VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE -
PRIS FRA -
Ring for bestilling

Fra Cape Town til Victoria Falls

På denne mere end tre uger lange  spændende rejse med et meget indholdsrigt program besøges fire af det sydlige Afrikas smukkeste og mest spændende lande. Undervejs bor man på gode og velbeliggende lodges og hoteller. En uovertruffen oplevelse for livet for den eventyrlystne.

Højdepunkter på rejsen

  • Smukt beliggende Cape Town for foden af Taffel-bjerget
  • Den smukke orange/røde Namib-ørken med verdens højeste klitter
  • Kulturelle oplevelser i Damaraland og langs Namibias flotte kyst
  • Safari i dyrerige Etosha National Park med varieret storvildtsbestand
  • Det enestående Okavango-delta, hvor det klare vand løber ud i sandet
  • Chobe National Park, hvor især de mange elefanter sætter dagsordenen
  • Safari i Hwange National Park
  • Imponerende Victoria Falls der er et af verdens største vandfald

Denne klassiske og spændende rejse går fra Cape Town i Sydafrika til Victoria Falls i Zimbabwe. Der er en erfaren guide med på hele turen og undervejs bor man på hyggelige lodges eller camps. Nogle dage sørger guiden for tilberedning af måltider, andre dage spiser man på lodgen. I det specialiserede safarikøretøj, med plads til 12 gæster, går rejsen gennem Sydafrika, Namibia, Botswana til Zimbabwe.

Safarirejse fuld af oplevelser

Det er en rute, som opdagelsesrejsende og eventyrere har begivet sig ud på i århundreder. Turen går gennem smuk natur og imponerende landskaber; fra den prægtige storby, Cape Town, langs vildtreservater, nationalparker, øde ørkenstrækninger og Okavango-deltaet, der alle byder på mægtige safarioplevelser. 

Cape Town - storbyen med fantastisk beliggenhed

Turen starter i Cape Town, hvor man unægteligt bliver betaget af en storby, der har en af verdens absolutte smukkeste beliggenheder - her kunne mange vist godt slå sig ned.

Sossusvleis høje klitter og historiske Swakopmund

I vil også opleve Sossusvlei med verdens højeste klitter samt kystbyen Swakopmund, der er et historisk og kulturelt minde om den tidligere tyske kolonisering af landet.

Fantastiske Victoria Falls

Turen afsluttes ved det mægtige Victoria Falls i Zimbabwe, som er en yderst mindeværdig og frodig oplevelse. Vandfaldet er blandt verdens største af slagsen og er et af landets absolut mest populære attraktioner. 

Safaribil med guide

Ved en fyldt afgang med 12 deltagere køres der i en stor 4x4-safaribil. Guiden sørger for, at der roteres sæde, således at sol og vind fordeles lige, da der ikke er vinduesplads til alle.

Seværdigheder på rejsen




Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark med et flyskift i Europa og  evt. Johannesburg undervejs.

Dag 2: Cape Town - Ankomst

Der ankommes til Cape Town først på dagen. Velmødt i lufthavnen af lokal repræsentant for Safari Eksperten, køres der mod Radisson Blu Hotel, som er rejsens første indkvarteringssted fordelt over de første tre nætter på rejsen.

Dagen er til fri disposition i Cape Town. Først på aftenen vil der være møde med guiden og resten af gruppen på hotellet for et kort informationsmøde om rejsen.

Indkvartering på Radisson Blu Hotel & Residence (eller lignende) inkl. morgenmad.

Frokost og aftensmad for egen regning. 

Dag 3: Cape Town, Sydafrika

Afhentning på hotellet om morgenen, hvor der køres en spændende sight-seeing tur i Cape Town med besøg på bl.a. Company Gardens, Greenmarket Square, SA museet og farverige og billedlige Malay Quarter, der er kendt som Bo-Kaap.

Om eftermiddagen foreslår vi et besøg på V & A Waterfront, beliggende i hjertet af Cape Towns gamle industrihavn, som byder på masser af indendørs shoppingmuligheder, cafeer og restauranter, gallerier og underholdning.

Afstand der tilbagelægges: 50 km

Indkvartering på Radisson Blu Hotel & Residence (eller lignende) inkl. morgenmad.

Frokost og aftensmad for egen regning. 

Dag 4: Cape Town, Sydafrika

I dag udforskes Cape halvøen. Turen går langs Atlantic Seabord via Sea Point, Clifton og Camps Bay, og gør stop ved Maiden Coves udkigspunkt, inden der fortsættes til Hout Bay. Her er der mulighed for at tage på bådtur til Seal Island (sæsonafhængigt og er ikke med i prisen). Turen fortsætter herefter hen over Chapman’s Peak, en af verdens mest betagende kyststrækninger til Cape Point og Good Hopes natur reservat. Om eftermiddagen går turen til Simon’s Town, en by med charmerende victoriansk arkitektur, en flådebase og en stor pingvinkoloni ved den smukke Boulders Beach. Bemærk venligst, at indgangsbilletten ved Booulders Beach betales selv.

Afstand der tilbagelægges: 250 km.

Indkvartering på Radisson Blu Hotel & Residence (eller lignende) inkl. morgenmad.

Frokost og aftensmad for egen regning. 

 

Dag 5: Cape Town, Sydafrika til Windhoek, Namibia

Efter morgenmaden på hotellet er der transfer til Cape Town International Airport, hvorfra I flyver til  Namibias hovedstad Windhoek.  Ved ankomsten er der transfer til jeres indkvarteringssted, hotel Avani Windhoek hotel el. lign. Resten af dagen er til fri disposition, hvor man kan slappe af, eller evt. tage Windhoek i nærmere øjesyn. Kl. 18. er der et lille møde med guiden på hotellet, hvor guiden vl sætte jer ind i de kommende dages oplevelser.

Overnatning på Hotel Avani Windhoek (eller lignende) med morgenmad inkluderet.

Frokost og aftensmad for egen regning.

Dag 6: Windhoek - Sossusvlei, Namibia

Efter morgenmaden på hotellet, bevæger vi os sydpå i landet mod Namib Naukluft National Park.  Namib-Naukluft Parken frembyder et øde og smukt landskab med en række sjældne ørkentilpassede planter og dyr og det menes, at det er verdens ældste ørken.

Undervejs nydes madpakkerne, der er medbragt fra hotellet i Windhoek. Hotel La Mer.

Om eftermiddagen ankommer I til jeres indkvarteringssted for natten, hvor I nyder en middag om aftenen.

Overnatning på Agama River Camp (eller lignende) med fuldpension.

Afstand, der tilbagelægges: 280 km.

Dag 7: Sossusvlei, Namibia

Denne morgen står I tidligt op for at besøge verdens højeste sandklitter ved Sossusvlei og Deadvlei. Disse klitter, der kan nå en højde på over 300 m, er helt spektakulære og klart et foto værd. Hvis I er heldige, kan der endda være vand i vlei-søen. Der gøres også stop for at se Sesriem Canyon, som blev formet for millioner af år siden af Tsauchab-floden. Undervejs nydes madpakken, som er medbragt fra Agama River Camp.

I vender tilbage til lodgen om eftermiddagen.

Om aftenen er der middag på campen.

Afstand, der tilbagelægges: 230 km.

Overnatning på Agama River Camp (eller lignende) med fuldpension.

Dag 8: Namib Naukluft National Park til Swakopmund, Namibia

Dagen går med at køre gennem den fantastiske  Namib Naukluft National Park på vej til Swakopmund.

Namib-Naukluft-ørkenen er hjemsted for nogle af verdens mest sjældne plante- og dyrearter, og at opleve denne unikke flora og fauna på en namibisk safari er et must. Dyrene i dette barske landskab omfatter oryx, springbok og Hartmann's Mountain Zebra. Undervejs nydes en medbragt madpakke fra Agama River Camp. På vejen gøres stop i Walvis Bay, hvor man med lidt held kan se flamingoer i lagunen

I ankommer til den charmerende kystby Swakopmund om eftermiddagen, en oase mellem ørkenens vidder og Atlanterhavet.

Om eftermiddagen ankommer I til jeres overnatningssted for natten.

Afstand, der tilbagelægges: 350 km.

Overnatning på Hotel A La Mer (eller lignende) med morgenmad inkluderet.

Aftensmad for egen regning.

 

Dag 9: Swakopmund, Namibia

Dagen er til fri disposition. Om formiddagen er mulighed for at besøge et lokalt center, hvor man kan få et indblik i, hvordan man i området bedst muligt forsøger at passe på ressourcerne, såsom vand, energi, affald og biodiversitet. Resten af dagen kan man enten tilkøbe aktiviteter eller alternativt bare nyde atmosfæren i denne lille maleriske by og nyde dens skønhed og strande.

Overnatning på Hotel A La Mer (eller lignende) med morgenmad inkluderet.

Frokost og aftensmad for egen regning.

Dag 10: Swakopmund - Etosha National Park, Namibia

Efter morgenmaden på hotellet, forlader vi Atlanterhavskysten og begiver os ind i landet og mod nord mod Namibias nok mest velkendte attraktion, Etosha National Park. Det er en ganske lang køretur, men også meget varieret, og der gøres passende stop undervejs inkl. en frokostpause (frokost for egen regning)

Den første nat i Etosha området overnattes der på en lodge uden for parken. Toshari Lodge er beliggende på flotte klipper med udsigt til en skov med mopani og Seringa træer. Man kan efter ankomst sidst på eftermiddagen vælge at slappe af ved poolen, tage på en lille vandretur i bushen og haven eller måske deltage i et game drive.

Middag og overnatning på Toshari Lodge eller lign.

Afstand, der tilbagelægges: 465 km.

Dag 11+12: Etosha National Park, Namibia

Efter morgenmad kører vi ind i parken fra Anderson Gate, opkaldt efter Karl Johan Anderson, en af de første europæiske opdagelsesrejsende som kom til "Etosha Pan", som på den lokale dialekt betyder "det store hvide sted".

På disse to dage nydes morgenmaden på campen, og dagene bruges på game drives i Etosha National Park i håb om at spotte løver, leoparder, elefanter og næsehorn samt gepard, giraf, zebra og de mange forskellige typer antiloper, parken har at byde på. Undervejs nydes en medbragt frokost fra campen.

Aftenerne tilbringes ved de oplyste vandhuller, hvor man kan møde parkens forskellige nataktive dyr, når de kommer for at drikke.

Middag og overnatning på Namutoni Camp  (eller lignende). Frokost for egen regning

 

Dag 15: Etosha til Kavango River, Namibia

Morgenmad på lodgen.

Rejsen fortsætter i nordøstgående retning til Rundu, hvir vi besøger Mbunza Living Museum, en traditionel kulturel skole for Kavango folket, som får deres indkomst fra fiskeri, kvægdrift og traditionelt landbrug, og hvor man forsøger at bevare Kavango folkets kultur og levemåde, og samtidig tilpasse det til det 21. århundrede.

Frokosten er medbragt fra Namutoni og nydes undervejs. Efter besøget i Rundo køres til Kaisosi River Lodge,beliggende på bredden af Kavango floden, hvor man i de sene eftermiddagstimer kan nyde et dyp i poolen og en sundowner, mens man lytter til naturens fascinerende lyde. 

Middag og overnatning i hytter på Kaisosi River Lodge (eller lignende)

Afstand, der skal tilbagelægges: ca. 450 km.

Dag 16: Kavango River til Okavango-deltaet, Botswana

Efter morgenmad på lodgen, tages der afsked med Namibia for at krydse ind i Okavango-deltaet i Botswana, langs den vestlige grænse, og derfra til campen, hvor indkvarteringen vil finde sted. Frokosten er medbragt fra Kaisosi River Lodge og nydes undervejs.

