« Tilbage

Mihingo Lodge

Mihingo er en familieejet lodge som ligger nabo til Lake Mburo National Park. Med en højt hævet placering i et terræn med granitstensblokke, som har ligget på stedet i mere end 500 mio år, bor man her med en imponerende udsigt ud over et enormt savannelandskab og Lake Mburo.

Lodgen er bygget under hensyn til omgivelserne og den sårbare natur. Det er en miljøvenlig lodge i afrikansk stil som tilbyder både komfort og afslapning samt en oplevelse af at være et med naturen. Lodgen har ti luksuriøse værelser i runde hytter, bygget på pælebårne platforme af træ og hævet over jorden. Fra såvel spisestue som terrasse eller fra selve stedets store populære horisontpool har man et mageløst kig til dalen neden for og til stedets vandhul, som besøges af bl.a. bøffel, elandantilope, impala, bushbuck, vortesvin og zebra. Er man heldig, oplever man måske også den klipspringerfamilie - en antilopeart - som holder til netop her i det stenede område omkring lodgen. Og er man meget heldig måske endda en leopard på nattens game drive.

Lodgen tilbyder, som den eneste lodge i Uganda, ridesafari i en nationalpark! Desuden er der mulighed for game drives, night game drives, walking safari, bush biking. Bådture på Lake Mburo giver mulighed for at opleve søens fugle og måske krokodiller, flodheste og dyr, som kommer for at drikke. Er man interesseret i Bahimakulturen kan man gå eller cykle på kulturelt besøg på en nærliggende Bahimagård.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m