Oplevelserne stimulerer alle sanser, når vi begiver os på safari for at opleve gorillaer og chimpanser i Ugandas storslåede natur. Turen fører jer gennem tætte regnskove, åbne savanner og langs flodløb, hvor vi bevæger os til fods, i båd og i safaribiler for at få de bedste møder med dyrelivet. Hver dag byder på nye indtryk: morgendug på bladene, fuglesang ved daggry, lyden af skovens liv og øjeblikke med ikoniske dyr på tæt hold.
11 dages rejse fra 31.995,- kr.
En enestående 10 dages rundrejse til lands, til vands og til fods.
Vi vil besøge fire af landets mest kendte og storslåede nationalparker, nemlig Lake Mburo, Bwindi Imprenetable Forest, Queen Elizabeth og Kibale.
”Scoutsene” også kaldet vores spejdere, har tidlig på morgenen været ude for at se, hvor gorillaerne har sovet. De hjælper os til at blive ledt hen til de steder, gorillaerne holder til, så vi får mulighed for at komme helt tæt på. De vilde gorillaer, er tilvænnet vores tilstedeværelse uden at vi forstyrrer dem.
Ad Kazinga-kanalen, sejler vi ind i Queen Elizabeth Nationalparks. Her møder vi store dyr såsom elefant, løve og bøffel. Fuglelivet er også rigt og turen er fredfyldt, så vi i ro og mag, kan nyde og indtage de mange indtryk. Det er indtryk der sætter aftryk og sådan er det med Uganda.
På turen ind i Kibale nationalpark, er vi på bil og kommer dybt ind i skoven. Vi vil opleve en tæt og yderst varieret bestand af storvildt. Vi kommer nær flokke af chimpanser, som lever i deres eget habitat og som ikke generes af vores tilstedeværelse. Turen er klassisk bilsafari og parken er kendt for at være en af de bedste.
At komme tæt på gorillaer og chimpanser i deres naturlige miljø er en intens og rørende oplevelse, som ofte ændrer ens perspektiv på natur og bevarelse. Kombinationen af unikt dyreliv, naturskønne omgivelser og ansvarligt guidede ture gør safarien til et minde for livet.
På rejsen kommer vi omkring projektet Ride 4 A Woman, der træner og laver initiativer for kvinder, der styrker dem i socialt iværksætteri. Formålet er at øge kvinders økonomiske selvstændighed, mobilitet og sociale deltagelse samt at skabe bevidsthed om ligestilling i lokalsamfundet.
Det er muligt at besøge gorillagrupper med de gigantiske førerhanner, de såkaldte sølvrygge. De kan nå en størrelse på næsten to meter i højden og imponerende 220 kg. På gorilla-trekking i Rwandas og Ugandas vestlige højland er det den langpelsede bjerggorillaen som besøges, mens den lidt mindre og mere korthårede lavlandsgorilla findes mod vest i Centralafrikas regnskove. De planteædende gorillaer har, trods deres størrelse, et roligere gemyt end chimpanser. For de fleste der har prøvet det, er det en stor følelsesmæssig oplevelse for livet, at have siddet midt i en familiegruppe af gorillaer og set ind i deres blide brune øjne.
Læs mere
Dette begreb er opstået som en sjov pendant til Big Five med fem små dyr, hvor de fem stores navn indgår som en del af deres navn. Er også ment som en påmindelse om at nyde synet af alle dyr samt naturen generelt på en safari.
Læs mere
Nationalparken, Kibale Forest, ligger i umiddelbar nordlig forlængelse af Queen Elizabeth nationalparken, men består, i modsætning af denne, hovedsageligt af regnskov, der i store dele af parken er uberørt, høj og tæt. Skovens mest kendte beboere er ubetinget chimpanserne, som her er næsten 1.500 af. En stor gruppe på ca. 70 medlemmer er blevet studeret gennem mange år og er habituerede d.v.s. tilvænnet, at der kommer mennesker ind til dem. Disse chimpanser kan man med særlig tilladelse besøge med lokale specialguider, der også er dem, der har habitueret chimpanserne.
Læs mere
Big Five er et historisk begreb, der stammer fra storvildtjagt. Det omfatter de fem dyr, man anså at det krævede mest mod og snilde at nedlægge: Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Begrebet er i høj grad blevet annekteret nutidens safarier, hvor riflen er skiftet ud med et kamera og dyrene i stedet ”skydes” gennem linsen. Begrebet er meget anvendt i markedsføring af såvel naturområder som lodges og camps, der hvor ”de fem store” findes og med rimelig sandsynlighed kan ses.
Læs mere
Kun omkring et par procent skiller menneskets arvemasse fra chimpansen, der dermed er vores nærmeste nulevende slægtning, men tæt fulgt af Afrikas anden menneskeabe, gorillaen. Faktisk er chimpansen tættere beslægtet med mennesket end med gorillaen. Chimpansen er den mest temperamentsfulde af de to aber – måske fordi den ligner mennesket mere! Der findes to arter af chimpanser, den almindelige chimpanse og dværgchimpansen, der også kaldes bonoboen. Sidstnævnte lever i Centralafrika syd for Congofloden i svært tilgængelige områder...
