Oplev Victoria Falls fra 3 vinkler: fra landet, vandet og fra luften
samt fra både Zimbabwe, Zambia og Botswana uden at skifte indkvartering undervejs.
På denne rejse har I base i Zimbabwe, men besøger både Botswana og Zambia. I vil komme til at opleve det verdensberømte Victoria Falls fra land, vand og fra luften. Nyd vandplaskene fra faldet, når I kommer helt tæt på og det fantastiske syn af det naturlige vidunder oppefra, når I flyver i helikopter over de mægtige vandfald. Denne fantastiske oplevelse kombineres med adgang til forbløffende naturlige pools, besøg hos en lokal landsby og unikke safarioplevelser i nationalparkerne, Chobe og Zambezi, hvor I bl.a. kommer på bådsafari på Zambezi-floden og Chobe-floden.
Det mægtige Victoria Falls, der er opkaldt efter Dronning Victoria af England, blev for første gang en turistattraktion i 1837, da den berømte opdagelsesrejsende, David Livingstone, for første gang opdagede vandfaldene og herefter forevigede deres pragt ved at skrive: ”Screnes so lovely they were gazed upon by Angels”, hvor han detaljeret beskrev vandfaldene til verden. Senere byggede Cecil Rhodes, Victoria Falls Bridge, der forbinder Zambia og Zimbabwe over floden, Zambezi.
I dag er Victoria Falls en af Afrikas mest besøgte naturdestinationer. Afrikas største og verdens næststørste vandfald er simpelthen dybt imponerende og dets dimensioner næsten ufattelige.
Victoria Falls er lidt over 1,7 km bredt, falder 108 meter på det højeste sted, og i regntiden kan der strømme mere end en halv million tons vand ud over kanten i minuttet.
Ved lavt vandniveau kan I få adgang til de mest forbløffende naturlige pools – Devil’s Pool har ry for at tiltrække eventyrlystne fra hele verden. Her får I muligheden for at svømme ved foden af det næststørste gardin af faldende vand i verden.
Ved Chobe-floden findes en af de største koncentrationer af elefanter i Afrika, og floden har også et fantastisk fugleliv, flodheste og nogle af Afrikas største krokodiller, så hold fingrene fra vandet.
Et væld af antilopearter, giraffer m.fl. slukker også tørsten i Chobe-flodens kølige vand, og er man heldig, kan man se elefanter svømme ud til de små øer for at spise de frodige planter, der findes der.
Big Five er et historisk begreb, der stammer fra storvildtjagt. Det omfatter de fem dyr, man anså at det krævede mest mod og snilde at nedlægge: Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Begrebet er i høj grad blevet annekteret nutidens safarier, hvor riflen er skiftet ud med et kamera og dyrene i stedet ”skydes” gennem linsen. Begrebet er meget anvendt i markedsføring af såvel naturområder som lodges og camps, der hvor ”de fem store” findes og med rimelig sandsynlighed kan ses.
Læs mereOmkring halvdelen af Botswanas imponerende bestand på mere end 100.000 elefanter lever i Chobe, hvilket tydeligt ses på mange af træerne, som de er hårde ved i jagten på friske blade og bark. Sammen med de nærmeste omgivelser udgør dette simpelthen Afrika's største elefantbestand – og dermed verdens største. Det er generelt muligt at komme rigtig tæt på elefanterne såvel på land som fra vandsiden. Langs og i floden ses desuden masser af flodheste samt store flokke af bøfler, der nogle gange kan bestå af mere end 1.000 dyr.
Læs mereVictoria Falls er ikke alene Zimbabwes største attraktion, men også en af kontinentets mest besøgte naturdestinationer. Afrikas største og verdens næststørste vandfald er simpelthen dybt imponerende og dets dimensioner næsten ufattelige: Det er lidt over 1,7 km bredt, falder 108 meter på det højeste sted, og i regntiden kan der strømme mere end en halv million tons vand ud over kanten i minuttet. Den lille regnskov langs vandfaldene trives netop på grund af de konstant drivende tåger fra vandfaldet, og her kan f.eks. ses en del bavianer, marekatte og store næsehornsfugle.
Læs mereFra Zimbabwes nordvestlige hjørne ved grænsen til Namibia og Botswana og ca. 600 km mod øst til Mozambiques grænse danner Zambezi-floden grænsen mellem Zimbabwe og Zambia. Flodens brede løb mod vest slutter brat ved Victoria Falls, hvorefter den omgives af smalle kløfter, inden den igen breder sig ud. Midt på strækningen løber den igennem Lake Kariba, der er skabt af en stor dæmning med et hydroelektrisk kræftværk, mens bredderne på det østlige løb er domineret af uberørt natur og nationalparkerne Mana Pools i Zimbabwe og Lower Zambezi i Zambia.
Læs mereByen er opkaldt efter den berømte skotske opdagelsesrejsende David Livingstone, der i 1855 var den første europæer i området og som navngav de berømte vandfald. Selvom Victoria-vandfaldene ses bedst fra Zimbabwe-siden, er der alligevel mange, der bruger Livingstone som base for opholdet og aktiviteterne omkring vandfaldet.
Læs mereSelvom det kan lyde grænseoverskridende for nogen, er safari til fods med en dygtig guide en stor og helt anderledes oplevelse end safari i bil. Generelt kommer man tættere på mange af de små spændende ting, mens flertallet af de store dyr ses bedre fra bil, da de har naturlig frygt for mennesker der ikke er ”spærret inde”. Safaribiler er de vant til at se, og de er per erfaring ufarlige i modsætning til, hvad mennesker til fods kan være.
Læs mere
Afrejse fra Danmark sidst på eftermiddagen.
Ankomst til lufthavnen i Victoria Falls ved frokosttid.
I lufthavnen vil I blive mødt af en lokal repræsentant for Safari Eksperten, som vil køre jer til Bayete Guest Lodge.
Bayete Guest Lodge tilbyder et komfortabelt og hyggeligt ophold i dejlige omgivelser i hjertet af Victoria Falls mere eksklusive villakvarter. Lodgen er beliggende 3 km fra centrum af Victoria Falls Town og 22 kilometer fra Victoria Falls internationale lufthavn. Bayete Guest Lodge er en familiedrevet lodge, der tilbyder 25 værelser, der er beliggende ved lodgens tropiske have. Centralt placeret i lodgen findes den store dråbeformede swimming pool.
Den første eftermiddag på lodgen er til fri afbenyttelse. Her kan tiden bruges på at pakke ud, slappe af efter flyrejse og evt. tage en dukkert i poolen og nyde den dejlige have.
Efter en god og solid morgenmad bliver I afhentet på hotellet af jeres guide og herfra køres til de legendariske vandfald, hvor en guidet tur ved faldene venter. Her vil der være god tid til at nyde et af verdens naturvidundere og se faldene fra mange forskellige vinkler.
I højeste vandstand(fra maj til august), er der mulighed for at blive gennemblødt af vandfaldenes ”regn”, der er forfriskende, men bestemt ikke for kølig. "Regnen" sørger også for en frodig regnskov langs vandfaldene.
Dagens næste programpunkt er sejlads på den mægtige Zambezi-flod, opstrøms vandfaldene. Nyd turen på Afrikas fjerdestørste flod. Her er mulighed for at se flodheste og krokodiller, et forrygende fugleliv og måske elefant der bader i floden. Frokost og lokal drikkelse er inkluderet i prisen. Turen varer i omkring 2 timer.
Dagens sidste punkt, og måske dagens højdepunkt er en helikoptertur over Victoria Falls. Dette spændende 13 minutters eventyr vil bringe vandfaldene og disses omgivelser i fokus, hvilket må siges at være en passende måde at afslutte dagen på. Vinduespladser er garanteret. I returnerer til lodgen i de sene eftermiddagstimer. Middag på lodgen
I dag er Botswana-dag, så vær sikker på, at passet er pakket.
Køreturen til grænsen til Botswana tager ca. en time og går hovedsageligt igennem Zambezi og Matetsi, som begge er nationalparker, hvilket betyder, at I allerede på vejen til grænsen vil kunne opleve bl.a. elefanter og forskellige antiloper.
Efter at have overstået grænseformaliteterne kører I til Kasane hvorfra I begynder jeres cruise på Chobe-floden.
På Chobe-floden findes en af de største koncentrationer af elefanter i Afrika, og floden har også et fantastisk fugleliv, flodheste og nogle af Afrikas største krokodiller, så hold fingrene fra vandet. Et væld af antilopearter, giraffer m.fl. slukker også tørsten i Chobe-flodens vederkvægende vand, og er man heldig er der mulighed for at se elefanter svømme ud til de små øer for at spise de frodige planter, der findes der.
Efter bådcruiset vil der være frokost. Herefter står den på safarikørsel i selve Chobe nationalpark. I åbne, moderne 4x4 jeeps er det muligt at komme tæt på det rige og vilde dyreliv, som findes i nationalparken. Med lidt held, vil I også kunne opleve løver og måske sågar vilde hunde.
Herefter går turen tilbage til Zimbabwe og Victoria Falls hvor en dejlig middag venter på lodgen
Efter morgenmaden går turen til en autentisk lokal landsby, hvor det er muligt at følge med i de lokales daglige rutiner.
Dyrkningen af den første og tredje verden, der eksisterer inden for tyve minutters kørsel fra hinanden, giver et fascinerende indblik i, hvad det meste af Afrika handler om. Turen gør det muligt at opleve landsbylivet helt tæt på.
Kl. 14.00: I bliver hentet i bil på lodgen og køres til Victoria Falls Bridge. Her starter turen med et show omkring konstruktionen af broen – herunder en beskrivelse af hvordan og hvorfor broen blev bygget, de enorme problemer, som opstod under konstruktionen, og hvordan de overvandt disse problemer. Historierne er spændende og fascinerende. Efter showet begynder jeres Bridge Walking under broen.
Om aftenen er der middag på The Dusty Road. l blive hentet på lodgen og kørt tilbage efter middagen. Varighed: ca. 3 timer.
Kl. 08.00: Afhentning på lodgen. I dag skal I se vandfaldene fra Zambiasiden, som kun dækker over en tredjedel af, hvad Zimbabwes side dækker over. Det giver dog unikke perspektiver af vandfaldene.
Kl. 12.00: Livingstone Island-tur. En lille båd vil sejle jer nedstrøms til kun 40 m fra, hvor vandet falder ud over kanten. I vil stige af på Livingstone Island. Vandfaldets uendelighed og vandmængden, der går over bundfaldet ligger ved dine fødder. Det er uden tvivl en fantastisk oplevelse.
På lavt vandniveau kan du få adgang til de mest forbløffende naturlige pools – Devil’s Pool har ry for at tiltrække eventyrlystne fra hele verden. Det giver vovende svømmere en chance for at opleve den ultimative glæde: at svømme ved foden af det største gardin af faldende vand i verden. Devil’s Pool ligger kun en kort svømmetur fra Livingstone Island. Devil’s Pool er spændende, men fuldstændig sikker. Devil’s Pool er åben under de tørre måneder på året, normalt mellem midt-august og midt-januar, når Zambezi-flodens vandstand er lav nok til, at man kan tage en svømmetur.
Kl. 14.30: Transfer tilbage til Zimbabwe. Nyd en tur i Livingstone by og det naturhistoriske museum.
Kl. 06:00: I dag får I muligheden for at spore elefanter, buffalos og løver, hvis I er heldige. Spor og tegn, termitter, fugle, træer og planter – bushen er uendelig og fascinerende.
Safarituren vil være en kombination af at køre i safaribiler og safari til fods. Gåtiden og distancen er tilpasset, så det er komfortabelt for alle. Turen kræver dog, at man er i nogenlunde form.
Hvis man er heldig, kan man til fods opleve den kuldeskærende oplevelse at møde en elefant. Denne oplevelse kan ikke overgås i en safaribil.
De professionelle guider bærer alle våben, har stor erfaring med, hvordan man begår sig til fods i bushen, samt hvordan man bør nærme sig dyrene i det vilde. Guiderne er licenseret under Zimbabwe National Parks – et program, der blev sat i gang i 1980’erne, og som stadig forbindes med et af de hårdeste og mest omfattende safariguide programmer på det afrikanske kontinent.
Dagen står på en afslappet morgen med sen morgenmad og mulighed for at nyde lodgen og dens omgivelser. Som alternativ ligger lodgen tæt på butikker og markeder, hvilket kan give anledning til en spadseretur hertil for at shoppe. Zimbabweske kunstnere er kendt for deres færdigheder, og det er især inden for kunstneriske udskæringer, almindeligt kendt som Shona Sculpture, at nogle af disse kunstnere har opnået international berømmelse. Afrikanske tekstiler, der er lyse og farverige, hvilket afspejler den afrikanske kultur, træudskæringer og jade armbånd er blot nogle af de ting, der er at finde på disse markeder.
Kl. 10.30 Transfer til The Wild Horizons Elephant Sanctuary.
Fristedets fokus er at beskytte forældreløse elefanter såvel som elefanter, der lever i det fri. The Wild Horizons Elephant Sanctuary er blevet et sikkert fristed for forældreløse såvel som sårede elefanter, siden dens begyndelse. Fristedets medarbejdere er stærke i troen om, at det ultimative og bedste miljø for alle elefanter er i det vilde, og de stræber efter at sikre, at så mange dyr som muligt returnerer til et vildt område. Den guidede tur er spændende og giver jer mulighed for at interagere med elefanterne. Turen varer ca. 3 timer.
Om aftenen er der arrangeret middag på Victoria Falls Hotel med inspiration fra den gamle verdens kolonicharme.
Transfer til Victoria Falls internationale lufthavn, hvor I skal med flyet i eftermiddagstimerne.
Hjemrejsen foregår via Johannesburg og en storby i Europa.
I ankommer til Danmark om formiddagen.
Bayete Guest Lodge tilbyder et komfortabel ophold i hjertet af Victoria Falls. Lodgen er en familiedrevet lodge, der tilbyder 30 værelser, der er beliggende ved lodgens tropiske have. Centralt for lodgen er den store tåreformede swimmingpool, som omfavnes af Dining Boma og baren.
Læs mereSafari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk
Du kan læse mere om vores rejse- og afbestillingsforsikringer her.