Tag på safari i vidunderlige Sri Lanka, oplev den majestætiske Leopard i Wilpattu National Park, som er et af de steder i verden, hvor der er størst mulighed for at se Leopard. Sri Lanka har en fantastisk natur og et rigt dyreliv. Besøg to National Parker med mulighed for at opleve Sloth Bear, asiatiske elefanter, krokodiller, bøfler, påfugle, bare for at nævne nogle af de mange spændende dyr.
Landet rummer en overordentlig spændende historie, og har 8 steder på UNESCO verdensarvsliste. På denne tur oplever I den ene; nemlig Sigiriya eller løveklippen på dansk. Sri Lankas spændende hovedstad og havneby Colombo besøges til slut på turen.
Afrejse hver dag, privat safari med egen guide og chauffør
10 dages rejse fra 21.695,- kr.
Vi har her sammensat en spændende safari i Sri Lanka, hvor I ikke kun skal opleve det fantastiske dyreliv i de store nationalparker, men også det smukke, smukke land og den uhyre venlige og imødekommende befolkning.
I lander i Colombo, Sri Lankas hovedstad, og den er som alle storbyer fuld af mennesker, lys og trafik. Jeres chauffør kører jer sikkert nordpå i retning mod Wilpattu. Trafikken undervejs er noget for sig – tuk-tuk, knallerter og måske endda en hellig kø blander sig med bilerne. I når til jeres destination Wilpattu National Park som Safari Eksperten har forelsket sig i, fordi denne park rummer de gode elementer, som gør en god safari: Mange spændende og sjældne dyr kan opleves f.eks. læbebjørn, asiatisk elefant, sjakal, vildsvin, krokodille og axis hjort, rigtige gode muligheder for at se flere leoparder samt søde chauffører og guider, som kender dyrene og med stor glæde deler ud af deres viden.
I Habarana området er der rig mulighed for at opleve store flokke af elefanter. Elefanterne samles her i stort antal for at spise af græsset og den frodige vegetation, og nyder at bade og drikke i vandet. Kom tæt på disse majestætiske dyr, der danner stærke familie-enheder eller flokke bestående af voksne hunner og unge kalve.
Landet rummer en overordentlig spændende historie, og har 8 steder på UNESCO verdensarvsliste. På denne tur oplever I den ene nemlig Sigiriya eller løveklippen på dansk.
Oplev en hovedstad i konstant forandring. Sri Lankas største by og den vigtigste havneby. Colombo er også mødet mellem flotte moderne bygninger og titusinde år af spændende historie. Vi har arrangeret en sightseeing tur i tuk-tuk, hvor de travle markeder og dagligdagen opleves tæt på.
Srilankanere er et fantastisk sødt, hjertevarmt og smilende folkefærd, der tager imod turister med varme og stor gæstfrihed. Serviceniveauet på restauranter, hoteller og detailhandel er højt. Kufferter bliver bragt, der bliver ringet efter personale, som følger dig til din hytte, altid med stor nøjagtighed og akkuratesse.
Er elsket af safari entusiaster berømt for den store samling af elefanter The ”Gathering”. I perioden maj til oktober er der rigtig god chance for at opleve den store samling af elefanter i nationalparken Minneriya og Kaudulla, hvor hundrede vilde elefanter kommer vandrende fra nær og fjern for at drikke vand og spise det fugtige græs. Det er et spektakulært syn at de prægtige dyr samlet på et sted. Kom tæt på disse majestætiske dyr, der danner stærke familieenheder. Eller flokke bestående af voksne hunner og unge kalve. Man kan også støde på store tyre, som kommer i den periode, hvor de er på jagt efter modtagelige hunner at parre sig med. Elefanterne på Sri Lanka hører til den asiatiske art og kun ca. 3 % af hannerne har stødtænder. Disse kaldes ”Tuskers” (stødtand). Måske man er heldig at se en af dem.
