Vaccinationer ved rejser til Namibia

Vaccinationsanbefalinger er meget individuelle, da de f.eks. bygger på rejsens længde, hygiejniske forhold, og hvor man helt præcis skal opholde sig i det pågældende land. Inden man rejser til Namibia for at opleve ørken og dyreliv, bør man blive vaccineret, hvor der her er angivet følgende vaccinationsanbefalinger:  

Ved rejser under 1 uge:

Minimumsanbefalinger er:

Difteri-Stivkrampe (tetanus) og hepatitis A.

Ved rejser på 1-4 uger:

Minimumsanbefalinger er:

Difteri-Stivkrampe (tetanus) og hepatitis A.

Følgende kan overvejes:    

Hepatitis B – vaccination tilrådes de rejsende, som vurderes til at have en større risiko for at blive smittet f.eks. pga. hyppige hospitalsindlæggelser, eller hvis man skal have ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person

Tyfus – tilrådes rejsende, som skal spise meget lokalt f.eks. fra gadekøkkener og/eller opholde sig under ringe hygiejniske forhold.

Ved rejser på 1-6 måneder:

Minimumsanbefalinger er:

Difteri-Stivkrampe (tetanus), hepatitis A og hepatitis B.

Følgende kan overvejes:    

Tyfus – tilrådes rejsende, som skal spise meget lokalt f.eks. fra gadekøkkener og/eller opholde sig under ringe hygiejniske forhold.

Ved rejser over 6 måneder:

Minimumsanbefalinger er:

Difteri-Stivkrampe (tetanus), hepatitis A, hepatitis B og tyfus.

Følgende kan overvejes:    

Rabies – vaccinationen bør overvejes til de rejsende, der har en stor risiko for at blive smittet ved f.eks. ofte at have kontakt med de lokale hunde. Vaccinationen bør også overvejes til børn under 5 år.

Tuberkulose – bør overvejes til børn af indvandrer, som rejser hjem til deres hjemland for at bo hos lokal familie og venner.

Malaria

I den nordlige del af Namibia, som grænser op til Angola og Botswana, er der høj risiko for smitte med malaria. Ellers er malariarisikoen i landet ganske lille. Man skal dog være opmærksom på, at det er den farligste af de fire malariatyper Plasmodium Falciparum, der er risiko for i landet, hvilken kræver, at man tager en forebyggende malariatabletbehandling. Da malariarisikoen er forskellig i landet tilrådes det, at man gennemgår sin rute med en certificeret vaccinatør på apoteket for at undersøge, om man skal opholde sig i risikoområderne og dermed tage tabletterne. Derudover bør alle rejsende til Namibia anvende myggespray og –net på sin rejse for at mindske mængden af myggestik.

Krav til gul feber-vaccinationen

Myndighederne i Namibia kræver ifølge WHO dokumentation for gul feber vaccination senest 10 dage inden indrejse, hvis man ankommer fra et land med risiko for gul feber. Dette gælder også hvis man blot har opholdt sig i en lufthavns transitområde - uanset opholdets længde, hvis der er risiko for gul feber i det land lufthavnen er i. Gul feber vaccinen giver livslang beskyttelse. Til trods herfor anerkender Namibia iflg. WHO kun gul feber certifikater der er højst 10 år gamle.

Spar 10 % på vaccinationer

Det anbefales, at rejsende starter på sine vaccinationer senest en måned før afrejse, da nogle af vaccinerne skal gives over flere omgange. Det er nu muligt at bestille tid til vaccinationer på apoteker i hele landet, hvor du får professionel rådgivning og hjælp. Rejsende hos Safari Eksperten får 10 % rabat på vaccinerne.  

Spar penge på vaccinationer her: Vaccinationer 10 %

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m