På Khwai Bedouin Camp venter en sand vildnis oplevelse, beliggende midt ude i bushen i det dyrerige private safariområde Khwai. Campen får ofte besøg af både elefanter, løver og forskellige antilopearter.
Khwai Bedouin er en relativt primitiv camp med blot otte komfortable telte som alle naturligvis har komfortabel seng, samt eget bad og toilet
Fællesområdet på campen består af et spiseområde og en lille bar med et godt udvalg, samt en dejlig bålplads, hvor der om aftenen er tid til at dele alle de fantastiske safarioplevelser, som dagen har budt på.