Læs mereHorton Plains er en nationalpark beliggende i den centrale del af Sri Lanka også kaldet højlandet. Det er en af landets mest bemærkelsesværdige og populære naturområder, og er også optaget på UNESCOs verdensarvsliste, som en del af det centrale højlands økosystem. Horton Plains tilbyder en unik naturoplevelse med sin betagende landskab, frodige græsarealer, tågeskov og enestående økosystem. Horton Plains National Park dækker et område på cirka 3.160 hektar og er kendt for sin enestående naturskønhed og biodiversitet. Parken er mest berømt for sin store slette kendt som "World's End" (verdens ende), hvor det flade landskab pludselig falder stejlt ned og giver en spektakulær udsigt over omgivelserne. Dette er et populært sted for vandreture og fotografering. En anden attraktion i Horton Plains er Baker's Falls, et smuk vandfald der strømmer ned ad klipperne i nationalparken. Parken er også hjemsted for en række sjældne og truede plante- og dyrearter.
Læs mereDet Indiske Ocean er det mindste af klodens tre oceaner, men bestemt ikke det mindst interessante. Langs Afrikas østkyst i Kenya, Tanzania og Mozambique, og ikke mindst på de paradisiske øer ud herfor, Mauritius, Madagaskar, Bazaruto, Zanzibar og Seychellerne, kan drømmen om det ultimative tropiske badeparadis blive til virkelighed. Ud over den mest åbenlyse ”aktivitet”, nemlig afslapning ved strandene på de mange sublime hoteller, kan opholdet ved Det Indiske Ocean suppleres med f.eks. snorkling eller dykning på det farvestrålende koralrev, fiskeri efter nogle af oceanets prægtigste fisk, div. former for sejlads, golf og tennis på fremragende baner og et varieret udbud af kulturelle besøg.
Læs mereNationalparken Wilpattu beliggende i det nord vestlige hjørne af Sri Lanka, er en af de bedste steder i Sri Lanka at opleve Leopard og Sloth Bear. (på dansk kaldet læbebjørn). Af større dyr rummer Wilpattu også elefant, sjakal, vildsvin, krokodille, sambar, plettet hjort samt bøffel. Ligeledes kan den sydasiatiske kamæleon Indian Chameleon ses i parken, hvis man er heldig. Parken har også et fremragende fugleliv, især i vintermånederne med over 200 registrerede arter, herunder en række rovfugle såsom Crested Serpent, Changeable Hawk og White-bellied Sea Eagles, Brown Fish Owl. Man finder flere arter som kun findes i Sri Lanka, her kan nævnes Sri Lanka Grey Hornbill, Sri Lanka Junglefowl, Sri Lanka Woodshrike og et stort antal vandfugle og vadefugle. Påfugle ses overalt i parken og omkring 80 forskellige sommerfulgearter flyver rundt og bidrager med deres mange flotte farver.
Læs mereByen Colombo har i mange århundreder været en blomstrende havneby. I dag er den en fascinerende hovedstad både finansielt og kulturelt i en charmerende blanding af fortid og nutid. Colombo er det kommercielle centrum på Sri Lanka. Gennem tiden har byens grundlæggere (portugisiske, hollandske og britiske) alle sat deres præg på bybilledet, hvilket resulterer i en besynderlig blanding af traditionel østlige og vestlige indtryk med kirker og monumenter, som i dag står side om side med hindu templer, moskéer og buddhistiske templer. Byen er en metropol med mange overraskelser og kontraster. Et par af de populære steder er Galle Face-promenaden med sin spektakulære solnedgang, rådhuset, de buddhistiske og hinduistiske templer, den hollandsk reformerte kirke, de islamiske moskeer, Independence Square, Nationalmuseet, Viharamahadevi Park med sine mange blomstrende træer, budda statuer og springvand. Slave Island er også et besøg værd, hvor hollænderne holdt slaver, men som i dag er en mere moderne bydel med gode shopping muligheder.
Læs mereSigiriya er i dag på UNESCO's verdensarvsliste. Klippen rejser sig 200 meter lodret op i luften og bryder det flade omkringliggende landskab. Både historisk og arkæologisk er Sigiriya et interessant og vigtigt sted. På klippen var der et buddhistisk tempel fra cirka år 300 før vores tidsregning. Senere blev templet lavet om til Kong Kashyapa lige før år 500. Efter at have dræbt sin far blev Kashyapa konge og fik bygget et palads øverst på klippen, fordi han frygtede at blive angrebet af den retmæssige arving til tronen, Moggallana. Kashyapa blev besejret af netop Moggallana i år 495, som derefter flyttede hovedstaden fra Sigiriya tilbage til Anuradhapura. Herefter blev Sigiriya igen til et buddhistisk tempel.
