Port Louis | Mauritius | Rejser til Mauritius
« Tilbage

Port Louis

Havnebyen Port Louis er hovedstad i Mauritius og ligger på øens nordvestlige side. Den seneste opgørelse fra 2015 viser, at der bor godt og vel 150.000 mennesker i byen. Port Louis byder på en vidunderlig og hyggelig stemning, og desuden også på flere forskellige aktiviteter. Man kan blandt andet besøge området Caudan Waterfront, der tilbyder gode shoppingmuligheder, restauranter og et casino. I Port Louis finder man desuden også en del museer, herunder det meget velbesøgte Blue Penny Museum, der er hjemsted for kunst og sjældne frimærker.

Når man besøger Port Louis er det så absolut værd at tage forbi Fort Adalaide, som blev bygget mellem 1834 og 1840. Formålet med fortet var, at man herfra kunne bevare kontrollen af de lokale under afviklingen af slaveriet i samme periode. I dag benyttes Fort Adalaide blandt andet til optrædener, og kan i dagtimerne besøges af turister. Herfra får man en fantastisk udsigt over byen og havnen.

Et andet anbefalelsesværdigt sted i Port Louis er Champ de Mars. Her kan man fra marts til december overvære byens populære hestevæddeløb i weekenderne, hvor man vil opleve en fantastisk stemning blandt tilskuerne, der både består af lokale og turister.

Ovennævnte er blot for at nævne et par få af de seværdigheder, som Port Louis byder på. Det anbefales også blot at gå en tur ned mellem byens gader for at opleve den hyggelige atmosfære.

Højdepunkter:

  • Caudan Waterfront med gode shoppingmuligheder, restauranter og casino
  • Blue Penny Museum, der byder på kunst og frimærker
  • Fort Adalaide med spændende historie og storslået udsigt
  • Champ de Mars med hestevæddeløb i weekenderne

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m