« Tilbage

Sibuya Game Reserve-River Camp

Sibuya Game Reserve-River Camp**** er en lille intim, luksuriøs flodcamp, hvortil man ankommer via en utrolig, smuk sejltur op ad Kariegaflodens slyngninger. Campen ligger i det 3000 ha store private Sibuya Game Reserve i Sydafrikas Eastern Cape provins på bredden af Kariega River. For at komme dertil kører man til Kenton-on-Sea, hvor Kariegafloden har sin udmunding. Her stiller man bilen og går ombord på en båd, som sejler gæsterne til campen. Efter o. 1 times smuk sejltur op gemmen flodens delta og slyngninger ankommer man til campen, som ligger godt gemt ved bredden i den tætte flodbevoksning.

Den lille intime camp består af 4 rummelige luksustelte på 75 m2 med tilknyttet baderum med brus. Teltene er placeret under beskyttende tag på pælebårne platforme med trægulv og forsynet med egen veranda med udsigt til flod eller skov.

Stedet har en række aktiviteter at vælge imellem. Gæster, som vil på guided game drives, fragtes over floden til en ventende safaribil. Der tilbydes flodcruise, guided bush eller beach walks, fugletur og lystfiskeri.

Sibuya reservatet reception ligger ude ved kysten ved Kariegaflodens udmunding i feriebyen Kenton-on-Sea mellem Eastern Cape provinsens to største byer, Port Elizabeth (135 km) og East London (165 km). Afstanden fra Grahamstown er 60 km. Gæster til resevatets to firstjernede tented camps sejles op ad floden fra Kenton-on-Sea. Kommer man til båden via lufthavnen i Port Alfred, skal man indregne o. 20 min. transfertid.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45