VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 13 DAGES REJSE
PRIS FRA 20.995,- kr.

Safari og kultur i Sydafrika

Safari og kultur i én rejse
- Netop denne rejse kombinerer kulturelle oplevelser i Pretoria og Cape Town med unik safari i det store og smukt naturvarierende reservat, Welgevonden, hvor chancerne er gode for at opleve de berømte Big Five og andre af de klassiske dyr, man forbinder med Afrika.

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev to af Sydafrikas tre hovedstæder, Pretoria og Cape Town 
  • Bo på en lille og intim lodge med skønne og rummelige værelser
  • Game drives i åbne safaribiler
  • Oplev safari til fods 
  • God bestand af klassisk storvildt
  • Udflugter i verdens smukkeste by Cape Town
  • Malariafrie områder

13 dages rejse 20.995,- kr.

På denne rejse kombineres kulturelle storbysoplevelser i både Pretoria og Cape Town med spændende safarioplevelser i luksuriøse og dyrerige omgivelser.

Kulturelle oplevelser i Sydafrikas hovedstad, Pretoria

Besøg Sydafrikas administrative hovedstad, Pretoria, der ligger ca. 55 kilometer nord-nordøst for Johannesburg i den nordøstlige del af Sydafrika. Byen ligger i en højde på ca. 1.339 meter over havets overflade, i en varm, beskyttet og frugtbar dal som er nær Magaliesberg bjergene.

Seværdigheder, som bestemt er værd at nævne, hvis man skal besøge Pretoria, og som man bør overveje at opleve er; Krüger House eller Transvaal, som begge er museums. Byen har tilmed nogle gamle smukke bygninger af bemærkelsesværdig arkitektur, som pynter byen betydeligt.

Safari i enestående og dyrerige Welgevonden

Efter to kulturelle dage i Pretoria står den på oplevelsesrig safari på Matingwe Lodge, som er beliggende ved gaten til det malariafrie reservat, Welgevonden, hvor der er et rigt dyreliv og bestemt også gode muligheder for at se de klassiske afrikanske dyr - heriblandt også de berømte Big Five.

Safarien foregår i åbne biler, og indkvarteringen sker på skønne Matingwe Lodge, som byder på elegante værelser, et venligt og imødekommende personale og gode afslapningsmuligheder i luksuriøse omgivelser.

Verdens smukkeste by, Cape Town

Som afslutning går turen til verdens smukkeste by, Cape Town, der byder på masser af fantastiske restauranter og trendy cafeer. Her er eksperimenterende kunstnere, gode markeder og den smukt renoverede havnefront, Victoria & Alfred Waterfront, som i dag udgør byens forlystelsescentrum, med masser af butikker, hoteller og spisesteder, samtidig med at området stadig fungerer som havn.

Udover det smukke centrum er der også udflugter til til bl.a. Table Mountain og Kap det Gode Håb. 

Seværdigheder på rejsen




Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Danmark - Johannesburg

Afgang fra Danmark sidst på eftermiddagen til Sydafrika via europæisk lufthavn.

Dag 2: Johannesburg - Sandton

Flyet fra Europa lander tidligt om morgenen i Johannesburg. I bliver mødt af chaufførguide, som vil køre jer til Sandton med spændende stop undervejs.

Der er snacks og drikkevarer i bilen. 

På turen kører I til Freedom Square og Kliptown i Johannesburg. Her vil I blive mødt af guiden, som tager jer med på en gåtur gennem Freedom Square og Kliptown. Undervejs kommer I igennem lokale markeder. Herfra besøger I Vilakazi Street og Mandela House. 

Efter gåturen kører I hen til en Shebeens, uBuntu Kraal, hvor Soweto Gold Brewery lå. "Shebeen" var før i tiden barer, hvor alkoholiserede drikke blev serveret uden licens. Under apartheid kunne lokal befolkningen komme på disse barer, da de ikke var velkommende på de barer, der var forbeholdt folk af europæisk afstamning. På denne bar er der ølsmagning efterfulgt af frokost. 

Fra Soweto går turen til Sandton, hvor I ankommer omkring kl. 16.00-17.00. I bliver tjekket ind på enten City Lodge eller Balalaika. 

Aftenen er til fri disposition.

Dag 3: Sandton - Pretoria - Matingwe Lodge

Efter en god nats søvn bliver I hentet kl. 09:00 og kører direkte til Pretoria, hvor I besøger The Voortrekker Monument, Kruger House, Church Square og Unionens bygningerne. 