Læs mere
Afrejse fra Danmark til Colombo via europæisk eller mellemøstlig lufthavn
Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet under flyrejsen.
Ved ankomst til Colombo Lufthavn i Sri Lanka bliver I mødt i lufthavnen af en engelsktalende repræsentant fra Safari Eksperten, som byder jer velkommen til Sri Lanka. Guiden vil hjælpe jer til jeres køretøj, og nu starter en spændende køretur nordpå til Wilpattu National Park.
Rejsen tager cirka 4 timer, og der til være passende stop undervejs. Chaufføren er erfaren og rigtig dygtig til at begå sig i den Srilankanske trafik. Læn jer tilbage og oplev det pulserende liv i Colombo. Trafikken er næsten en oplevelse i sig selv, og er noget anderledes end i Danmark. I vil blive taget vel imod af personalet på overnatningsstedet, og anvist jeres værelser, hvor I sikkert har brug for tiltrængt hvile og afslapning efter en lang rejse.
Overnatning i Claughton Wild Wilpattu inkl. fuldpension
Tilbring formiddagen med at slappe af og nyde omgivelserne. Jeres personlige guide vil med glæde tage jer med på en lille vandretur og vise jer området. I har mulighed for at udforske landsbyen og få et lille indblik i dagligdagen for de lokale Srilankanere. Landsbymiljøet er smukt med grønne rismarker, dyrehold og rigt fugleliv. Nyd en lækker frokost på overnatningsstedet
Kl. ca. 14.30 hopper I sammen med jeres guide og en lokal chauffør i safarijeepen, og begiver jer nu ind i Wilpattu National Park til jeres første game drive. Wilpattu er et af de bedste steder i Sri Lanka at se Leopard og Sloth Bear (på dansk læbebjørn). I nyder et dejligt aftensmåltid på overnatningsstedet. Hvis I har mod på det så sig ja til at smage det Srilankanske køkken. Det er virkelig lækkert, dog er det en god ide at bede kokkene tilberede maden ”not too spicy”. Srilankanerne nyder deres mad MEGET stærk.
Overnatning på Claughton Wild Wilpattu inkl. fuldpension
Tidlig morgen afsted ca. 05.30 mod Wilpattu med en pakket morgenmad.
Din frokost bliver leveret frisk i parken til frokosttid. I Sri Lanka siges det, at hvis man ser en sjakal om morgenen, bliver det en god dag, så hold udkig efter sjakaler denne morgen. Måske får I set leopard og sloth bear? Det er næsten uundgåeligt at møde den asiatiske elefant som bruger meget af deres vågne tid på at spise. Af større dyr rummer Wilpattu også vildsvin, krokodille, sambar, axis hjort samt bøffel.
Nationalparken er tæt bevokset, og det betyder blandt andet, at der er mange mørke og skyggefulde områder til dyrene selv under eftermiddagens varme. Porten til nationalparken lukker kl. 18.00, og chaufføren sørger for, I er ude af parken inden da.
Overnatning på Claughton Wild Wilpattu inkl. fuldpension
Tidligt op igen og en halv dags game drive nydes. I får en pakket morgenmad med på turen.
Ud over de mange store dyrearter har Wilpattu også et fremragende fugleliv. Wilpattu rummer flere fuglearter, som kun findes i Sri Lanka, blandt andet landets national fugl - Sri Lanka Junglefowl. En vild høneart med meget smukke fjer, som man helt sikkert vil møde, mens den spankulerer rundt i junglen og leder efter føde. Påfugle ses overalt i parken, og omkring 80 forskellige sommerfuglearter flyver rundt og bidrager med deres mange flotte farver.
Retur til overnatningsstedet til check ud, og herefter kører I til Habarana, som ligger ca. 1,5 times kørsel væk. Jeres personlige guide følger med jer til Habarana. I når frem til næste overnatningssted til frokost, som indtages her. Resten af eftermiddagen er til fri afbenyttelse. Jeres guide står til rådighed, og vil gerne vise jer dyrene / fuglelivet omkring området på ejendommen
Overnatning The Other Corner inkl. fuldpension
Efter et dejligt morgenmåltid kører I ud mod Sigiriya. Dette sted har en hel unik og gådefuld stemning omkring sig, som emmer af historier fra en svunden tid. Klippen rejser sig 200 meter lodret op i luften og en stentrappe fører fra bunden til toppen af bjerget. Cirka halvvejs mod toppen møder man et par løvepoter, som faktisk er resterne af et kæmpe hoved af en løve.
