Sarova Mara Game Camp har en sublim beliggenhed mellem vandløb og eksotiske træer i slettelandet på ruten for Den Store Vandring. Campen er i den østlige ende af Masai Mara National Reserve i Narok County i det sydvestlige Kenya. Campen ligger på Masai Maras bølgende sletter godt placeret på ruten for Den store Migration, hvor store flokke af gnu, zebra og gazelle kan ses passere forbi, når månederne for vandringen melder sig her.
Campen er omgivet af plæner, buskads og træer og har 73 værelser i telte fordelt på kategorierne 20 klubtelte, 51 standardtelte og 2 familietelte. Alle telte har wc, bad med brus og varmt/koldt vand. Teltene har store "vinduer", trægulve og ligger under fast tag. Stedet har restaurant, bar/lounge og udendørs pool og spafaciliteter.
Campen har pool med poolbar. Fællesområdet ligger med udsigt til skovog omfatter bar, restaurant med udendørs spiseområde og boma.
I reservatet er der mulighed for game drives, walking safari og ballonsafari. Campen ligger ved siden af en traditionel Maasailandsby, hvor der er mulighed for besøg. Fra campen tilbydes så forskelllige aktiviteter som fuglekiggeri i mini fuglepark, fiskeri i stedets store fiskedam, minigolf eller wellness.
Campen ligger 14 km/5 min. fra reservatets Sekenani Main Gate og 20 km fra Oloolaimutiek Gate. Afstanden til Nairobi er 260 km/5,5 t. Flyvetiden fra Nairobi er 1 time og 2 timer fra Mombasa til Keekorok Airstrip i reservatet, hvorfra transfertiden til campen er 20 min.