Rejseforsikring

Rejs aldrig udenfor Europa uden en rejseforsikring, da både behandling og evt hjemtransport kan blive meget dyrt. Det er vigtigt at du undersøger, hvis du har en rejseforsikring, om den dækker tilstrækkeligt, når der er tale om aktiv ferie i storvildtsområde. Vores rejseforsikringer er altid PLUS-forsikring inkl bagagedækning. Se mere her

Afbestillingsforsikring

Rammer akut sygdom, som medfører hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje dig selv, dine nærmeste pårørende eller din rejseledsager, kan du uden omkostninger annullere rejsen eller udsætte den til et mere passende tidspunkt. Brand eller indbrud i egen bolig eller egen virksomhed umiddelbart inden afrejse kan også være grund til at annullere eller udsætte rejsen.

Du kan hos Safari Eksperten vælge mellem to afbestillingsforsikringer, som koster henholdsvis 4% eller 6% af rejsens pris.
Har du tegnet en afbestillingsforsikring til 4% vil du få udstedt et tilgodebevis på rejsens pris af Safari Eksperten.
Har du tegnet en afbestillingsforsikring til 6% vil du få refunderet rejsens pris af Europæiske ERV Rejseforsikring.

Afbestillingsforsikringen skal bestilles samtidig med rejsen, og SENEST ved indbetaling af depositum. Efter indbetaling af depositum, er det ikke længere muligt at tegne afbestillingsforsikring på rejsen.

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m