VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 18 DAGES REJSE
PRIS FRA 36.695,- kr.

Balule River Lodge & Mauritius (Le Telfair)

Storslået safarioplevelse i fantastiske Krüger nationalpark kombineret med luksuriøs badeferie på den smukke tropeø, Mauritius

Højdepunkter på rejsen

  • Bo på vores egen intime og dansk-drevede lodge belligende i Sydafrikas største nationalpark, Krüger
  • Bo ud til Olifant-floden, hvor elefanterne jævnligt kommer gennem lodgen
  • Oplev paradis-øen Mauritius' smukke natur
  • Bo på luksuriøst ***** hotel på en af Mauritius fineste strande  
  • Oplev det gennemsigtige, turkisblå ocean ved Det Indiske Ocean

18 dages rejse fra 36.695,- kr.

Krüger nationalpark har safarioplevelser i særklasse, og tropeøen Mauritius er kendt for hvide sandstrande og krystalklart turkisblåt vand, luksus og er et rent paradis på jorden. Her kombineres det bedste fra to lande og to ferietyper og forenes i én fantastisk rejse.

Bo i Sydafrikas bedste safariområde

Det lille, intime og danskejede, Balule River Lodge, er beliggende i Greater Krüger National Park. Denne perfekte beliggenhed giver anledning til, at nogle af nationalparkens mange dyr ofte besøger lodgen. Især opleves, at elefanter bevæger sig igennem lodgen. Krüger nationalpark er - foruden Sydafrikas største nationalpark med et vildtområde på størrelse med Jylland - også Sydafrikas bedste safariområde, og her vil I komme til at opleve safariture både i Kryger National Park og Balule Nature Reserve. Her er gode chancer for at se de berømte "Big Five", som består af elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Krüger nationalpark er - især for næsehornene - vigtig, og faktisk kontinentets vigtigste park, da her findes flere hvide næsehorn end i resten af Afrika, og næsten halvdelen af Sydafrikas sorte næsehorn lever her.

Der er også gode muligheder for at se giraffer, zebraer, gnuer samt mange forskellige arter af antiloper og impalaer. Bavianer og marekatte er også meget talrige, mens floderne har mange krokodiller og flodheste. Der kan desuden også ses geparder og afrikansk vildhund i Krüger nationalpark, og så rummer parken også et rigt og varieret fugleliv.

Et kæmpe udbud af aktivitetsmuligheder

Udbuddet af aktivitetsmuligheder i og omkring Krüger nationalpark er næsten uendelige. Her er det muligt at flyve i luftballon, tage på bådtur på Olifants River, besøge en lokal landsby i Shangaan Trival Village, leje ATV'er, tage på udflugt til Drakensbjergene eller er man golfspiller, findes her også fantastiske golfbaner.

Luksuriøs afslapning på Mauritius

Som afslutning på et safariophold med et væld af fantastiske dyreoplevelser rejses til den smukke tropeø, Mauritius. Her sker indkvarteringen på det femstjernede hotel, Le Telfair, der tilbyder luksus i særklasse og ligger lige ned til en smuk tropisk badestand.  

Det er absolut ikke en tilfældighed, at de mange turister med hang til selvforkælelse søger hertil, da Mauritius er en af verdens ypperste luksusdestinationer. Her er der rig mulighed for at bade og få slappet af oven på den oplevelsesrige safari på Balule River Camp eller at lave aktiviteter som dykning og dybhavsfiskeri. For golfspillerne skal det nævnes at Le Telfair har en prisvindende 18-hullers bane. 

Seværdigheder på rejsen


Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Danmark - Johannesburg

Afgang fra Danmark sidst på eftermiddagen til Sydafrika via europæisk lufthavn.

Dag 2: Johannesburg - Balule River Lodge

Flyet fra Europa lander tidligt om morgenen i Johannesburg. Efter et par timers ventetid flyves I til den lokale lufthavn, Hoedspruit, ved Kruger National Park.

Her bliver I mødt af Balules guide, som kører jer til lodgen. Velkomst i lodgen med en dejlig frokost, informationsmøde og afslapning i de nye omgivelser.

