10 dages safari på Balule River Camp
VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 10 DAGE
PRIS FRA 12.995,- kr.

10 dages safari på Balule River Camp

Storslået, vild natur, tropiske nætter med lyden af cikader og løvebrøl i det fjerne, eksotiske dufte i bushen, spændende og bjergtagende dyreoplevelser på safari turene, eksklusiv luksus i campen, fantastiske kulinariske oplevelser og Sydafrikas bedste vine

Højdepunkter på rejsen

  • Intim, dansk-drevet lodge dybt inde i Sydafrika
  • Bo ud til Olifant-floden, hvor elefanterne jævnligt kommer gennem campen
  • Oplev Kruger Nationalpark - Sydafrikas mest kendte nationalpark
  • Særdeles velegnet til store og små familier
  • Fantastisk mad, vin og kaffe
  • Kan kombineres med Mauritius, Cape Town eller Victoria Falls

9 dage fra 12.995,- kr.

Drømmer du også om storslået safari i Afrika? I Balule River Camp opfylder vi din drøm om safari i Sydafrika – og mere til! Med en perfekt beliggenhed midt i Sydafrikas bedste safariområde, en meget dedikeret stab og plads til kun 12 gæster om ugen, sørger vi for, at din safarirejse bliver din bedste ferie nogensinde!

Vilde dyreoplevelser direkte fra campen

På 10-dags rejsen til Balule River Camp bor du ud til Olifants River, hvor der er masser af dyr at opleve fra dit værelses terrasse. Balule River Camp ligger i Greater Kruger National Park - et vildtområde større end Jylland! Du vil opleve safariture i området, både gamedrives og en bush walk.

Masser af oplevelser i Kruger National Park

Der vil være en heldagssafari i Kruger National Park og der er mulighed for at tilkøbe ekstra oplevelser fra campen. Heraf kan nævnes Olifants River-bådtur, besøge en lokal landsby Shangaan Trival Village, tage ind til byen Hoedspruit, tage på safari på hesteryg, opleve de vilde dyr i en luftballon, spille et slag golf, leje ATV'ere, tage på udflugt til Drakansbjergene m.m. Man kan også vælge blot nyde den fantastiske beliggenhed i Balule River camp, dase ved poolen, og betragte naturen omkring én.

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Danmark - Johannsburg

Afgang fra Danmark sidst på eftermiddagen til Sydafrika via europæisk lufthavn.

Dag 2: Johannesburg - Balule River Camp

Flyet fra Europa lander tidligt om morgenen i Johannesburg. Efter et par timers ventetid flyves til den lokale lufthavn, enten Phalaborwa eller Hoedspruit, ved Kruger National Park. Her bliver I mødt af Balules guide, som kører jer til campen. Velkomst i campen med en dejlig frokost. Informationsmøde og afslapning i de nye omgivelser.

Dag 3: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Lørdagen byder på to gamedrives i åbne safari biler i Balule Nature Reserve, en morgen gamedrive kl. 6.00 og en eftermiddags-gamedrive kl. 15.30. Vi har forhåbentlig held til at få øje på både zebraer, gnuer, elefanter, giraffer, løver, vortesvin, impalaer, kuduer, aber, næsehorn m.fl., men som altid når man har med naturen at gøre, er det ikke til at sige, hvad vi kommer til at se. Blot er ét sikkert: safari på denne måde er en oplevelse i særklasse, fordi man hele tiden følger dyrene, deres spor og lugte. Under eftermiddagens gamedrive gør vi holdt ude i bushen lige før solen går ned. Her får vi den klassiske "sundowner", mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til campen, hvor middagen venter.

Klik her for at se video fra gamedrive i Balule Nature Reserve

Dag 4: Gamedrive i Kruger National Park

Inden solopgang serveres et let morgenmåltid i campen, og efter en times kørsel i bil når vi den statsejede del af Kruger National Park - netop som solen står op. Parken er Sydafrikas største og mest imponerende dyrepark med et areal på omkring 20.000 kvadratkilometer. I Kruger National Park er der mulighed for at opleve Afrikas dyreliv på tæt hold, blandt andet ”The Big Five” – en gammel betegnelse for de mest eftertragtede jagttrofæer: leopard, løve, næsehorn, bøffel og elefant. Vi kører i åbne safari biler; i jagten på dyrene viser vores ranger vej, og han ved nøjagtigt, hvad vi skal observere. Han kender de vandhuller, hvor dyrene oftest kommer ned for at drikke, og de sletter, hvor de forskellige dyrearter typisk opholder sig. Undervejs gør vi holdt i en af parkens rest camps, hvor der serveres brunch, tilberedt af vores rangers. I løbet af turen standser vi forskellige steder for at strække benene samt for at spise frokost.

Vi kører ud af parken lige før solnedgang og ankommer til Balule River Camp, hvor et herligt aftensmåltid venter os.

Klik her for at se video fra safari i Kruger National Park

Dag 5: Afslapning i Balule Nature Reserve & Balule tilkøbsaktiviteter

Nyd en afslappende dag i Balule River Camp, hvor du f.eks. kan ligge og slappe af ved poolen eller sidde på terrassen og spotte de dyr, der opholder sig omkring campen. Du kan også vælge en af de mange ekstra ture, der kan tilkøbes, f.eks. ballonsafari, Olifants River Cruise eller Shangaan Tribal Village.

Dag 6: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Tirsdagen starter vi igen tidligt med en morgen gamedrive i campens åbne safaribiler. Vi spotter dyrene i Balule Nature Reserve, mens bushen vågner og solen gradvist kommer højere og højere op på himlen. Om eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve, hvor der igen er rigtig god mulighed for at se antiloper, giraffer, næsehorn, aber og mange andre dyr.

Undervejs gør vi holdt for at nyde solnedgangen og den klassiske "sundowner", mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til campen, hvor middagen venter.

Dag 7: Gamedrives i Balule Nature Reserve + "Bush Braii"

Denne dag er der mulighed for tilkøbsaktiviteter, f.eks. en ekstra safari eller en tur på elefant- eller til hest i nærliggende område.

Om eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve.

Hvis vejret er godt slutter aftenen af med en traditionel sydafrikansk grillaften, "Bush Braii", ved udsigtspunktet Lion View, hvor vi nyder en lækker middag under den afrikanske stjernehimmel. 

Det er en fantastisk stemning, der breder sig, når kødet dufter på grillen, rødvinen kommer i glasset, og tjenerne dækker bordet med levende lys og hvid dug, alt imens chikaderne synger og løverne brøler i det fjerne. 

Dag 8: Bushwalk og gamedrive i Balule Nature Reserve eller tilkøbsaktiviteter

Vi starter dagen tidligt med en bushwalk. Safari på denne måde er en enestående oplevelse, hvor man på tæt hold mærker den intense sydafrikanske natur og kommer helt tæt på dyrene i deres naturlige omgivelser. På turen, som finder sted i Balule Nature Reserve, kan man møde et udpluk af de dyr, som lever i den sydafrikanske bush, f.eks. giraf, vortesvin, impala, waterbuck, bavian, zebra, og – hvis man er heldig – elefant og flodhest. Vi bliver naturligvis ledsaget af en erfaren guide, som har kendskab til naturen og dyrene. Guiden fortæller om dyrene fra pattedyrene til insekterne, om vegetationen, om klimaet og meget mere. 

Eftermiddagen er til fri disposition. Det er muligt at tilkøbe aktiviteter eller blot slappe af ved poolen eller på lodgen. 

Dag 9: Balule River Camp - Danmark

Om formiddagen er der transfer fra Balule River Camp til den lokale lufthavn, hvorfra der flyves til Johannesburg. Flyet til Europa afgår om aftenen, så der er nogle timers ventetid i Johannesburg.

Dag 10: Ankomst Danmark

Flyet fra Johannesburg lander i den europæiske lufthavn tidligt om morgenen. Efter nogle timers ventetid fortsættes med fly til Danmark, hvor der afhængig af forbindelsen er ankomst sidst på formiddagen/først på eftermiddagen.

Seværdigheder på rejsen

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Phalaborwa t/r
  • Afhentning i Phalaborwa lufthavnen og biltransfer til/fra Balule River Camp
  • 7 overnatninger i Balule River Camp i delt standard-dobbeltværelse 
  • Fuld forplejning i Balule River Camp, eksklusiv drikkevarer*
  • 2 morgen gamedrives i Balule Nature Reserve - den ene afsluttes med "champagne breakfast" i campen
  • Heldagssafari i Kruger National Park
  • 2 eftermiddags gamedrives i Balule Nature Reserve med "sundowner" i bushen
  • Gamedrive i Balule Nature Reserve med "Bush Braii"
  • Bushwalk i Balule Nature Reserve

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer*
  • Drikkepenge
  • Rejse/afbestillingsforsikring
  • Tilkøbte udflugter
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

*Der er mulighed for tilkøb af drinkspakke, så opholdet bliver All Inclusive. Drinkspakken koster kr. 1.995 pr. voksen pr. uge, og kr. 695 pr. barn under 18 år pr. uge. Drinkspakken indeholder husets vin, øl, vand og spiritus fra drinkskortet (lokale mærker).

HAR DU SPØRGSMÅL?

Linda Bertelsen

Telefon: 63 21 43 04

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m