Botswana flysafari | Safari Botswana | Botswana luksussafari
VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 10 DAGE
PRIS FRA 32.995,- kr.

Botswana Flysafari

Oplev det absolut bedste af Botswana på 1. klasse! Denne luksussafari i Botswana er en såkaldt fly-in safari. Her flyver du mellem alle de bedste safariområder i Botswana, og du kan således nå at se og opleve det ypperste af dette fantastiske land uden at bruge for meget tid på transport.

Højdepunkter på rejsen

  • Korte, komfortable og oplevelsesrige flyveture mellem turens luksus-camps
  • Nxai Pans store vidder med smuk, tør savanne og klassisk storvildt
  • Okavango Deltaets enestående mosaik af betagende natur og rigt dyreliv
  • Linyanti-reservatet med en af kontinentets tætteste dyrebestande

9 dage fra 32.995,- kr.

På denne yderst komfortable safari vil I opleve, hvor fantastisk det er at flyve lavt henover storslåede landskaber og vilde dyr. Ophold er udelukkende på luksuriøse camps, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Denne safarirejse er for jer, der ikke vil gå på kompromis med hverken luksus, kvalitet eller komfort.

Uforstyret og privat safarioplevelse

Velkvalificerede guider og store naturoplevelser er også i højsædet på denne safari i Botswana. De vidt forskellige og enorme koncessioner, der besøges på denne tur, Nxai Pan, Kwara og Lebala, er private, og derfor vil man på denne safari ikke møde andre turister end dem, man bor sammen med i campen – en luksus der kun er forundt ganske få safarirejsende. Man kan også vælge at skifte Nxai Pan Camp ud med søstercampen, Tau Pan Camp, der ligger i Kalahari-ørkenen.

Smukt landskab med baobabtræer

Nxai Pan Camp ligger på kanten af saltsletten af same navn, Nxai Pan. Der er ni værelser, hvoraf alle er med udsigt over et lokalt vandhul, hvor vildtet i området søger til for at drikke. Stjernehimlen er fænomenal herude, og landskabet, med de tre store og tusind år gamle baobabtræer midt i det tørre flade område, er spektakulært. 

Tau Pans græsædere og tørre landskab

Tau Pan ligger i Kalahari-ørkenen, som er kendt for sin store bestand af græsædere, der særligt kommer til skue, når der er faldet lidt regn, og græsset begynder at gro. Mængden af planteædere tiltrækker også et varieret udbud af rovdyr. Bushmændene vil tage jer på en spændende kulturel oplevelse i det tørre landskab, uanset om I vælger Nxai Pan eller Tau Pan.

Afrikas juvel: Okavango-deltaet

I Kwara vil man erfare, hvorfor Okavango-deltaet bliver betragtet som en af ”juvelerne” i Afrika – ja, måske i hele verden. Koncessionen på 1.700 km2 ligger i den nordlige del af Okavango-deltaet og grænser op til Moremi-reservatet, som er kendt for sine store bestande af vildt. Campen ligger direkte ud til en enorm flodslette, der en del af året er oversvømmet.

Lebalas rige og varierede dyreliv

Lebala er domineret af åbne savanneområder vekslende med små palmelunde og mindre skovområder. Lebala ligger lige ud til Linyanti-vådområderne, som danner grænsen mellem Botswana og Namibia, og byder på et meget rigt og varieret dyreliv.

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark mod Johannesburg via en europæisk lufthavn.

Dag 2: Johannesburg via Maun til Nxai Pan

Ankomst til Johannesburg om morgenen, hvor der skiftes fly for strækningen til Maun i Botswana.

Ved ankomst bliver I modtaget af en repræsentant fra Safari Eksperten, før der er transfer med et lille fly til Nxai Pan. Disse korte flyveture, der kendetegner denne safari, er en kæmpe oplevelse i sig selv. I flyver ikke længe, men til gengæld kommer I hurtigt derud, hvor det ellers ville have været umuligt at komme til på andre måder end med en dags kørsel gennem det ufremkommelige landskab.

Fra luften får i en fantastik udsigt over det imponerende og nærmest endeløse landskab, som I befinder jer i. Nxai Pan er sammen med Makgadikgadi Pan nogle af verdens største saltsletter, og de er omgivet af tør savanne. Under flyvningen kan I opleve store flokke af dyr på vandring på sletten under jer – et imponerende syn.

Overnatning i Nxai Pan Camp med all inclusive. 

Dag 3: Nxai Pan

Efter første nat i bushen, hvor I med garanti får en god nats søvn (selvom man risikerer at blive vækket af et løvebrøl!), gælder det om at stå tidligt op for at få flest vilde oplevelser. Lidt vand i hovedet, tasken pakket med kikkert og kamera, måske en kop kaffe eller te og en kiks eller lignende til dem, der har brug for lidt at vågne på, og man er klar til at komme ud i daggryet bløde morgenlys. For nogle dyr har det været en lang og farlig nat, og det er forløsende at mørkets farer er omme. Nogle er blevet til føde for nattens jagende rovdyr. Der er mange nataktive dyr, der har været ude på vandring for at finde føde i ly af mørket, som ved daggry trækker sig tilbage til deres ly for dagen.