Overnatning på Guma Lagoon Campsite (eller lignende) med fuldpension.

Dag 17: Okavango-deltaet, Botswana

Morgenmad på campen.

Dagen bruges på at udforske Okavangos netværk af floder, kanaler og laguner i en Mokoros, der er traditionelle kanoer lavet af udhulede træstammer. Herfra er det muligt at studere de mange forskellige fuglearter og vilde dyr, der befinder sig i området. Frokosten er medbragt og nydes undervejs.

Undervejs gøres ophold på en isoleret ø, hvor en halvanden times guidet gåtur vil foregå. Her er mulighed for at se elefanter, vandbukke og/eller andre dyr, som lever i dette paradis.

Overnatning på Guma Lagoon Campsite (eller lignende) med fuldpension.

Afstand, der skal tilbagelægges på dag 16 & 17: 380 km.

Dag 18: Okavango-deltaet til Caprivi, Namibia

Efter morgenmaden, tages afsked med Okavango-deltaet, og krydses atter ind i Namibia via den smalle Caprivi-strip.

På vej til campen vil der være en safaritur gennem Mahangu National Park med et rigt plante- og dyreliv. På safarien vil der være mulighed for at se f.eks. roan- og sabelantiloper, elefanter, flodheste og bøfler samt et væld af fugle.

Turen går gennem den smalle Caprivi Stribe, som er Namibias "adgang" til Zambezi-floden. Campen ligger på bredden af Kwando-floden.

Frokosten er medbragt fra Guma Lagoon Camp og nydes undervejs.

Denne eftermiddag er til fri disposition til forskellige aktiviteter. Det er et dejligt sted at læne sig tilbage i skyggen af et træ med udsigt til floden og en kølelig drink i hånden.

Middag og overnatning på Camp Kwando (eller lignende) med fuldpension.

Afstand, der skal tilbagelægges: Ca. 385 km

Dag 19: Caprivi til Chobe, Botswana

Morgenmad på lodgen.

Namibia forlades igen, og der køres ind i Botswana til Kasane, som er porten til Chobe National Park. Chobe National Park er Botswanas næststørste National Park og dækker 10.566km2.

Undervejs nydes en medbragt frokost.

Efter ankomsten til campen, vil der være tid til afslapning, og der vil også være mulighed for at deltage i en række aktiviteter.

Middag og overnatning på Chobe Safari Lodge Campsite (eller lignende) med fuldpension.

Afstand, der skal tilbagelægges: ca. 215 km

Dag 20: Chobe National Park, Botswana

Efter morgenmaden lægger dagen ud med et game drive i Chobe National Park.

Chobe har en af de største bestande af elefanter på det afrikanske kontinent.

Midt på dagen er der afslapning på campen.

Eftermiddagen byder på bådsafari på Chobe-floden – en uforglemmelig oplevelse og en af de bedste måder at se dyrelivet, naturen og den fantastiske solnedgang på.

Overnatning på Chobe Safari Lodge Campsite (eller lignende) med morgenmad inkluderet.

Afstand, der skal tilbagelægges: ca. 50 km

Frokost og aftensmad for egen regning.

Dag 21: Chobe til Victoria Falls, Zimbabwe

Efter morgenmaden, forsættes rejsen fra Botswana videre ind i Zimbabwe til Victoria Falls.

Ved ankomsten besøges det fortryllende Victoria Falls med det lokale navn Mosi oa Tunya – ”Røgen der tordner”. Her har I en guidet tur.

Herefter besøges Victoria Falls Wildlife Trust, der kæmper for at redde og rehabilitere dyr.

Eftermiddagen byder på et sundown-river-cruise på Zambezi-floden.

Resten af dagen er til fri disponering.

Overnatning på Zambezi River Lodge (eller lignende) med morgenmad og frokost inkluderet.

Aftensmad er for egen regning.

Afstand, der tilbagelægges: 90 km.

