VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 15 DAGES REJSE
PRIS FRA 24.995,- kr.

Aruba Lodge og Badeferie på Southern Palms Beach Resort

Nyd Kenyas og et af Afrikas største vildtområder fra første række uden at flytte indkvartering hver dag. Efter safaridagene står den på en yderst familievenlig badeferie i et af landets største poolområder. Nyd 5 afslappende dage hvor sol, vand og sommer er i højsædet.

Højdepunkter på rejsen

  • Safariture i kæmpemæssige Tsavo National Park
  • Vandre-safari med ranger
  • Besøg på lokal skole
  • Introduktion til Swahili - det lokale sprog
  • Historisk redegørelse for 1. verdenskrig i Østafrika
  • Karen Blixens Hjem & girafcentret
  • Afsluttende badeferie ved Det Indiske Ocean
  • Et af Afrikas største poolområder

15 dages rejse fra 24.995,- kr.

Chancerne for at opleve The Big Five er i høj grad til stede på denne rejse, som dels foregår midt i Kenyas største nationalpark og dels på et lækkert resort.

Få indkvarteringssteder

Rejsen her er for dig, som ønsker en safaritur af høj kvalitet, men som helst vil undgå at skifte indkvarteringssted flere gange under rejsen.

Kulturhistoriske oplevelser i særklasse

Udover en masse safari byder denne rejse på spændende, kulturelle oplevelser. Du besøger blandt andet en lokal skole, og du får en introduktion til det lokale sprog, Swahili. Der venter et spændende indblik i de dramatiske hændelser, som foregik under 1. verdenskrig i Kenya.

God mad i skønne omgivelser

Du bliver præsenteret for fremragende gastronomi og dejlige vine, som indtages i den åbne, men overdækkede restaurant. Herfra har du udsigt til den smukke safarinatur.

Komfortable faciliteter

Poolområdet og en velassorterede loungebar er det naturlige samlingssted for gæsterne ovenpå dagenes store safarioplevelser. Der vil naturligvis være Wi-Fi tilgængeligt flere steder i fællesområdet på lodgen.

Seværdigheder på rejsen


Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Billund/København mod Nairobi

Der er afrejse sidst på eftermiddagen med flyskift i enten Amsterdam eller Paris mod Nairobi.

Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse.

Dag 2: Ankomst Nairobi, Elefantbørnehjemmet og Blixen museet

Ved ankomsten til Nairobi tidligt om morgenen vil I uden for tolden blive mødt af vores repræsentant i Nairobi og herpå sættes kursen mod det første stop, the Giraffe Centre, hvor man kan fodre giraffer, og se dem i ”øjenhøjde”, derpå til Daphne Sheldrick Elephant Orphanage,  elefant børnehjemmet i Nairobi, som ligger placeret i udkanten af Nairobi nationalpark.

Her kommer I tæt på unge forældreløse elefanter og enkelte næsehorn med samme skæbne, hvor disse opfodres og passes indtil de kan udsættes i særlige områder i Tsavo nationalparken på vej til det frie liv i nye familieflokke i naturen. Centeret har dagligt åben i en time fra klokken 11 – 12.

Herpå besøger I Kazuri Beads og derefter til Karen Blixen Coffee & Gardens, hvor en dejlig frokost venter jer. Restauranten er indrettet i den gamle skolebygning, som Karen Blixen byggede til hendes ansattes børn.

Efter en skøn frokost besøger i Karen Blixens farm, som er et must at besøge for de fleste danskere. Museet er indrettet i Karen Blixens hjem for foden af Ngong Hills i bydelen Karen. Efter besøget her bliver I kørt til EKA Hotel, hvor I indkvarteres for natten.

Indkvartering sker på et 3-4 stjernet hotel med morgenmad inkluderet.

Dag 3: Nairobi - Voi Tsavo

Transfer til stationen og med det nye Nairobi-Mombasa tog afgang fra Nairobi kl. 09.00 til Voi beliggende lige udenfor Tsavo Nationalparken. Togturen foregår på 1. klasse og er meget komfortabel. Modtagelse på stationen omkring kl. 12.00-13.00 af jeres chauffør/guide og transfer til Ashnil Aruba Lodge. Det tager blot ca. 15. minutter fra stationen, så er I inde i Tsavo East National Park, hvor I straks mødes af den smukke natur og de første dyr. Køreturen gennem parken til Ashnil Aruba Lodge er ca. 1 time.  Efter frokost er der eftermiddags safarikørsel, såkaldt gamedrive i parken.

Middag og overnatning på Ashnil Aruba Lodge, som er jeres base for de kommende 6 nætter.

Lodgen ligger direkte ved Aruba Dam, som er et naturligt samlingspunkt for et varieret dyreliv, der ofte kan nydes direkte fra lodgen. Der er 40 værelser, som alle byder på et højt komfortniveau, med nydelige badeværelser, egen veranda og udsigt til området.

Måltiderne indtages i den åbne, men overdækkede restaurant, hvorfra I har udsigt til den smukke natur. Poolen er i lighed med Lounge baren naturligvis populære hos vores gæster i campen.

Dag 4: Safarikørsel i Tsavo

Ved solopgang ca. 06:30, kører I ud på savannen. Det smukke morgenlys kombineret med friskheden på savannen gør at man ofte i disse tidlige timer har de bedste safarioplevelser. Af de større dyr man kan opleve i parken er bl.a. løve, leopard, elefant, bøffel, giraf, bavian og den smukke og elegante Giraf gazelle også kaldet Gerenuk. 

Efter en spændende safari kommer I hjem til et yderst veldækket morgenbord.

Midt på dagen er der afslapning, hvor poolen sikkert kommer i brug.

Om eftermiddagen er der mere safari, der slutter ved solnedgangen omkring kl. 18:30. Dagen slutter med en velkomst cocktail sammen med lodgens manager, der vil fortælle om lodgen og området den ligger i. Herefter er der aftensmad og overnatning.

Dag 5: Vandresafari

Efter morgenmaden er det tid til en yderst spændende guidet vandretur inden for Aruba Lodges område ledsaget af en af lodgens rangers.

I returnerer til lodgen i tid for frokost. Resten af dagen er til afslapning, hvor I kan fortsætte med at nyde naturen fra f.eks. pool området.

Dag 6: Swahili og safari

Efter en rolig morgen med dejlig morgenmad har I introduktion til sproget Swahili, som tales selv i områder langt fra Østafrika. Denne indføring af nationalsproget efterfølges af et indblik i den lokale kogekunst.

Efter frokosten er der safari området efterfulgt af middag og overnatning.

Dag 7: Første verdenskrig i Tsavo og safari

Efter morgenmaden er der besøg ved en lokal skole (dog afhængig af skoleferier), hvor I får et fint indblik i at god undervisning kan finde sted selv under mere beskedne vilkår. 

Herfra videre til Voi kirkegård for ofre for første verdenskrig, hvor lokale samt englændere og andre allierede ofre i krigen er begravet. De mistede livet under de jævnlige angreb der kom fra det dengang Tyske Østafrika (nu Tanzania), der især havde den vigtige togstrækning fra Mombasa til Uganda som mål for angreb.

Frokosten indtages på den fantastisk flot beliggende Voi Safari Lodge. Herfra køres der safari tilbage til Aruba Lodge for middag og overnatning.

Dag 8: Safari samt afskedsmiddag

Rejsens sidste safarioplevelser finder sted denne morgen og igen om eftermiddagen med de sidste safarikørsler i Tsavo. Måske lykkes det at ”sætte flueben” ved et par af de dyr, som man måske endnu ikke har set. 

Om aftenen er der afskedsmiddag, bl.a. med Kwaheri kage, hvor turens mange oplevelser sikkert vil blive delt.

Dag 9: Fra Tsavo til Kenyakysten

Efter morgenmaden køres der på et par timer til Mombasa og det smukt beliggende sydkysthotel Southern Palms Beach Resort, hvor I indkvarteres for de kommende fem nætter.

I har resten af dagen nydes med afslapning, en tur i poolen eller i det varme Indiske Ocean.

Overnatning på Southern Palms Beach Resort med halvpension inkluderet.

Dag 10-13: Badeferie ved Det Indiske Ocean

I har fire hele dage til at nyde de smukke omgivelser ved Southern Palms Hotel samt det varme Indiske Ocean.

Kenya-kysten er perfekt til en afslappende badeferie efter en oplevelsesrig safari.

Kystområdet byder på masser af aktivitetsmuligheder såvel til lands, som til vands og sågar i luften.

Området har tre golfbaner, hvor især de to 18-hullers er af høj kvalitet, og der er talrige muligheder for at spille tennis på glimrende baner. Trænger man til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af kooperativerne for lokal kunsthåndværk.

På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet.

Dag 14: Hjemrejse fra Kenya

I har det meste af dagen til rådighed på hotellet, inden I sidst på dagen køres til lufthavnen for flyet hjem mod Danmark.

Dag 15: Ankomst Danmark

Efter flyskift i f.eks. Amsterdam er der ankomst til Billund/København først på dagen.

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Kenya t/r
  • Flyrejse på økonomiklasse
  • Lufthavnshotel i Nairobi
  • Besøg på Karen Blixen Museet & girafcentret
  • 6 overnatninger på Aruba Lodge inkl. alle måltider
  • 2 morgensafarier i Tsava East
  • 5 eftermiddagssafarier i Tsavo East
  • 1 vandresafari
  • Introduktion I Swahili - det lokale sprog
  • Besøg på lokal skole & Voi-kirkegården
  • 5 overnatninger på Southern Palms Beach Resort inkl. halvpension
  • Alle lufthavnstransfers i Kenya 

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Rejse/afbestillingsforsikring
  • eTA til Kenya (ca. USD 34,- pr. person). Ønskes assistance: DKK 750,- pr. person inkl. eTApris
  • Tilkøbte udflugter
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79,- pr. person
  • Alt som ikke er nævt under "Prisen inkluderer"
     
     

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Sofie Nielsen

Telefon: 63 21 43 07

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m