Vaccinationer ved rejser til Zimbabwe

Det er altid vigtigt at have styr på sine vaccinationer særligt, når man rejser uden for Europa. Derfor bør safarirejsende til Zimbabwe blive vaccineret, før rejsen går mod smuk natur, dyreliv og vandfald som Victoria Falls. De anbefalede vaccinationer er individuelt afhængige, da det afhænger af rejsens længde, forhold og specifikke destinationer i Zimbabwe.

Ved rejser under 1 uge:

Minimumsanbefalinger er: Difteri-Stivkrampe (tetanus) og hepatitis A.

Ved rejser på 1-4 uger:

Minimumsanbefalinger er:

Difteri-Stivkrampe (tetanus) og hepatitis A.

Følgende kan overvejes:    

Hepatitis B – tilrådes de rejsende, som skal vurderes til at have en stor risiko for smitte f.eks. pga. hyppige hospitalsindlæggelser eller ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person.

Tyfus – anbefales til rejsende, der skal opholde sig under dårlige hygiejniske forhold og f.eks. spise meget fra gadekøkkener.

Ved rejser på 1-6 måneder:

Minimumsanbefalinger er:

Difteri-Stivkrampe (tetanus), hepatitis A og hepatitis B.

Følgende kan overvejes:    

Tyfus – anbefales til rejsende, der skal opholde sig under dårlige hygiejniske forhold og f.eks. spise meget fra gadekøkkener.

Ved rejser over 6 måneder:

Minimumsanbefalinger er:

Difteri-Stivkrampe (tetanus), hepatitis A, hepatitis B og tyfus.

Følgende kan overvejes:    

Rabies – bør overvejes til rejsende med særlig stor risiko for smitte bl.a. pga. hyppig kontakt med de lokale hunde. Ellers bør vaccinationen især overvejes til børn under 5 år.

Tuberkulose – er kun aktuel for børn af indvandrer, der rejser hjem til deres hjemland for at bo sammen med lokal familie og/eller venner.

Malaria

I  Zimbabwe er der risiko for malaria, hvilket særligt gælder fra november til og med juni desto mindre, at man befinder sig i Zambezi-dalen, hvor der er smitterisiko hele året. Det er særligt den farligste af de fire malariatyper Plasmodium Falciparum, som der er fare for. Denne malariatype kræver, at man tager en forebyggende malariatabletbehandling. I hovedstaden Harare og storbyen Bulawayo er der dog ikke behov for at tage tabletter. Eftersom malariarisikoen er varierende i landet anbefales det, at man får gennemgået sin rejse med en certificeret vaccinatør på apoteket for at undersøge, om det er relevant på ens rejse at tage tabletterne. Til alle de rejsende tilrådes det også, at man anvender myggenet og –spray for at mindske risikoen for myggestik.

Krav til gul feber-vaccinationen

Myndighederne i Zimabwe kræver ifølge WHO dokumentation for gul feber vaccination senest 10 dage inden indrejse, hvis man ankommer fra et land med risiko for gul feber. Dette gælder også hvis man blot har opholdt sig i en lufthavns transitområde i mere end 12 timer, hvis der er risiko for gul feber i det land lufthavnen er i. Gul feber vaccinen giver livslang beskyttelse, og dette anerkender Zimbabwe ifølge WHO.

Spar 10 % på vaccinationer

Det anbefales, at rejsende starter på sine vaccinationer senest en måned før afrejse, da nogle af vaccinerne skal gives over flere omgange. Det er nu muligt at bestille tid til vaccinationer på apoteker i hele landet, hvor du får professionel rådgivning og hjælp. Rejsende hos Safari Eksperten får 10 % rabat på vaccinerne.

Klik her: Spar 10 % på vaccinationer

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m