Khwai Leadwood er perfekt beliggende langs kanten af Moremi Game Reserve – Okavango Deltaets ældste safariområde.
Khwai Leadwood Camp er en eksklusiv og intim safaricamp beliggende i Khwai Community Concession, lige ved bredden af Khwai-floden, som danner grænse til Moremi Game Reserve. Campen er omgivet af store skyggefulde træer og tilbyder en autentisk safarioplevelse med en skøn kombination af moderne komfort og traditionel afrikansk atmosfære.
Indkvartering: Campen består af seks luksuriøse teltsuiter, herunder en familieenhed og en bryllupssuite. Hver enhed har en privat veranda med udsigt over floden, indendørs og udendørs brusere, king size senge, myggenet samt fuldt udstyret minibar og er indrettet med naturlige materialer som træ og vævede kurve, hvilket skaber en varm og indbydende atmosfære.
Faciliteter: Fællesområderne inkluderer en stor lounge og spisestue afdeling med udsigt til floden, en hyggelig bar samt den dejlig swimmingpool med solsenge samt en bålplads, hvor gæsterne kan samles under stjernerne. Lejren er drevet af solenergi og har fokus på bæredygtighed og minimal miljøpåvirkning.
Aktiviteter: Gæsterne kan deltage i en række safariaktiviteter, herunder:
Dags- og natsafariture i åbne 4x4-køretøjer
Guidede bushvandringer
Mokoro-udflugter (traditionelle kanoer) afhængigt af vandstanden
Fuglekiggeri
Besøg i lokale landsbyer
Lejren tilbyder også "Ngwana Club" for børn, hvor de kan deltage i tilpassede safariaktiviteter under opsyn.
Dyreliv: Området omkring Khwai-floden er kendt for sit rige dyreliv, herunder elefanter, flodheste, løver, leoparder og vilde hunde. Gæsterne har mulighed for at opleve disse dyr på tæt hold, både fra lejren og under safariaktiviteterne.
Khwai Leadwood Camp tilbyder en uforglemmelig safarioplevelse i hjertet af Botswanas vilde natur, hvor luksus og autenticitet går hånd i hånd.
Har du spørgsmål eller brug for sparring? Vi ringer dig op, når det passer dig. Det hele foregår over telefonen – nemt, hurtigt og på dine præmisser.