Indien vaccinationer

Vaccinationer ved rejser til Indien

Når man har bestilt sin safarirejse til Indien, bør man blive vaccineret, før man rejser af sted for at opleve dyre- og naturlivet i landet. Hvilke vaccinationer, der er nødvendige, kan være meget varierende og afhænger bl.a. af, hvor længe rejsen varer, og hvor man specifikt skal opholde sig i Indien.

Ved rejser under 1 uge:

Minimumsanbefalinger er: 

Difteri-Stivkrampe (tetanus) og hepatitis A.

Ved rejser på 1-4 uger:

Minimumsanbefalinger er:

Difteri-Stivkrampe (tetanus) og hepatitis A. Tyfus tilrådes rejsende, som skal opholde sig i Indien i mere end 2 uger.

Følgende kan overvejes:    

Hepatitis B - hvis man som rejsende vurderes til at have en særlig stor risiko for smitte f.eks. pga. ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person, kontakt med forurenede blodprodukter f.eks. under hospitalsindlæggelser og tatovering.

Japansk hjernebetændelse – hvis man som rejsende skal opholde sig på landområder, eftersom der her lever flere myg end i byerne. Risikoperioden er fra maj til og med oktober i det nordlige, mellem- og østlige Indien, men i det sydlige og vestlige Indien inkl. Goa er der risiko hele året.   

Ved rejser på 1-6 måneder:

Minimumsanbefalinger er: 

Difteri-Stivkrampe (tetanus), hepatitis A, hepatitis B, tyfus og japansk hjernebetændelse. Risikoen for japansk hjernebetændelse er fra maj til og med oktober i Nord-, Mellem- og Østindien. Dog er der risiko hele året i den sydlige og vestlige del af Indien inkl. Goa.

Følgende kan overvejes:    

Rabies – vaccinationen bør overvejes, hvis man vurderes til at have en særlig stor risiko for at blive smittet f.eks. pga. hyppig kontakt med de lokale hunde.

Ved rejser Over 6 måneder:

Minimumsanbefalinger er: 

Difteri-Stivkrampe (tetanus), hepatitis A, hepatitis B, tyfus og japansk hjernebetændelse. Risikoen for japansk hjernebetændelse er fra maj til og med oktober i Nord-, Mellem- og Østindien. Dog er der risiko hele året i den sydlige og vestlige del af Indien inkl. Goa.

Følgende kan overvejes:    

Rabies – vaccinationen bør overvejes til de rejsende, der vurderes til at have en særlig stor risiko for at blive smittet f.eks. pga. hyppig kontakt med de lokale hunde.                                  

Tuberkulose – vaccinationen er kun aktuelt for børn af indvandrer, som rejser til deres hjemland for at bo sammen med lokal familie og/eller venner.

Malariarisiko i Indien

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er risiko for malaria i Indien. Risikoen er generel lav i hele landet, men dog høj i staterne Assam, Chhattisgarh, Orissa, Jharkhand og på Nicobar- og Andamanøerne. Den varierende malariarisiko gør, at man bør gennemgå sin rute med en uddannet vaccinatør på apoteket. Hvis det viser sig, at man skal opholde sig i områder med risiko for malariasmitte anbefales det, at man tager en forebyggende malariatabletbehandling, hvilket oftest anbefales de safarirejsende, som tager til den mellem og østlige del af Indien. Til alle, som rejser til Indien for at opleve dets smukke natur og dyreliv, tilrådes det, at man anvender myggenet og –spray for at mindske risikoen for myggestik og dermed smitte.

Spar 10 % på vaccinationer

Det anbefales, at rejsende starter på sine vaccinationer senest en måned før afrejse, da nogle af vaccinerne skal gives over flere omgange. Det er nu muligt at bestille tid til vaccinationer på apoteker i hele landet, hvor du får professionel rådgivning og hjælp. Rejsende hos Safari Eksperten får 10 % rabat på vaccinerne.

Klik her: Spar 10 % på Vaccinationer

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m