 
	Vores professionelle naturfotograf Mads Hagen, tager os med på fotoworkshop til det frodige og naturrige Slovenien. Her kan vi fra flydeskjul komme tæt på de mange forskellige fuglearter.
Slovenien er kendt for sin smukke, bjergrige og forskellige artede natur og er hjemsted for over 220 arter af ynglefugle. Fuglene i de områder, vi skal arbejde i, er ikke særlig sky, og det giver os nogle gode muligheder. Vi vil med stor sandsynlighed fotografere arter som: Dværghejre, nathejre, purpurhejre, sølvhejre, dværgskarv, skarv, hvidtjøjet and, rødhovedet and, toppet lappedykker, hvidskægget terne, isfugl, lille rørvagtel og skægmejse. Det er også chance for at støde på pattedyr som bæver.
 
			5 dages rejse fra 17.995,- kr.
Workshoppen har flydeskjul som sit omdrejningspunkt, og over fem dage dykker vi ned i denne unikke måde at fotografere fugle på. Du får mulighed for at fotografere et væld af arter i øjenhøjde fra flydeskjul, og vi arbejder i forskellige lyssituationer med fugle i alle former og størrelser, fra store hejrer til dykænder, vandhøns og småfugle. Alt dette foregår i selskab med din guide Mads Hagen, som har mange års erfaring med flydeskjul, og som blandt andet har skrevet bøger om netop dette emne.
Glæd dig til en fotooplevelse udover det sædvanlige med Sloveniens storslåede landskab som smuk kulisse.
Det er fascinerende at kunne komme tæt på og arbejde dynamisk med fuglene, som det er muligt i Slovenien. Flydeskjulets camouflage gør, at fuglene ikke er bange for os, og flydeskjulets bevægelighed gør, at vi hele tiden kan optimere vinklen, kompositionen og lyset undervejs. At arbejde fra flydeskjul føles på denne måde som en fantastisk fri form for naturfotografi, hvor kun din egen fantasi sætter grænsen for, hvilke billeder der er mulighed for. Flydeskjulsfotografi er en aktiv form for fotografi, og i og med at vi bevæger osen del under workshoppen, er en vis fitness anbefalet. Man behøver ikke at have prøvet at fotografere fra flydeskjulfør, men workshoppen er optimal til letøvede og øvede naturfotografer. Hver deltager får eget flydeskjul, hvor det er muligt at påmontere sit kuglehoved, video hoved eller gimbal, så dit kamera står sikkert, mens du er i vandet. Vi vil arbejde i vaders under workshoppen, og også disse vil blive udleveret på lokationen.
Vores fotoworkshop er en grupperejse med plads til max 6 deltagere, hvilket giver god tid til individuel sparring. Workshoppen er unik i sin form af fordybelse med naturfotografi, tid og ro og naturligvis undervisning fra vores professionelle naturfotograf Mads Hagen.
 
                        					Vi flyver direkte fra København til Ljubljana om morgenen, og herfra kører vi mod hotellet, som vi ankommer til midt på dagen. Her indlogeres vi på Hotel Gostilna pri Janezu, og ud på eftermiddagen vil vi begive os mod fugleområdet, tage hul på flydeskjulsprogrammet og fotografere til solnedgang.
 
                        					Før solopgang vil vi begive os mod flydeskjulsområdet og gøre os klar til at fotografere det rige fugleliv, som området har at byde på. Flydeskjulets unikke mulighed for at bevæge sig med og mod lyset giver os optimale betingelser for at indfri lige netop de billeder, vi drømmer om. Ofte er det muligt at snige sig helt ind på få meters afstand af fuglene, og det er ikke sjældent, at isfuglen lander oven på skjulene.
Op ad formiddagen vil vi tage retur mod hotellet, spise frokost, og Mads vil tage hul på undervisningen, hvor vi blandt andet skal tale om, hvordan man læser fuglenes adfærd. Ud på eftermiddagen vil vi igen begive os mod fugle- området for at fotografere fra flydeskjul til efter solnedgang.
 
                        					Om morgenen vil vi fotografere fra flydeskjul en sidste gang i solopgangen.
Efter at vi har fået de sidste billeder på kortet, er det tid til at pakke sammen og begive os mod lufthavnen for at flyve mod København. Her ankommer vi lidt ud på aftenen.
Bemærk: Der tages forbehold for ændringer af transporttider.
Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din rejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
 
 Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk
Har du spørgsmål eller brug for sparring? Vi ringer dig op, når det passer dig. Det hele foregår over telefonen – nemt, hurtigt og på dine præmisser.