Hvis du ønsker en mere privat oplevelse og mindre klatreren, bør du vælge Lemosho ruten til at bestige Kilimanjaro. Denne rute er yderst smuk og har en høj succesrate, lig Machame ruten. Lemosho ruten er en af Safari Ekspertens yndlingsruter, fordi det giver en god balance mellem mødet med Kilimanjaros bjergtop og den enormt smukke udsigt
11 dages rejse 23.995,- kr.
Denne rute er sammen med Machame i dag den mest populære rute, og også den rute, som er mest kendt for muligheden for at opleve et varieret dyreliv på Kilimanjaro. Ruten tager os bl.a. forbi Kilimanjaros ældste krater – Shiraplateauet – som i dag er en højslette, da krateret er blevet fyldt med lava, sten og aske fra senere udbrud fra Kibos krater.
Netop Shiraplateauet er kendt for sin fauna, men realiteten er, at man skal være mere end almindelig heldig for at opleve noget wildlife på plateauet i dag. En gammel elefantlort er der dog rimelige muligheder for at komme forbi.
Kilimanjaro hører blandt verdens mest kendte bjerge, selvom mange toppe i Himalaya og Andes overgår det væsentligt i højde. Det skyldes utvivlsomt bjergets smukke form og sneen på toppen, kombineret med beliggenheden omkranset af den klassiske afrikansk savanne. På to områder har Kilimanjaro dog rekorden: Den inaktive vulkan er med sine 5.895 meter verdens højeste fritstående bjerg (ikke en del af en bjergkæde) og samtidig det bjerg, der rejser sig højest fra sine umiddelbare omgivelser med næsten 5 km. Trods dette forsøger 20-25.000 personer sig årligt at nå toppen omkring Uhuru Peak (frihedstoppen) med lokale hjælpere, hvilket lykkes for omkring to tredjedele.
Læs mereI centrum for regionen ligger det klassiske safariland, Kenya, der ligesom Uganda gennemskæres af Ækvator. Kenya har næsten samme størrelse, godt en halv mio. km2, og form som Vesteuropas største land Frankrig. Landet grænser mod øst op til Det Indiske Ocean. Nord og syd for Kenya ligger Østafrikas to største lande, Etiopien på godt 1 mio. km2 og Tanzania på knap 1 mio. km2. Etiopien er domineret af bjerge og meget højtliggende sletter, mens Tanzania er omkranset af vand mod øst og vest af hhv.
Læs mere
Sidst på dagen flyves fra Danmark (eller Hamborg) mod Kilimanjaro lufthavnen i Tanzania med flyskift undervejs.
Modtagelse i Kilimanjaro lufthavnen eller afhentning på dit hotel og transfer til Moshi beliggende ved foden af Kilimanjaro.
Efter ankomst vil der være et informationsmøde med oplysning om den forestående tur, samt check af udstyr.
Der er mulighed for at leje manglede udstyr.
Overnatning på Springlands Hotel med morgenmad.
Førstedagens oplevelser i de lavtliggende skove på bjergets vestside er en af de vægtigste grunde til denne rutes popularitet. Skovlandskabet er simpelthen enestående og der er generelt større chance for at spotte dyrelivet og studere floraen her end på de andre ruter.
Dagens trek ender ved Big Tree Camp (2785m), hvor vi ankommer til opslåede telte og mad på bordet.
Vi fortsætter det sidste stykke gennem skoven, men inden længe når vi trægrænsen og begiver os ud i hedelandskabet, hvor blomster og græsser dominerer, og hvorfra vi kan nyde udsigten over trætoppene og de store sletter for bjergets fod.
Senere runder vi de nordlige skråninger af Shira Ridge – Kilimanjaros mindre kendte tredje top – hvorfra vi kan nyde synet af rejsens ultimative mål, Kibokrateret. Efter en kort nedstigning ankommer vi til Shira One Campsite (3504m) på Shiraplateauets vestlige side, hvor vi tager ophold og kan nyde udsigten til Kibo.
Dagen kan bruges til et direkte trek tværs over Shiraplateauet, men er energiniveauet i top kan man tage forskellige omveje. Fx er ’Katedralen’ er besøg værd, da den byder på nogel fine udsigter over plateauet.
Omvejen er også en god ide i forhold til akklimatiseringen, da vi efter en stigning op til katedralen bevæger os ned til plateauet igen. Dagen ender i 3895 meters højde ved Shira Huts Campsite.
Vi starter dagen med en langsom march direkte mod Kibo. Floraen bliver mere sporadisk og luften bliver gradvist tyndere. På dette stykke er der mulighed for nogle enestående udsigter og fantastiske billeder med Kilimanjaros snebeklædte tinde i horisonten.
Vi befinder os nu i de mere ekstreme højder, at som vi ankommer til Lava Tower ved foden af selve Kibo er vi nået op til 4530 meter over havet. Fra Lava Tower kan turen variere ad et par alternative ruter fx via Barranco Huts (se Machameruten fra dag tre og frem). Planlægger man at bestige via den vestlige side camperer vi her ved Lava Tower og bruger evt. eftermiddagen på nogle mindre ture opad for at akklimatisere optimalt.
Selvom denne etape sjælden tager mere end 75 minutter selv i et adstadigt tempo vil de fleste trekkingfirmaer afsætte en hel dag. Det kan for nogen virke som overdreven forsigtighed, og det medfører, at man spenderer det meste af en dag frysende i sit telt. Men højden på 4871 meter ved Arrow Glacier Campsite er praktisk taget det højeste sted at campere, og dertil må det også siges, at morgenens strabadser er udmattende i den tynde luft og på den meget stejle stigning.
Landskabet her er ekstremt barsk og man finder ikke meget liv. Vi bruger dagen til at forberede nattens og morgendagens trek, som starter allerede omkring kl. 02.
Ruten til den absolutte top afgøres ofte af dagens vejrforhold og stiens beskaffenhed. Vi kommer forbi Rock Stairs, hvor naturlige trappetrin giver lidt afveksling fra den sti, vi efterhånden har travet rigtig langt på. Uhuru Peak (5895m), som er rejsens ultimative mål ligger blot omkring en times trek fra vores sidste hvileplads ved Crater Campsite, og målet er nu for alvor indenfor rækkevidde og følelsen af realisering og sejr trækker os det sidste stykke mod toppen.
Efter et hvil på toppen og en masse fotoknips begynder vi nedstigningen via Barafu Camp, hvor vi få vores morgenmad og et velfortjent hvil, inden vi fortsætter nedstigningen af Mweka Trail. Vi bevæger os ned gennem de karakteristiske vegetationszoner og slutter dagen nede under trægrænser ved Mweka Campsite (3106m) efter en dag, hvor vi har gået ca. 16 timer!
Vi bruger et par timer på at nedstige fra campen til Mweka Gate, hvor vi får udleveret vores Kilimanjaro-certifikat. Vi kører herfra med bil tilbage til hotellet hvor et varmt bad og evt. en kold øl er særdeles tiltrængt!
Overnatning på Springlands Hotel
Efter morgenmad er der transfer tilbage til Kilimanjaro lufthavnen for hjemrejse.
Der er ankomst til Danmark i løbet af dagen, typisk om formiddagen.
Springlands Hotel er ligger sydligt i udkanten af byen Moshi i det nordlige Tanzania. Hotellets beliggenhed på de sydlige skråningerne ved foden af Kilimanjaro giver flot udsigt til denne vulkan. Hotellet er opkaldt efter de ferskvandskilder, som har deres udspring tæt på hotellet. Disse kilder får deres vand fra Kilimanjaros regn og smeltevand og er af den fineste og reneste kvalitet. Vand fra kilderne tilfører her vand til et stort område med rismarker, på hvis anden side der ligger et fredet skovreservat med et rigt dyreliv, hvor man kan gå ture og opleve fugle og flere abearter.
Læs mereDer anbefales drikkepenge til bærere og bjergguider på US$ 300,- pr. person.
Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk