VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 14 DAGES REJSE
PRIS FRA 28.795,- kr.

Madagaskar klassisk storsafari

Madagaskar venter bare på at blive udforsket! Oplev det bedste af Madagaskar på denne fascinerende og klassiske rundtur med lemurer, farverige stammer, tropiske strande, travle markeder og konstant skiftende scenerier.

Højdepunkter på rejsen

  • Andasibe-nationalparken med bl.a. Indri lemurer, kamæleoner og orkideer
  • Landbrug, industri og kultur omkring Antsirabe, Ambositra og Ambalavao
  • Tæt skov, brusende bække og sjældne dyr i Ranomafana-nationalparken
  • Isalo-nationalparkens smukke sandstensbjerge og mange lemurer
  • Ørken, torneskov, fiskerlandsbyer, mangrove og koralrev ved Ifaty

14 dages rejse fra 28.795,- kr.

Madagaskar rummer sin helt egen og enestående natur, hvor flertallet af dyr og planter er endemiske, det vil sige at de kun findes her på den gigantiske og isolerede ø omgivet af Det Indiske Ocean. På denne store klassiske rundtur vil du opleve adskillige af øens højdepunkter, såvel hvad angår den unikke natur og det helt specielle dyreliv, som for dens spændende befolkning og smukke kulturlandskaber.

Varieret natur fuld af oplevelser

Turen starter og slutter i landets hovedstad, Antananarivo, med den internationale lufthavn. Herfra køres I gennem smuk og uberørt natur, den tætte frodige skov i Andasibe, de eroderede bjerge ved Antsirabe og kulturlandskaber i højlandet til den mest berømte nationalpark, Ranomafane, nær østkysten.

Udforsk Isalo National Park

Herfra krydses øen via Isalo-nationalparken, med de imponerende sandstensbjerge, over til vestkysten ved Ifaty, hvor koralrevet og kystens mangrove møder det tørre ørkenlignende land mod syd, der domineres af tornekrat- og skov. Fra Ifaty flyves der tilbage til hovedstaden, så den lange køretur tilbage ad samme vej undgås.

Indkvartering med fine forhold

Overnatningerne på denne tur finder sted på relativt simple, men pæne og rene hoteller, da Madagaskar endnu ikke er nogen stor turistdestination, hvorfor udvalget af hoteller og lodges er ret begrænset. Som udgangspunkt er morgenmaden inkluderet på hele turen, men ønskes frokost og/eller aftensmad inkluderet kan dette også lade sig gøre.

Seværdigheder på rejsen

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Der er afrejse fra København først på aftenen med et flyskift i Istanbul undervejs.

Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse.

Dag 2: Ankomst til Madagaskar & Antananarivo

Ankomst til Antananarivo midt på eftermiddagen, hvor du modtages af en lokal repræsentant fra Safari Eksperten som kører dig til et centralt beliggende hotel i Antananarivo. Her har du resten af dagen til afslapning og nyde det pulserende liv i byen.

Overnatning på Hotel Carlton (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 3: Fra Antananarivo til Andasibe

Efter en herlig morgenmad bliver du mødt af din engelsktalende rejseleder og chauffør, som glæder sig til at vise deres land.

Efter en kort briefing går turen mod Andasibe gennem de østlige egnes tætte og frodige vegetation. Denne første del af turen på ca. 150 km foregår i landets fugtige region med mange uberørte skove og søer. På vej mod Andasibe, som vi forventer at nå frem til sidst på eftermiddagen, kører vi gennem klippefyldte bjergområder med Merina landsbyer.

Senere om aftenen skal vi på en safari til fods for at lede efter nataktive dyr.

Overnatning på Andasibe hotel, Vakona Forest Hotel (eller tilsvarende) med morgenmad. 
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 4: Andasibe-Reservatet

Dagen starter med et besøg i Andasibe Special Reserve for specielt at se Indri-lemuren, der er den største lemurart. Det lille reservat er unikt med en række andre sjældne arter af Madagaskars endemiske dyr og planter (findes kun her på øen), bl.a. kamæleoner, børstesvin og mange fugle og orkideer. Efter besøget går vi gennem orkidéparken og beundrer disse smukke blomster. Om eftermiddagen skal vi besøge Andasibe-landsbyen, der er typisk for Betsimisaraka-folket, som er øens næststørste stamme. De bor primært i skoven og er kendt for at dyrke ris, og under besøget vil vi få en fin indsigt i deres hverdag og traditioner.

Overnatning på Andasibe Hotel, Vakona Forest Hotel (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 5: Andasibe til Antsirabe

Vi tager i dag tilbage mod hovedstaden, Antananarivo, ad samme rute, før vi drejer mod syd og kører gennem højlandet mod Antsirabe. Den godt 300 km lange rute fører os gennem spektakulære bakker kaldet ”Lavaka”, der minder om Østens ris-terrasser, samt frodige områder med frugttræer og grøntsags-marker. Undervejs gør vi et kort stop i landbrugsbyen Ambatolampy, hvor der også udvindes aluminium.  Vi ankommer til Antsirabe sidst på eftermiddagen. Det er en elegant by anlagt af nordmænd i midten af 1800-tallet, og er bl.a. er kendt som centrum for Madagaskars øl-industri. Byen og omgivelserne har et tempereret klima og derfor en stor produktion af frugt og grønt, der ikke trives i tropisk klima – og så er byen øens eneste med et europæisk miljø.

Overnatning på Royal Palace Hotel (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 6: Antsirabe til Ranomafana-nationalparken

Efter morgenmaden kører vi til Ambositra, der er centrum for Madagaskars træskærer-industri. Højlandet her omkring er karakteriseret ved en arkitektur, hvor balkonerne er af fint udskåret af træ og skodderne er malet i stærke farver. Senere passerer vi ”le col de tapia”, hvor skovens træer er modstandsdygtig overfor skovbrande og landskabet desuden stadig er domineret af rismarker, samt eukalyptustræer og klippefyldte bjerge. Herefter drejer vi fra hovedvejen mod vores destination for næste dag, Ranomafana-nationalparken, efter at have tilbagelagt ca. 250 km under dagens kørsel.

Overnatning på Setam Logde, Hotel Thermal (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 7: Ranomafana-nationalparken

Den 400 km2 store nationalpark med dens regnskovsdækkede bjerge og rige dyreliv, har længe været betragtet som Madagaskars højdepunkt, og er en af landets mest besøgte naturdestinationer. Parkens indgang ligger 7 km fra landsbyen Ranomafane og parken ligger fra 800 til 1.200 meter over havet. Udover dens tæt skovklædte bjerge findes der mange små bække i terrænet, som bruser ned i den smukke Namorona-flod. Skønt meget af områdets skov er blevet fældet, har den østligste del af parken stadig meget uberørt naturskov. Vi skal på lange gåture i parken for at se lemurer, kamæleoner og andre dyr.

Overnatning på Setam Lodge, Hotel Thermal (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 8: Ranomafane via Fianarantsoa til Isalo

Vi kører tilbage ad samme vej som vi kom ind i parken og passerer Fianarantsoa, ”byen hvor man lærer gode ting”, som er porten mod øens sydlige del, hovedstaden for Betsileo stammerne og den katolske tros centrum, hvor også flertallet af landets bedste skoler ligger. Herfra kører vi sydpå med det første stop i Ambalavao, der er landets vin-centrum med traditioner stammende fra præster og munke, og hvor vi skal besøge en vingård og smage på vinen. Vi skal også besøge en papirfabrik med rødder tilbage til tidlig arabisk civilisation. Vi fortsætter til Ihosy der er hovedstad for Bara-stammerne, hvor vi vil støde på kvægdrivere, og senere passerer vi bjergkæden Andringitra, der er skillelinjen mellem det frodige højland og det mere tørre lavland mod sydvest. Fra afstand kan vi se en spektakulær og gigantisk granit dome, der kaldes ”porten mod syd”. Sidst på dagen passerer vi det store ”Plateaux de Horombre" med den kraftigt røde jord og ankommer til Isalo efter godt 350 km kørsel.

Overnatning på Isalo Rock Lodge (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 9: Isalo-nationalparken

I dag skal vi besøge og vandre i Isalo-nationalparken, der dækker ca. 815 km2 på Isalo-massivet. Det store bjerg er meget spektakulært med dets eroderede sandstensformationer. Vi parkerer vores biler 10 minutters kørsel fra Ranohira-landsbyen, hvorefter vi vandrer i halvanden time mod en naturlig ”swimmingpool”. På vejen vil vi se mange af områdets specielle planter i bjergene, der også har tjent som midlertidig gravplads indtil de døde kunne begraves i rigtige grave. På de sidste ca. 20 minutter går vi stejlt op på bjergmassivet, hvor vi får en fantastisk udsigt over de gigantiske sandstensformationer med smukke farver og særegne former. Her er også små vandløb omkranset af frodig og stærkt grøn vegetation bestående af mange specielle planterarter. På vandreturen er der mulighed for at se sifaka lemurer, brune lemurer og katta lemurer ligesom talrige arter af fugle, firben og slanger. Endelig når vi den naturlige swimmingpool med det krystalklare vand og kan få os en tiltrængt og fortjent dukkert efter en lang og varm gåtur.

Overnatning på Isalo Rock Lodge (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 10: Isalo til Ifaty

Efter morgenmaden kører vi til Tuléar hvor den nationale hovedvej 7 ender. Denne del af turen bringer os til nye scenerier mellem den vestlige del af øens tørre skov og den sydlige dels tornede ørken. Undervejs vil vi beundre de fine gravpladser ved Mahafaly og Antandroy, og efter et kort visit i Tuléar kører vi til Ifaty, hvor den sidste korte del af dagens køretur på ca. 265 km foregår på meget bumlede veje. Landskabet her mod syd er domineret torneskov og –krat af flere arter af bl.a. de kaktuslignende vortemælksplanter. Vi vil krydse strækninger med tør og sandet jord, hvor de lokale kæmper for at finde drikkevand, inden vi når kystlinjen med mangrovetræer og spredte fiskerlandsbyer. Her vil vi se mange små kanoer og fiskerbåde langs kysten, hvorfra mændene fisker, mens koner og børn venter på stranden for at indsamle fiskene og bære dem til markedet i Tuléar.

Overnatning på Le Paradisier, Les Dunes D'Ifaty (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 11: Ifaty

Vi har hele dagen i Ifaty, der ligger ved kysten i et område der rummer et rigt fugleliv, hvor du også kan opleve Vezo-fiskernes liv på nærmeste hold. Dagen byder på mange mulighed for forskelligartede ekskursioner. På et besøg i det lokale, beskyttede naturområde, Reserve Domergue, kan flere arter af de imponerende baobabtræer ses, samt mange specielle tornede planter, en mindre art kvælerslange, små gekkoer og en af verdens største kamæleonarter. Du kan også tage på hvalsafari, der især i månederne mellem juli og september er en stor seværdighed, når mange kalve fødes nær kysten. Ifaty ligger desuden i landets største lagune, der rummer et fint koralrev og er derfor også et ideelt sted at snorkle og dykke. Hen på  eftermiddagen går vi til den lokale landsby, Mangily, og besøger en skole samt oplever fiskerne komme ind med dagens fangst.

Overnatning på Le paradisier, Les Dunes D'Ifaty (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 12: Ifaty via Tuléar til Antananarivo

Tidligt om morgenen kører vi tilbage til Tuléar for at nå flyet til Antananarivo. Tilbage i hovedstaden er der transfer til hotellet, hvorefter resten af dagen er til fri disposition. Antananarivo kaldes også ”de tusinders by” og er byen hvor den første konge startede med at forene de mange kongeriger på Madagaskar. Tag på sightseeing i byen og oplev dens eksotiske puls og forskelligartede regioner med paladser, museer, forretningsstrøg m.m.

Overnatning på Hotel Carlton (eller tilsvarende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.

Dag 13: Hjemrejse fra Madagaskar

Du har formiddagen til rådighed i Antananarivo, inden du først på eftermiddagen afhentes og køres til lufthavnen for dit fly hjem.

Dag 14: Ankomst til Danmark

Efter et flyskift i Istanbul ankommer du til København om morgenen.

Indkvarteringer på rejsen

 

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Madagaskar t/r
  • Indenrigsfly på Madagaskar
  • Safarikørsel i henhold til program
  • Park-entreer
  • Aktiviteter i henhold til program
  • Classic indkvartering i henhold til program
    Tilkøb af superior indkvartering for kr. 3.500,-
  • Måltider i henhold til program
  • Engelsktalende rejseleder

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkervarer og ikke nævnte måltider
  • Drikkepenge
  • Enkeltværelsestillæg: DKK 5.700,- 
  • Rejse - og afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Tilkøb af udflugter
  • Andre personlige udgifter
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79.- pr. person
  • Andet som ikke er nævt i "prisen inkluderer"
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m