Aktiviteter i Nxai Pan veksler mellem Game Drives og walking-safari med bushmen. Aktiviteterne bliver sat sammen ud fra jeres ønsker og i det tempo, som passer jer. Vandhullet foran campen tiltrækker altid masser af pattedyr og fugle, som kan observeres fra terrassen med en drink i hånden.

Overnatning i Nxai Pan Camp med all inclusive. 

Dag 4: Nxai Pan til Okavango Deltaet

Efter en morgensafari efterfulgt af et dejligt morgenmåltid er det tid til at tage afsked med jeres guide og personalet på Nxai Pan Camp. I bliver kørt til startbanen, hvor I med det lille fly skal videre til Kwara Camp. Fra det tørre Nxai Pan går turen til det mere fugtige område omkring Kwara, og igen vil I kunne se en del dyr fra luften. I bliver mødt på landingsbanen af jeres guide og kørt direkte til Kwara Camp, hvor i vil få en varm modtagelse fra personalet. Efter indkvartering spiser I frokost og får et par timer til at slappe af i de nye omgivelser, før I kører ud på safari. Kwara Camp ligger i en 175.000 hektar stor privat koncession på grænsen til Okavango-deltaet, og er en del af dette verdenskendte fuglige økosystem.

Overnatning i Kwara Camp med all inclusive – alternativt i Little Kwara Camp, der er lidt dyrere i højsæsonen.

Dag 5: Okavango Deltaet

I Kwara Camp er der fantastiske muligheder for at opleve det imponerende fugleliv, der både består af trækfugle, som tilbringer vores vintermåneder under sydlige himmelstrøg, samt en mængde forskellige arter af standfugle, som holder til her på grund af det permanente vand i deltaet. Fra campen kan I tage på fotosafari i åbne firehjulstrukne safaribiler, på walking-safari, på sejltur med en toetagers motorbåd eller på kanotur med i en traditionel mokoro (udhulet træstamme) – alt sammen med campens fantastiske guider. En fisketur efter f.eks. store maller eller tigerfisk med de drabelige tænder, er også en mulighed. Alle aktiviteterne på Kwara arrangeres efter jeres ønsker og behov!

Overnatning i Kwara Camp med all inclusive – alternativt i Little Kwara Camp, der er lidt dyrere i højsæsonen.

Dag 6: Okavango Deltaet til Linyanti-reservatet

I står tidligt op og tager ud i bushen for at se, hvad nattens lyde handlede om. Efter et par timer vender I tilbage til campen til en stor brunch. Herefter er det tid til at pakke taskerne, så I er klar til at komme på vingerne igen på vej mod den næste camp. Det er en kort flyvning til Linyanti-reservatet og Lebala Camp, hvor I bliver mødt af endnu et hold entusiastiske guider og campens venlige personale. I bliver indkvarteret i et af campens 8 rummelige safaritelte. Disse store luksuriøst indrettede telte er pragtfuld indkvartering, og med disse rammer føler man sig hurtigt hjemme i Botswanas vilde natur.

Heller ikke denne camp er indhegnet, og man kan ofte se dyrene gå rundt mellem teltene. Efter mørkets frembrud er stierne mellem telte og campens hovedområde oplyst med petroleumslygter, og en vagt vil altid eskortere jer sikkert tilbage til jeres telt efter aftensmaden. Der er et væld af aktiviteter og safarimuligheder med udgangspunkt i denne camp.

Overnatning i Lebala Camp med all inclusive.

Dag 7: Linyanti-reservatet

Hele dagen går med at opleve dette dyrerige reservat, hvor der er mulighed for safari til fods og for at køre på game drives om morgenen og om eftermiddagen, samt i mørke om aften, hvor de særligt nataktive dyr findes ved hjælp af kraftige projektører. Under opholdet på Lebala Camp vil I helt sikkert se en stor og varieret bestand af vildt, der ikke findes meget bedre noget andetsteds.

Overnatning i Lebala Camp med all inclusive.

Dag 8: Linyanti-reservatet og hjemrejse

Afhængig af flyplanen er der måske tid til en sidste morgen game-drive inden I skal have morgenmad og med fly til Maun. Herfra flyves der mod Johannesburg og videre til Europa – med en masse gode minder og fantastiske oplevelser med i bagagen!

Dag 9: Ankomst Danmark

Efter en mellemlanding i Europa, ankommer I til Danmark først på dagen.

Indkvarteringer på rejsen

 

Seværdigheder på rejsen

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark-Botswana t/r
  • Alle indenrigsfly fra Maun og ud til campsene og retur
  • Safari i Kalahari-ørkenen
  • Afrikas Juvel, det storslåede Okavango-delta med et væld af vilde dyr
  • Linyanti-vådområderne på grænsen mellem Botswana og Namibia
  • Gamedrives i safariområderne, inkl. guide og entréer til nationalparkerne
  • 6 overnatninger på 3 forskellige luksus safari-lodges med max 8 værelser
  • Helpension – fantastiske måltider du aldrig glemmer
  • Alle drikkevarer inklusive (også vin og spiritus)

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkepenge
  • Evt. visum 
  • Rejse - og afbestillingsforsikring
  • Andet som ikke er nævnt i inkl.
HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m