Hodi Hodi på Zanzibar er dejlig atmosfære og skøn afslapning med værelser direkte mod havet.
Hodi Hodi er et lille dejligt hotel bestående af 3 Beach Houses, alle i afslappet Swahili-stil - direkte til den flotte hvide sandstrand Matemwe Beach. Her er mulighed for afslapning og ro mellem de svajende kokospalmer og i de skønne omgivelser.
Zanzibar byder udover flotte strande på et væld af muligheder for oplevelser. Der findes flere fantastiske krydderiplantager med mulighed for guidede ture, ligesom den historiske bykerne, Stone Town, byder på spændende historie og kultur.
I flyver fra København til Zanzibar. Undervejs har I en mellemlanding.
Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet under flyrejsen.
Ved ankomst til Zanzibar bliver I mødt af jeres lokale guide, som kører jer til Hodi Hodi.
I indkvarteres for 7 nætter med helpension.
I har seks hele dage til at nyde de fantastiske omgivelser.
Besøg f.eks. en krydderiplantage som øen er kendt for, historiske Stone Town der er bykerne i øens hovedstad, svøm med vilde delfiner eller gå tur i en smuk tropeskov med sjældne aber. Der er mange muligheder for at møde Zanzibars spændende kultur og natur.
Der er rig mulighed snorkling og dykning tæt på hotellet.
En fantastisk rejse er ved at være forbi og efter transport fra hotellet til lufthavnen er det tid for fly hjem mod Danmark.
Efter en mellemlanding ankommer I til København først på eftermiddagen.
Man kan ikke besøge Zanzibar uden at opleve en af øens mange velduftende krydderiplantager, som i dag beskæftiger en stor del af befolkningen. Zanzibar er kendt for sin krydderiproduktion, der er fyldt med eksotiske krydderier, som det ikke er muligt at dyrke herhjemme. Krydderiplanterne stortrives nemlig i det frodige miljø på Zanzibar, og især produceres nelliker, kanel, muskatnød, sort peber og vanilje på øen. Der findes utallige guidede ture gennem Zanzibars mange krydderiplantager, og man får i den grad aktiveret sine sanser blandt de duftende og velsmagende krydderier, som man på flere af de guidede ture naturligvis også får lærdom om at anvende i madlavning.
Læs mereZanzibar er placeret i Det Indiske Ocean, der gør øgruppen til et helt oplagt og perfekt sted at begive sig ud på det blå ocean på en sejltur. At svømme med delfiner er en stor attraktion og turistmagnet på Zanzibar, og særligt fra byen Kizimkazi på sydkysten finder man flere afgange af de såkaldte delfinsafarier. Beløbet for en sejltur afhænger af turens længde samt bådens standard, og således findes der delfinsafarier i alle prisklasser på Zanzibar.
Læs mereBlot et kvarters sejlads fra den populære Stown Town finder man den lille ø, Prison Island, der også går under navnet Changuu Island. Øen er blot ca. 800 meter lang og strækker sig 230 meter på sit bredeste punkt. Som navnet også antyder, var øen ikke oprindeligt tiltænkt som den paradisø, den fremstår som i dag. Prison Island blev nemlig først anvendt til at huse oprørske slaver, og efter slaveriets ophør blev øen tiltænkt et nyt formål som fængsel for kriminelle. Denne plan blev dog aldrig realiseret, og i stedet blev Prison Island brugt som karantænestation for at undgå sygdomsspredning på Zanzibar.
Læs mereZanzibars mange smukke strande indbyder til solbadning og ren afslapning, men man må endelig ikke snyde sig selv for den fantastiske oplevelse, der befinder sig under havets overflade. Hele vejen rundt om Zanzibar kan du finde mange fantastiske og imponerende koralrev, der både holder hajer og store bølger væk fra øgruppen. Med perfekt sigtbarhed er Zanzibar en oplagt destination for de snorkel- og dykkerglade. Det turkisblå hav har et helt fantastisk dyreliv, og på det imponerende koralrev er det muligt at få en snorkeloplevelse i absolut særklasse.
Læs mere