Tswalu Kalahari Game Reserve | Sydafrika safari i Tswalu Kalahari
« Tilbage

Tswalu Kalahari Game Reserve

Det malaria-fri vildtreservatet er med sine 1.000 km2 Sydafrikas største private reservat og dermed også et af kontinentets største. Det er skabt gennem opkøb af jorden fra mere end 25 store farme med ekstensiv kvægdrift ,og ligger indenfor det gigantiske tørre område der defineres som Kalahari ørkenen. Tswalu kan byde på enestående og yderst komfortable oplevelser af Kalahari, som kun Central Kalahari reservatet i Botswana vel kan matche. Tswalu ligger langt fra alfarvej ca. 250 km nordvest for Kimberley, så adgangen hertil er typisk med reservatets egen daglige flyforbindelse til Cape Town og Johannesburg. Områdets natur er domineret af tør græs- og busksavanne samt rødlige sandsletter med klitter, alt sammen for foden af smukke bjerge.

Dyrelivet er yderst varieret og rummer mange ørkenspecialiteter som bjergzebra, springbuk, gemsbuk og ikke mindst de sorte ørkentilpassede næsehorn. Rovdyrene er meget rigt repræsenteret af bl.a. ræv, vild hund, plettet hyæne, brun hyæne, ørkenlos, leopard, gepard og løve. Af disse ses løver, hvor hannerne har sorte manker, samt geparder hyppigst i det ret åbne terræn. Tswalu har også en god bestand af mange store planteædere som f.eks. alm. zebra, giraf, bøffel samt store antiloper som eland, roan og sabel. Fuglelivet er domineret af mange rovfugle samt en lang række farverige småfugle som finker og væverfugle, der trives i det tørre miljø.

De to camps i reservatet står for at lave et skræddersyet safari-program, hvor safari i bil i dagslys og mørke, samt til fods og på hesteryg tilbydes, og så kan man sove under åben stjernehimmel på en af Kalaharis smukke klitter, hvis man trænger til variation fra de ellers meget komfortable og service-mindede camps. Der er også muligt at se nogle af verdens ældste klippeudskæringer i området. De er lavet af buskmænd for op til 380.000 år siden.

 

Højdepunkter:

  • Sublime camps i smukke Kalahari-landskaber med mange ørkentilpassede dyr
  • Mange safariaktiviteter inkl. mulighed for at sove under åben ørken-himmel

Højsæson: Hele året

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv blandt de første til at få nyheder og tilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på grupperejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF