Little Govenors Camp, Masai Mara | Kenya safari
« Tilbage

Little Governors Camp

Little Governors´Camp er med sine kun 17 luksustelte en lille stemningsfuld safari camp beliggende i udkanten af Kenyas Masai Mara National Reserve i det tilgrænsende 30.000 ha store Mara North Conservancy. Selve campen ligger lidt tilbagetrukket fra et område med sump som i høj grad tiltrækker både dyr og fugle, da vådområdet fungerer som naturligt vandingshul og forurageringsplads for områdets dyreliv. Fra camp verandaen har man derfor direkte udsyn til et myldrende liv af dyr som kommer for at drikke eller fugle som slår sig ned for at søge føde.
Man ankommer til stedet ved først at krydse den smalle Maraflod i båd, hvorefter man bliver fulgt gennem den nærliggende skov til campen. Køretøjerne har man efterladt ved den fjerneste flodbred. Safari campen ligger derfor på et både stille og uforstyrret sted.

Indkvarteringen sker i campens gæstetelte, som alle er forsynet med trægulv. Fra hvert telts store tilhørende træveranda kan man betragte den livlige aktivitet omkring det naturlige vandhul tæt ved campen. De omkringliggende arealer er ikke indhegnet. Undertiden kan man derfor være heldig at se stedets vortesvinfamilie vandre frit rundt gennem campen. Det sker af og til, at gæster må give plads til elefanter som indimellem har det med at besøge campen ved frokosttid.

Little Governors´Camp har fået tildelt Silver Eco-Rating udmærkelse af Eco Tourism Kenya for stedets bæredygtige arbejde med campen.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m