Dag 3: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Lørdagen byder på to gamedrives i åbne safaribiler i Balule Nature Reserve, en morgen-gamedrive kl. 6.00 og en eftermiddags gamedrive kl. 15.30.
I har forhåbentlig held til at få øje på både zebraer, gnuer, elefanter, giraffer, løver, vortesvin, impalaer, kuduer, aber, næsehorn m.fl., men som altid når man har med naturen at gøre, er det ikke til at sige, hvad I kommer til at se. Blot er ét sikkert: safari på denne måde er en oplevelse i særklasse, fordi man hele tiden følger dyrene, deres spor og lugte.

Under eftermiddagens gamedrive gør I holdt ude i bushen lige før solen går ned. Her får I den klassiske "sundowner", mens I nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til lodgen, hvor middagen venter.

Klik her for at se video fra gamedrive i Balule Nature Reserve

Dag 4: Gamedrive i Kruger National Park

Inden solopgang serveres et let morgenmåltid i lodgen, og efter en times kørsel i bil når I den statsejede del af Kruger National Park - netop som solen står op.
Parken er Sydafrikas største og mest imponerende dyrepark med et areal på omkring 20.000 kvadratkilometer.

I Kruger National Park er der mulighed for at opleve Afrikas dyreliv på tæt hold, blandt andet ”The Big Five” – en gammel betegnelse for de mest eftertragtede jagttrofæer: leopard, løve, næsehorn, bøffel og elefant.
I kører i åbne safaribiler; i jagten på dyrene viser vores ranger vej, og han ved nøjagtigt, hvad I skal observere. Han kender de vandhuller, hvor dyrene oftest kommer ned for at drikke, og de sletter, hvor de forskellige dyrearter typisk opholder sig. Undervejs gør I holdt i en af parkens rest camps, hvor der serveres brunch, tilberedt af vores rangers.
I løbet af turen standser I forskellige steder for at strække benene samt for at spise frokost.

I kører ud af parken lige før solnedgang og ankommer til Balule River lodge, hvor et herligt aftensmåltid venter jer.

Klik her for at se video fra safari i Kruger National Park

Dag 5: Afslapning i Balule Nature Reserve & Balule tilkøbsaktiviteter

Nyd en afslappende dag i Balule River lodge, hvor du f.eks. kan ligge og slappe af ved poolen eller sidde på terrassen og spotte de dyr, der opholder sig omkring lodgen.

Du kan også vælge en af de mange ekstra tur, der kan tilkøbes, f.eks. ballonsafari, Olifants River Cruise eller Shangaan Tribal Village.

Dag 6: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Om tirsdagen starter I igen tidligt med en morgen-gamedrive i lodgens åbne safaribiler. I spotter dyrene i Balule Nature Reserve, mens bushen vågner og solen gradvist kommer højere og højere op på himlen. Om eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve, hvor der igen er rigtig god mulighed for at se antiloper, giraffer, næsehorn, aber og mange andre dyr.

Undervejs gør I holdt for at nyde solnedgangen og den klassiske "sundowner", mens I nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til lodgen, hvor middagen venter.

Dag 7: Gamedrives i Balule Nature Reserve + "bush braii"

Denne dag er der mulighed for tilkøbsaktiviteter, f.eks. en ekstra safari, et river cruise eller en tur i varmluftballon. 

Om eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve.

Hvis vejret er godt slutter aftenen af med en traditionel sydafrikansk grillaften, "bush braii", ved udsigtspunktet Lion View, hvor I nyder en lækker middag under den afrikanske stjernehimmel. 

Det er en fantastisk stemning, der breder sig, når kødet dufter på grillen, rødvinen kommer i glasset, og tjenerne dækker bordet med levende lys og hvid dug, alt imens chikaderne synger og løverne brøler i det fjerne. 

Dag 8: Game Drive i Balule Nature Reserve og mulighed for tilkøbsaktivitet

Vi starter dagen tidligt med et morgen game drive i Balule Nature Reserve. Måske kan I sætte kryds ved flere af de arter som lever i Balule Nature Reserve? Giraf, vortesvin, impala, waterbuck, bavian, zebra, elefant og flodhest

De kompetente guider fortæller gerne om dyrene og deler ud af deres viden, her er mulighed for at stille de sidste spørgsmål, hvis I føler I mangler svar på noget.

Eftermiddagen er til fri disposition. Det er muligt at tilkøbe aktiviteter eller blot slappe af på terrassen eller ved poolen.