Der vil være lidt tid på egen hånd til frokost og udforskning af området. 

Kl. 14:00 køres I fra Pretoria til Matingwe Lodge, hvor I ankommer omkring kl. 16:00-17:00.

Overnatning på Matingwe Lodge med fuldpension inkluderet. 

Dag 4: Safarikørsel i Welgevonden Private Game Reserve

Dagen starter med et tidligt morgen game drive i Welgevonden Game Reserve, hvor der er gode muligheder for at se "The Big 5" med en især stor bestand af hvide næsehorn. 

Under hvert game drive er der en "forfriskningspause", hvor der er mulighed for at få lidt kaffe/te og en lille snack. 

Herefter er der morgenmad på lodgen og derefter tid til afslapning.

Om eftermiddagen skal I ud på endnu et game drive i Welgevonden. Udover de store klassiske afrikanske dyr som giraf, elefant, næsehorn, løve og leopard, så er der også en masse smukke antiloper der græsser. Nyd den smukke eftermiddags sol over savannen samt lydene og duftene, der kendetegner Afrika.

Overnatning på Matingwe Lodge med fuldpension inkluderet.     

Dag 5: Walking safari, game drive og vinsmagning

Dagen starter med en walking safari i Welgevonden, hvorefter en dejlig morgenmad venter jer på lodgen. 

Efter morgenmaden er der tid til afslapning, inden der er safarikørsel om eftermiddagen. 

Om aftenen er der middag med vinsmagning af dejlige sydafrikanske vine på lodgen. 

Overnatning på Matingwe lodge med fuldpension inkluderet. 

Dag 6: Heldagssafari i Welgevonden

I tager afsted til Welgevonden tidligt om morgenen og har en hel dag med safari i det store private reservat, der byder på smuk natur og varierende naturscenarier.

Morgenmad og frokost nydes i det frie i Welgevonden. 

Oplevelsen af savannen og bushen, der vågner efter natten, og dyrenes aktive og mindre aktive tidspunkter skinner igennem på en heldagssafari. Oplev løverne der i løbet af dagen, finder en skyggeplads for at dovne i den varme afrikanske middagsvarme, hvor de senere på eftermiddagen igen vågner og begynder deres leg eller, hvis man er heldig, deres jagt.

Overnatning på Matingwe Lodge med fuldpension inkluderet.

Dag 7: Morgensafari til fods og eftermiddags game drive i Welgevonden

I starter dagen med en morgensafari til fods i Welgevonden. 

Efter jeres morgentur er der tid til afslapning i de skønne omgivelser, inden der er picnic frokost ved floden i Matingwe reservatet.

Efter frokost er der et eftermiddags game drive i Welgevonden, som er jeres sidste game drive på jeres safari. Når I kommer tilbage til lodgen er der afskedsmiddag i bomaen. 

Overnatning på Matingwe Lodge med fuldpension inkluderet.

Dag 8: Matingwe - Cape Town

Afsked med Matingwe Lodge og transfer til Johannesburg lufthavn, hvorfra der flyves til Cape Town.

Ankomst til Cape Town og transfer fra lufthavnen til Winchester Mansions Hotel.

Aftenen til fri disposition i Cape Town. Vi foreslår, at man spiser på en af de mange hyggelige restauranter i Waterfront-området.

Dag 9: Cape Town, Table Mountain + eftermiddag efter eget valg

Den første heldagstur i Cape Town starter kl. 9.00, hvor jeres private guide afhenter jer på Winchester Mansions Hotel. I starter med en flot tur i kabelbanen op til Table Mountain, hvorfra man har en unik panoramaudsigt, der ikke findes smukkere andre steder i verden. Derefter er der rundvisning i selve Cape Town by, hvor vi får en introduktion til Cape Town og dens historie, som tog sin begyndelse tilbage i 1650’erne.

Vi besøger blandt andet District Six Apartheid Museum, som giver en levende indføring i denne vigtige del af landets historie og Cape Castle, som er det ældste bygningsværk i Cape Town. Om eftermiddagen kan man vælge mellem tre forskellige ture i Cape Town:

1) Besøg i Kirstenbosch National Gardens, der er en pragtfuld botanisk have, som er smukt beliggende på Table Mountain’s skråninger. Turen byder på en grundig introduktion til Cape-regionens flora, som er den mest varierede i verden.