Dag 22: Victoria Falls, Zimbabwe - Hjemrejse

Opholdet slutter efter morgenmaden. Her køres I til Victoria Falls lufthavn for flyrejse hjem mod Danmark.

Dag 8: Orange River - Fish River Canyon

Orange River forlades, og der krydses ind i Namibia. Undervejs stoppes ved Ai-Ais, hvor termisk vand, rigt på sulfater og fluorider og med en temperatur på ca. 60 °C, fosser frem fra kilderne. På Nama-sprog betyder ”Ai-Ais” brændende vand.

Herfra fortsættes til det næste indkvarteringssted, som ligger placeret tæt på Fish River Canyon. Fish River Canyon anses for at være den andenstørste canyon i verdenen, kun overgået af Grand Canyon i USA. Fish River Canyon er 160km lang, op til 27km bred og nogle steder op mod 550m dyb.

Om aftenen kan endnu en perfekt afrikansk solnedgang nydes sammen med den fantastiske udsigt over kløften.

Indkvartering på Canyon Roadhouse Campsite (eller lignende) med fuldpension.

Afstand der skal tilbagelægges: ca. 220 km.

Dag 13: Swakopmund til Erongo

Kysten forlades, og der køres ind i landet til Erongo Bjergene. Der stoppes ved Ameib Farm nær Usakos for at se Philipp´s Cave. Hulen er kun femten meter dyb, men femogtredive meter bred og syv meter høj. Det mest kendte vægmaleri er den "hvide elefant". Derudover findes tegninger af giraffer, næsehorn, struds, springbuck, kudus og også prints af menneskelige hænder.

Eftermiddagen kan bruges til at udforske området yderligere eller til afslapning ved poolen.

Indkvartering på Omaruru Guest House (eller lignende) med morgenmad og frokost.

Afstand der skal tilbagelægges: ca. 310 km.

Dag 14: Kristall Kellerei, Omaruru & Himba Village

På dagens udflugt besøges Kristall Kellerei, et lille lokal destilleri og vinproducent, hvor der vil være en guided tur. Om eftermiddagen fortsættes mod Kamanjab, hvor der besøges en traditionel Himba-landsby. Dette er et møde med kultur og forståelse for den sidste traditionelle stamme i Namibia, Ova-Himbas.

Indkvartering på Oppi Koppi Restcamp (eller lignende) med fuldpension.

Afstand der skal tilbagelægges: ca. 330 km.

Dag 17: Etosha National Park

Endnu en heldagssafari i Etosha på udkig efter bl.a. geparder, giraffer, zebraer og antiloper.

Indkvartering på Okaukuejo Campsite (eller lignende) med morgenmad samt frokost inkluderet.

Afstand der tilbagelægges: 150 km

Dag 23: Hjemkomst til Danmark

Der er hjemkomst til Danmark i løbet af dagen.

Indkvarteringer på rejsen

 


Prisen inkluderer

  • Flyrejse: København - Cape Town, Victoria Falls - København 
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Beskrevet gruppesafari
  • 21 nætter på 2-3 stjernet lodge
  • Sunset-cruise på Chobe-floden
  • Mokorotur i Okavango-deltaet
  • Kanotur på Orange River
  • Sunset-cruise på Zambezi River
  • Game drives og kørsel i 4x4 fuldt udrustet safarikøretøj 
  • Måltider og aktiviteter som beskrevet i programmet
  • Entré til de nationalparker og reservater der besøges på rejsen
  • Erfaren engelsktalende lokal guide

Prisen inkluderer ikke

  • Visum ved indrejse til Zimbabwe, Namibia og Zambia 
  • Lokal betaling til guiden for madindkøb: 170 EUR (betales inden afrejse)
  • Rejseforsikring
  • Afbudsforsikring 
  • Valgfrie aktiviteter i Cape Town, Swakopmund og Victoria Falls
  • Drikkevarer
  • Måltider som ikke er nævnt i inkl.
  • Drikkepenge
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79,- pr. person
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45