VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 18 DAGES REJSE
PRIS FRA 36.695,- kr.

Balule River Lodge & Mozambique

Her går drømmen i opfyldelse med en storslået safari i Sydafrika med store dyre- og naturoplevelser i Balule River Lodge kombineret med en dejlig badeferie i ferieparadiset Vilanculos eller i det nærliggende øhav.

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev Kruger, Sydafrikas mest kendte nationalpark
  • Bo hvor elefanterne ofte kommer gennem lodgen, som er ud til Olifant-floden
  • Vores egen lille dansk-drevede lodge beliggende i Greater Kruger Nationalpark
  • Ved Det Indiske Ocean byder eksotiske Vilanculos på skønne badestrande
  • Snorkling, dykning, delfin- og hvalsafari er nogle af de aktiviteter der er rig mulighed for

18 dages rejse fra 36.695,- kr.

Her går drømmen om storslået safari i Afrika i opfyldelse. Balule River Lodge ligger i Greater Kruger National Park - et vildtområde større end Jylland! 

Her har I rig mulighed for at opleve naturen og dyrelivet helt tæt på. Balule River Lodge ligger nemlig i Big Five reservatet; Balule Nature Reserve, som er en del af Greater Kruger National Park, som er på størrelse med Jylland. Lodgen ligger med udsigt til Olifants River og er ikke indhegnet, hvilket betyder, at dyrene ofte vandrer igennem lodgen. 

På Balule River Lodge er servicen i højsædet. Her kan I forvente fantastiske måltider og et smilende og serviceminded personale. 

Safarien er i verdensklasse og for mange af gæsterne - her er gode chancer for at opleve de berømte Big Five: løve, leopard, bøffel, elefant og næsehorn. 

Udover dette kommer der storslåede oplevelser som gives af dyrene omkring lodgen. Dyrene går jævnligt igennem lodgen, lige ud for din terrasse, hvor mange af de storslåede oplevelser vil finde sted

Kombineret safari og badeferie

Hvis I også er typerne, som er vilde med en ferie med afslapning og bademulighed, er denne tur til Balule River Lodge og Mozambique lige noget for jer!

Skøn badeferie i ferieparadiset Vilanculos

Oplev derpå skønne afslappende dage på et skønt hotel i det ukendte ferieparadis Vilanculos i Mozambique. Vilanculos byder på vidunderlige hvide strande, azurblåt hav, og med beliggenhed som ”gateway” til Bazaruto ø-havet er der også masser af aktivitetsmuligheder. Der er rigtig fine dykkermuligheder, snorkling, delfin- og hvalsafari, sejlture med de gamle dhow i øhavet, ridning, vandreture med meget mere.

Seværdigheder på rejsen


Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Danmark - Johannesburg

Afgang fra Danmark sidst på eftermiddagen til Sydafrika via europæisk lufthavn.

Dag 2: Johannesburg - Balule River Lodge

Flyet fra Europa lander tidligt om morgenen i Johannesburg. Efter et par timers ventetid flyves I til den lokale lufthavn, Hoedspruit, ved Kruger National Park.

Her bliver I mødt af Balules guide, som kører jer til lodgen. Velkomst i lodgen med en dejlig frokost, informationsmøde og afslapning i de nye omgivelser.

Dag 3: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Lørdagen byder på to gamedrives i åbne safaribiler i Balule Nature Reserve, en morgen-gamedrive kl. 6.00 og en eftermiddags gamedrive kl. 15.30.
I har forhåbentlig held til at få øje på både zebraer, gnuer, elefanter, giraffer, løver, vortesvin, impalaer, kuduer, aber, næsehorn m.fl., men som altid når man har med naturen at gøre, er det ikke til at sige, hvad I kommer til at se. Blot er ét sikkert: safari på denne måde er en oplevelse i særklasse, fordi man hele tiden følger dyrene, deres spor og lugte.

Under eftermiddagens gamedrive gør I holdt ude i bushen lige før solen går ned. Her får I den klassiske "sundowner", mens I nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til lodgen, hvor middagen venter.

Klik her for at se video fra gamedrive i Balule Nature Reserve

Dag 4: Gamedrive i Kruger National Park

Inden solopgang serveres et let morgenmåltid i campen, og efter en times kørsel i bil når I den statsejede del af Kruger National Park - netop som solen står op.
Parken er Sydafrikas største og mest imponerende dyrepark med et areal på omkring 20.000 kvadratkilometer.

I Kruger National Park er der mulighed for at opleve Afrikas dyreliv på tæt hold, blandt andet ”The Big Five” – en gammel betegnelse for de mest eftertragtede jagttrofæer: leopard, løve, næsehorn, bøffel og elefant.
I kører i åbne safaribiler; i jagten på dyrene viser vores ranger vej, og han ved nøjagtigt, hvad I skal observere. Han kender de vandhuller, hvor dyrene oftest kommer ned for at drikke, og de sletter, hvor de forskellige dyrearter typisk opholder sig. Undervejs gør I holdt i en af parkens rest camps, hvor der serveres brunch, tilberedt af vores rangers.
I løbet af turen standser I forskellige steder for at strække benene samt for at spise frokost.

I kører ud af parken lige før solnedgang og ankommer til Balule River Lodge, hvor et herligt aftensmåltid venter jer.

