« Tilbage

Avalone Guest House

4-stjernede Avalone Guest House, ligger i den lille hyggelige by St. Lucia, ca. 250 kilometer nord for Durban. Området, som kaldes St. Lucia Wetland Park/iSimangaliso, var det første i Sydafrika, som fik status som "Verdens Naturarv" - World Heritage Site. Det er et fantastisk område, hvor den lille og velordnede by ligger mellem havet og et floddelta forbundet med store søer.

Avalone Guest house består af 5 luksuriøse værelser med tilhørende lækre badeværelser – eget TV og elektronisk pengeskab. Alle værelser – bortset fra suiten, som ligger på første sal med to private altaner og to badeværelser - har direkte udgang til egen terrasse beliggende i den pragtfulde tropiske have, som går direkte ud i naturreservatet.

Avalone Guest house byder har en swimmingpool, velassorteret bar og TV stue med satellitmodtager.

Endvidere har Avalone Guest House en dejlig suite bl.a. med to badeværelser.

Værtinden sørger for et godt og afslappet ophold. Hun vil vejlede og hjælpe med alle reservationer til de utroligt mange aktiviteter, som er i området.

I St. Lucia finder man en del hyggelige restauranter, hvor flere har specialiseret sig i fisk og skaldyr – andre i gode bøffer og super gode pizzaer, og alt er til meget rimelige priser. Den dejlige Sydafrikanske vin er også uhørt billig på de forskellige restauranter. På grund af den meget lave valutakurs er alt meget billigt i Sydafrika.

Der er en 9 - og en 18 hullers golfbane i nærheden.

Fiskemulighederne spænder fra at sidde på flodbredden og kigge på en korkprop, flue fiskeri, ligge i deltaet i en lejet båd og hygge sig med fiskeri til at tage ud på "Big Game" fiskeri efter Marlin, Sailfish, hajer og meget andet.

Der kan arrangeres ture til større parker samt sejlture i deltaet, hvor man ser mange flodheste og krokodiller.

Fra juni til november er det et af de bedste steder i Sydafrika for at opleve de store hvaler tæt på kysten.


HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45