Ankarana Nature Reserve | Madagaskar rejser
« Tilbage

Ankarana Nature Reserve

I Madagaskars nordlige provins findes Ankarana nationalparken med de spektakulære eroderede kalkstensbjerge med skarpe bjergkamme og spidse tinder, de såkaldte tsingys, der bl.a. er skabt af områdets store nedbørsmængder. Parken beskytter 183 km2 tropisk jungle, løvfældende skov, dybe kløfter samt underjordiske huler og floder – nogle af de største af sin slags på hele det afrikanske kontinent.

Ankarana har en af verdens højeste tætheder af primater, hvor især kronlemur, brun sandford-lemur, sort perrier-lemur og dværglemur er talrige. Her findes også rovdyr som fossa, manguster og civet samt de pindsvinelignende børstesvin.  Mere end 100 arter fugle deler luftrummet med 14 arter af flagermus samt flyvende hunde, der har kolonier i de store hulesystemer, mens delvist hulelevende krokodiller repræsenterer de ca. 50 arter af krybdyr, som findes i parken.

Området har mange fantastiske stier og er derfor især yndet til vandreture i den varierede natur med mere end 350 forskellige plantearter og det rige dyreliv.

Her kan du booke rejser til Madagaskar.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m