Klik her for at se video fra safari i Kruger National Park

Dag 5: Afslapning i Balule Nature Reserve & Balule tilkøbsaktiviteter

Nyd en afslappende dag i Balule River Lodge, hvor du f.eks. kan ligge og slappe af ved poolen eller sidde på terrassen og spotte de dyr, der opholder sig omkring lodgen.

Du kan også vælge en af de mange ekstra tur, der kan tilkøbes, f.eks. ballonsafari, Olifants River Cruise eller Shangaan Tribal Village.

Dag 6: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Om tirsdagen starter I igen tidligt med en morgen-gamedrive i lodgens åbne safaribiler. I spotter dyrene i Balule Nature Reserve, mens bushen vågner og solen gradvist kommer højere og højere op på himlen. Om eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve, hvor der igen er rigtig god mulighed for at se antiloper, giraffer, næsehorn, aber og mange andre dyr.

Undervejs gør I holdt for at nyde solnedgangen og den klassiske "sundowner", mens I nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til lodgen, hvor middagen venter.

Dag 7: Gamedrives i Balule Nature Reserve + "bush braii"

Denne dag er der mulighed for tilkøbsaktiviteter, f.eks. en ekstra safari, et river cruise eller en tur i varmluftballon. 

Om eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve.

Hvis vejret er godt slutter aftenen af med en traditionel sydafrikansk grillaften, "bush braii", ved udsigtspunktet Lion View, hvor I nyder en lækker middag under den afrikanske stjernehimmel. 

Det er en fantastisk stemning, der breder sig, når kødet dufter på grillen, rødvinen kommer i glasset, og tjenerne dækker bordet med levende lys og hvid dug, alt imens chikaderne synger og løverne brøler i det fjerne. 

Dag 8: Game Drive i Balule Nature Reserve og mulighed for tilkøbsaktivitet

Vi starter dagen tidligt med et morgen game drive i Balule Nature Reserve. Måske kan I sætte kryds ved flere af de arter som lever i Balule Nature Reserve? Giraf, vortesvin, impala, waterbuck, bavian, zebra, elefant og flodhest

De kompetente guider fortæller gerne om dyrene og deler ud af deres viden, her er mulighed for at stille de sidste spørgsmål, hvis I føler I mangler svar på noget.

Eftermiddagen er til fri disposition. Det er muligt at tilkøbe aktiviteter eller blot slappe af på terrassen eller ved poolen.

 

Dag 9: Fredag: Balule River Lodge – Johannesburg

Afrejse fra Balule River Lodge om formiddagen. Herfra køres til Hoedspruit lufthavn for jeres fly mod Johannesburg. 

Flyet til Vilanculos afgår lørdag formiddag, så I indkvarteres på City Lodge O.R Tambo for natten.
Eftermiddagen og aftenen er til fri disponering og afslapning. 

Overnatning på City Lodge O.R Tambo inkl. morgenmad.  

 

Dag 10: Johannesburg - Vilanculos

Efter morgenmad på hotellet er der afgang fra Johannesburg - Vilanculos. 

Flyveturen tager ca. halvanden time.

Ved ankomst til Mozambique køres til Bahia Mar Boutique Hotel & Beach Club, hvor I indkvarteres for de kommende 7 nætter med halvpension inkluderet. 

Dag 11-16: Mozambique

Du tilbringer dette ophold ved Mozambiques hvide sandstrande

Overnatning på enten Bahia Mar Boutique Hotel & Beach Club med halvpension.

Dag 17: Mozambique – Hjemrejse

På denne dag er der arrangeret transfer fra hotellet til Vilanculos lufthavn, hvorfor I flyver tilbage til Europa via Johannesburg. 

Dag 18: Ankomst Danmark

Flyet fra Sydafrika lander i den europæiske lufthavn tidligt om morgenen.

Efter nogle timers ventetid fortsættes hjemrejsen med fly til Danmark, hvor der afhængig af forbindelsen er ankomst sidst på formiddagen/først på eftermiddagen.

Indkvarteringer på rejsen

 

Prisen inkluderer

  • Fly København-Hoedspruit, Mpumalanga-Vilanculos, Vilanculos-København
  • Afhentning i Hoedspruit Lufthavn og biltransfer til Balule River Lodge
  • 7 overnatninger på Balule River Lodge i et standard-dobbeltværelse 
  • Fuld forplejning på Balule River Lodge, eksklusiv drikkevarer*)
  • 3 morgen-game drives i Balule Nature Reserve, den ene afsluttes med “champagne breakfast” i lodgen
  • Heldagssafari i Kruger National Park
  • 2 eftermiddags-game drives i Balule Nature Reserve med “sundowner” i bushen
  • Game drive i Balule Nature Reserve med “bush braii”
  • Bil-transfer fra Balule til Mpumalanga lufthavn
  • Transfer Vilanculos lufthavn - hotel t/r
  • 7 overnatninger på Bahia Mar Boutique Hotel *)
  • Ophold på Bahia Mar med halvpension

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer (Der er mulighed for tilkøb af drinkspakke på Balule, så opholdet bliver All Inclusive. Drinkspakken koster kr. 1.995 pr. voksen pr. uge, og kr. 695 pr. barn under 18 år pr. uge. Drinkspakken indeholder husets vin, øl, vand og spiritus fra drinkskortet (lokale mærker)).
  • Drikkepenge
  • Rejse / afbestillingsforsikring
  • Tilkøbte udflugter
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79.- pr. person
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Linda Bertelsen

Telefon: 63 21 43 04

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02