Sandies Tropical Village er et yderst charmerende 4* resort beliggende direkte til den smukke hvide koralsandstrand ikke langt fra den hyggelige Malindi by og godt to timers kørsel fra den store havneby mod syd, Mombasa.
De 109 værelser er bygget i to etager og fordelt med 36 værelser med udsigt til den frodige have, 49 deluxe værelser ud til haven og 24 junior suiter. Alle værelser er med balkon eller terrasse, badeværelse, aircondition, køleskab, sikkerhedsboks og hårtørrer.
All Inclusive opholdet består af alle måltider, lokale vine, sodavand, lokale øl (og de er gode) juice og vand. Fra kl. 18.00 til 22.00 er der desuden cocktails og spiritus fra Tropical Jahazi baren og efter 22.00 i Disco baren. Dertil kommer underholdning og bordtennis. Hotellet tilbyder også Padi dykkercenter, sportcenter, spa område samt TV i lounge området.
To restauranter (den ene mod merpris) samt tre barer byder velkommen til gode måltider og hygge, hvis man ønsker en pause fra solen.