Stanley Safari Lodge er beliggende på en bakketop med udsigt over det uberørte krat og skyen af vand fra Victoria Falls og har plads til max. 24 gæster.
Stanley Safari Lodge har ti værelser i to kategorier, 4 suites og 6 safarihytter, begge kategorier opbygget i åben eller lukket form. Det iger sig selv at den åbne form giver en særlig oplevelse af lyde og indtryk fra omgivelserne. Fra alle værelser kan man se vandskyen fra Victoria Falls og Zambezi River eller opleve afrikansk solnedgang. Suiterne har alle egen pool. Alle værelser er indrettet med bad og brus og med terrasseudsigt til Zambezi Valley.
I og omkring Livingstone er der aktiviteter som safaritur i Mosi O Tunya National Park, dagtur til Chobe, elefantridning, lion walk, ridning, besøg i autentiske landsbyer, museer, markeder og selvfølgelig Victoria Falls .....