Ranomafana Nationalpark | Ferie og rejser til Madagaskar
« Tilbage

Ranomafana National Park

Nationalparken ligger i den centrale/østlige del af Madagaskar og er forbundet med hovedstaden af ca. 400 km helårsfarbare asfalteje, hvorfor den er en af landets mest besøgte.

Den 415 km2 store park i bjergene fra 800 til 1.200 meter over havet er utvivlsomt en af landets mest spektakulære, og rummer fine infrastrukturer i form af en række stier til vandreture på få timers til flere dages varighed.

Det bjergrige terræn, der gennemskæres af mange vandløb og en større flod, er dækket af frodig primær og sekundær regnskov, hvor der bl.a. kan ses mange palmer, orkidéer og kødædende planter.

Blandt parkens 12 arter af lemurer er bl.a. den smukke sort-hvide vari, samt tre sjældne og truede arter; gylden bambuslemur, stor bambuslemur og den særprægede aye-aye. Her findes desuden syv arter af børstesvin og seks arter af rovdyr, bl.a. civet og manguster.

Fuglene er yderst rigt repræsenteret med mindst 115 arter, mens parken rummer mere end 60 arter af krybdyr samt næsten 100 arter af frøer og sommerfugle.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45