Dag 9: Fredag: Balule River lodge– Johannesburg

Afrejse fra Balule River Lodge om formiddagen og ankomst til Johannesburg først på eftermiddagen.

Flyet til Mauritius afgår lørdag morgen, derfor overnattes på et lufthavnshotel ved O. R. Tambo International Airport i Johannesburg.

Dag 10-16: Mauritius

Afrejse fra Johannesburg lørdag morgen med ankomst til Mauritius om eftermiddagen lokal tid.

Afhentning i Mauritius' Lufthavn og transfer i bil til hotellet.

Ankomst og check-in på hotellet, hvor det gæstfrie personale står klar til at tage imod dig.
De næste 8 dage skal tilbringes på denne bounty-ø, som byder på de lækreste strande og det mest indbydende badevand, et behageligt klima og et smukt kuperet landskab med den skønneste farvepragt.

Har man lyst til at opleve øens kulturelle seværdigheder og smukke, varierede natur, er der mulighed for at leje bil eller booke guidede hel- eller halvdagsture på hotellet. Mulighederne er mange: Sejltur til Ile Aux Cerfs, besøg på tefabrikken Bois Cherí eller en tur til den botaniske have fra 1753, The Royal Botanical Gardens of Pamplemousses. Eller hvad med en tur til Black River Gorges, hvor der findes vaskeægte jungle, et besøg på det fantastiske marked i hovedstaden Port Louis eller en udflugt til de prægtige huse fra kolonitiden i Eureka og Les Aubineaux. Mange betragter Mauritius som værende den perfekte destination til afslapning, men faktisk tilbyder øen også et væld af seværdigheder.

Har man et ønske om aktiv ferie, byder hotellerne på alle former for vandsport såsom vandski, windsurfing, sejlads, kajak, dykning, snorkeldykning, vandaerobic, dybhavsfiskeri og katamaransejlads. På land kan man blandt andet spille tennis eller boccia, dyrke yoga eller fitness eller spille volleyball og fodbold.
De fleste sportsaktiviteter er gratis.

Overnatning på Le Telfair med halvpension inkluderet. 

Dag 17: Mauritius – Europa

Transfer i bil fra hotellet til Mauritius' Lufthavn.

Afrejse sidst på eftermiddagen med fly fra Mauritius til Johannesburg, hvor man lander først på aftenen lokal tid.

Samme aften flyver man videre fra Johannesburg til Europa.

Dag 18: Ankomst Danmark

Flyet fra Sydafrika lander i den europæiske lufthavn tidligt om morgenen.

Efter nogle timers ventetid fortsættes hjemrejsen med fly til Danmark, hvor der afhængig af forbindelsen er ankomst sidst på formiddagen/først på eftermiddagen.

Prisen inkluderer

  • Fly København-Hoedspruit, Hoedspruit-Johannesburg, Johannesburg-Mauritius og Mauritius-København
  • Afhentning i Hoedspruit Lufthavn og biltransfer til/fra Balule River Lodge
  • 7 overnatninger på Balule River Lodge i et standard-dobbeltværelse 
  • Fuld forplejning på Balule River Lodge, eksklusiv drikkevarer*
  • 3 morgen-game drives i Balule Nature Reserve, den ene afsluttes med “champagne breakfast” i lodgen
  • Heldagssafari i Kruger National Park
  • 2 eftermiddags-game drives i Balule Nature Reserve med “sundowner” i bushen
  • Game drive i Balule Nature Reserve med “bush braii”
  • 1 overnatning på lufthavnshotel ved O. R. Tambo International Airport i Johannesburg
  • Transfer Mauritius Lufthavn– hotel t/r
  • 7 overnatninger på Mauritius på Le Telfair
  • Halvpension på hotel på Mauritius (morgenmad og middag)

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer (Der er mulighed for tilkøb af drinkspakke på Balule, så opholdet bliver All Inclusive. Drinkspakken koster kr. 1.995 pr. voksen pr. uge, og kr. 695 pr. barn under 18 år pr. uge. Drinkspakken indeholder husets vin, øl, vand og spiritus fra drinkskortet (lokale mærker)).
  • Drikkepenge
  • Rejse / afbestillingsforsikring
  • Tilkøbte udflugter
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79.- pr. person
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Linda Bertelsen

Telefon: 63 21 43 04

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m