2) Besøg på en vingård i Constantia-området, hvor vi smager nogle af områdets fantastiske vine, går en tur i vinmarkerne og indtager en dejlig frokost med udsigt til bjerge og vinmarker.

3) Waterfront-området i Cape Town rummer foruden et væld af spændende butikker og dejlige restauranter Two Oceans Aquarium, hvor man kan opleve mere end 3000 forskellige dyrearter fra Det Indiske Ocean og Atlanterhavet – blandt andet hajer, sæler, skildpadder og pingviner. Turen er velegnet for både børn og voksne.

Frokost er ikke inkluderet i prisen.

Dag 10: Dag på egen hånd i Cape Town

I har hele dagen på egen hånd i Cape Town, til at udforske denne smukke by.

Gå på shopping eller nyd en god frokost på den smukke Waterfront. Hvis vejret er godt, er det også mulighed for at besøge Robben Island hvor Nelson Mandela og andre politiske fanger sad fængslet.

Dag 11: Cape Peninsula National Park: Hout Bay, Cape of Good Hope, Boulders Beach & Kirstenbosch Botanical Gardens

I afhentes på hotellet fra morgenstunden af jeres guide og starter dagen med en køretur gennem Bantry Bay, Clifton og Camp’s Bay, der er kendt som Cape Town’s Millionaire’s Mile – et ægte Jetsetter-paradis!

Næste stop er Hout Bay, der er Sydafrikas krebsehovedsstad og en gammeldags fiskerihavn.

I bevæger os mere sydpå via det berømte kyststræk, Chapman’s Peak, med sin betagende udsigt over Atlanterhavet. Oplev endeløse hvide sandstrande langs landsbyerne Noordhoek og uspoleret natur langs Misty Cliffs.

Jeres næste destination er det mest sydvestlige punkt i Afrika, The Cape of Good Hope(Kap Det gode Håb). The Cape of Good Hope er berømt, fordi rundingen af denne kap var en milesten på vejen til etableringen af en søvej til Østen. 

Det er blevet tid til en frokost. I kan vælge en frokost med betagende udsigt eller fish and chips ved en af Sydafrikas ældre havne (frokost for egen regning).

I fortsætter til Simon’s Town og Boulders Beach, hvor der befinder sig tusinder af pingviner, der yngler og hver dag svømmer 15 kilometer ud i havet for at hente småfisk. Pingvinerne er fastboende og har været på strandkysten i århundreder. Gæster er velkomne til at nyde et ”once in a lifetime adventure” og svømme med pingvinerne mellem de høje bølger i det turkisblå vand ved Foxy Beach.

I slutter dagen af med et besøg hos Kirstenbosch Botanical Gardens, der ligger ved den østlige fod af Table Mountain. Denne verdensberømte botaniske have dækker fem af Sydafrikas seks forskellige biomer.

Dagens aktiviteter er ved sin ende og I køres tilbage til jeres hotel, hvor I har aftenen til fri disponering.

Dag 12: Cape Town - Europa

Sidst på eftermiddagen er der transfer fra hotellet til Cape Town Lufthavn, hvor flyet afgår først på aftenen.

Dag 13: Ankomst Danmark

Fly fra Europa til Danmark, hvor der afhængig af forbindelsen er ankomst sidst på formiddagen/først på eftermiddagen.

Indkvarteringer på rejsen

 

Prisen inkluderer

  • Fly København - Johannesburg, Johannesburg - Cape Town og Cape Town - København
  • Afhentning i Johannesburg lufthavn og transfer til Sandton
  • Udflugter som beskrevet i Johannesburg og Pretoria
  • 1 overnatning på City Lodge i Sandton, inkl. morgenmad
  • Transfer Sandton - Matingwe Lodge
  • 5 overnatninger på Matingwe Lodge
  • 5 Gamedrives i Welgevonden
  • 2 walking safaris i Welgevonden
  • Transfer Matingwe Lodge - Johannesburg lufthavn
  • 4 overnatninger på Winchester Mansions i Cape Town, inkl. morgenmad
  • Transfer Cape Town lufthavn - Winchester Mansions Hotel t/r
  • To heldagsudflugter i Cape Town

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer 
  • Ikke nævnte måltider
  • Drikkepenge
  • Rejse / afbestillingsforsikring
  • Tilkøbte udflugter
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 39.- pr. person
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Linda Bertelsen

Telefon: 63 21 43 04

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m