Om eftermiddagen tager I på safari i Habarana området. I dag er de vilde elefanter i store flokke i fokus. Kom tæt på disse majestætiske dyr.
Ved aftenstid vender I tilbage til jeres overnatningssted
Overnatning The Other Corner inkl. fuldpension
Efter morgenmaden venter et besøg i Colombo. En spændende køretur på ca. 4 timer tager jer til Sri Lankas hovedstad som ligger på vestkysten og er naboby til Sri Jayawardenapura-Kotte, Sri Lankas administrative og politiske hovedstad, undervejs stopper chaufføren ved et frokoststed (egen udgift).
Tjek ind på hotellet. Resten af dagen har I mulighed for at slappe af og nyde hotellets faciliteter eller udforske den spændende havneby.
Colombo har i mange århundreder været en blomstrende havneby. I dag er den en fascinerende hovedstad både finansielt og kulturelt i en charmerende blanding af fortid og nutid. Colombo er det kommercielle centrum på Sri Lanka. Din guide og chauffør står til rådighed for en shopping tur eller sightseeing i byen.
Overnatning på Ramada Colombo inkl. halvpension
Efter morgenmaden venter en speciel oplevelse i Colombo. Vi har arrangeret en sightseeing tur i tuk tuk. Her får I lov at opleve dagligdagen i Colombo. De travle, farverige markeder ved Pattah og de gamle koloniale historiske bygninger i Colombo.
Overnatning på Ramada Colombo inkl. fuldpension
Det er nu tid at rejse hjem til Danmark igen. Efter tjek ud på hotellet køres I i lufthavnen.
Måske I ønsker at opleve mere af Sri Lanka? Eller måske drømmer I om at se Maldiverne? Øerne er blot 1,5 times flyvning fra Sri Lanka, så det er oplagt at kombinere Sri Lanka med badeferie på Maldiverne.
Safari Eksperten er selvfølgelige behjælpelig med, hvad I måtte ønske.
Beliggende blot 3 km fra indgangen til Wilpattu National Park ligger Claughton Wild Wilpattu, en hyggeligt Lodge med 5 dejlige rummelige værelser. Mange steder i Sri Lanka er badeværelset udendørs, selvfølgelig helt privat, men under åben himmel og det er også tilfældet her. Værelserne er smagfuldt indrettet og selvfølgelig med toilet og koldt/varmt vand i bruseren. Ved lodgen forefindes swimmingpool, så man har mulighed for at få safaristøvet vasket af. Logden er omgivet af smukke rismarker og små søer.Beliggende blot 3 km fra indgangen til Wilpattu National Park ligger Claughton Wild, et hyggeligt Lodge med 5 dejlige rummelige værelser. Mange steder i Sri Lanka er badeværelset udendørs, selvfølgelig helt privat, men under åben himmel og det er også tilfældet her.
Læs mereRamada Colombo hotel har en fantastisk god beliggenhed blot 100 meter fra Galle Face Beach og 5 minutters kørsel fra togstationen. Hotellet har udendørs pool, 2 restauranter samt bar med billardbord, og der er desuden gratis parkering. Alle værelserne har aircondition og minibar. Hotellet har mulighed for roomservice og tøjvask, og der kan bestilles udflugter i receptionen. Der er trænings og motionscenter samt roomservice og døgnåben reception. Hvis du har brug for at veksle penge er dette muligt i hotellets reception. Måltider
Læs mereThe Other Corner Habarana Hotel ligger 20 minutters kørsel fra Minneriya National Park. Hoteller har 9 værelser i forskellige standarder alle med eget bad og toilet indrette med træmøbler, som giver en hyggelig stemning Dobbelt/triple værelser, Chalet med 2 single beds, Family Lodge, Cottage. The Other Corner har swimmingpool og spa-område på stedet. Måltider Alle måltider serveres i restauranten som tilbyder et udvalg af srilankanske specialiteter. Der tilbydes desuden roomservice.
Læs mereSafari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk