma middag
  • Zimbabwe guidet tur ved vandfaldene
  • Cruise på Zambezi-floden inkl. frokost
  • Helikoptertur over vandfaldene
  • Botswana heldagssafari i Chobe nationalpark
  • Zambia guidet tur ved vandfaldene
  • Zambia Livingstone Island tur
  • Zambia Livingstone Town tur
  • Zambia Livingstone museum tur
  • Afrikansk landsby tur inkl. frokost
  • Victoria Falls Bridge Walking tur
  • Helddagssafari i Zambezi nationalpark
  • Besøg hos elefantbørnehjem

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkepenge
  • Visum 
  • Rejse - og afbestillingsforsikring
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79.- pr. person
  • Andet som ikke er nævnt i inkl.
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m