Læs mere
I centrum for regionen ligger det klassiske safariland, Kenya, der ligesom Uganda gennemskæres af Ækvator. Kenya har næsten samme størrelse, godt en halv mio. km2, og form som Vesteuropas største land Frankrig. Landet grænser mod øst op til Det Indiske Ocean. Nord og syd for Kenya ligger Østafrikas to største lande, Etiopien på godt 1 mio. km2 og Tanzania på knap 1 mio. km2. Etiopien er domineret af bjerge og meget højtliggende sletter, mens Tanzania er omkranset af vand mod øst og vest af hhv.
Læs mere
En forholdsvis lille nationalpark omslutter Mburo søen samt en række mindre søer og rummer en del storvildt og mange fugle. Her findes en god bestand af zebraer, der i Uganda ellers kun ses i den meget mere vanskeligt tilgængelige Kidepo Valley nationalpark langt mod nordøst. Desuden findes her mange bøfler, vortesvin, bavianer, marekatte og flere arter af antiloper, hvor den store vandbuk er mest markant og almindelig. Det er muligt at tage på en spændende bådsafari på søen, hvor der er mange flodheste og krokodiller, og hvor det vrimler med flotte fugle som f.eks. isfugle, hejre, storke og afrikanske flodørne.
Læs mere
Nationalparken, der er Ugandas største og ligger i det nordvestlige del af landet ca. 350 km nord for hovedstaden, Kampala, er delt på tværs i øst-vest gående retning af Victoria Nilen. Parkens vestlige afgrænsning udgøres af Albertsøen, som Victoria Nilen har sit udløb i og Albert Nilen sit udspring fra. Centralt ligger de imponerende vandfald, der har givet navn til parken. Disse er ret voldsomme, selvom hverken højde eller bredde er noget specielt at tale om. Til gengæld er faldet et af de kraftigste, da alt Nilens vand presses igennem den mindre end 10 meter brede kløft under sit 43 meter høje fald, hvilket pisker vandoverfladen til skum, der kan ses langt ned af floden.
Læs mere
Helt uigennemtrængelig er Bwindi-skoven dog ikke, selvom den er meget tæt og har stejle skråninger, da det netop er her man kan komme på besøg hos familier af de imponerende store bjerggorillaer. Efterspørgslen er stor, og prisen høj, for at få fat i de eftertragtede tilladelser til gorilla-trekking. Antallet af familieflokke der er habituerede d.v.s. tilvænnet menneskelig tilstedeværelse, som de ikke forstyrres nævneværdigt af, er derfor stigende, og der er nu ti flokke i Bwindi, der dagligt kan give audiens i en time.
Læs mere
Et af parkens absolutte højdepunkter er da også en bådsafari på Kazinga-kanalen. Her ses masser af flodheste og krokodiller ved bredden, hvor der også kommer en del elefanter og bøfler ned for at drikke og bade. Fuglelivet er ligeledes imponerende, f.eks. med masser af skarver, hejrer, ibisser, storke, pelikaner, vadefugle og isfugle omkring den fiskerige kanal. På savannen ses mange antiloper, specielt af den lokalt almindelige Uganda kob og vandbukke, og her er en god bestand af løver, leoparder, hyæner og det store vildsvin med det lidet flatterende danske navn, gigantskovsvin.
Læs mere
Ofte morgenafgang fra Danmark til Entebbe med flyskift i en europæisk lufthavn. Det er samme tidszone vi rejser i, hvilket er rart så vi undgår jetlag. Overnatningen den første aften, er på Via Via Entebbe.
Morgenmad er inkluderet den følgende morgen. Resten er turen er med fuldpension alle dagene.
Der er tidlig morgenmad hvorefter turen går til Murchison Falls National Park. Derinde er der store vildt oplevelser. Især løver, elefanter og næsehorn.
Undervejs dertil, besøger vi Ziwa Rhino Sanctuary, som er det eneste sted i Uganda, hvor man kan opleve fritgående næsehorn i sikre og kontrollerede rammer. Der arbejdes aktivt på stedet med bevarelse og genindførelse af hvidt næsehorn.
Sidst på eftermiddagen er der indtjeckning på Fort Murchison, hvor aftensmaden indtages og overnatningen finder sted.
Først på morgenen er der game drive i parken og om eftermiddagen er der arrangeret en bådsafari ad Nilen. Det er en rigtig flot oplevelse både iforhold til det bjergrige og frodige landskab og til de mange dyr, som søger tilhold ved floden.
Aftensmad og overnatning finder sted på Murchisons Fort.
Denne dag går turen til Kibale Nationalpark. Det er absolut et af de store højdepunkter.
Det er med frokost undervejs og en lidt rolig dag forud for næste dag, hvor programmet er mere intenst. Tag en dukkert i poolen og nyd solen, varmen og stemningen.
Overnatning på Kibale Forest Camp.
Efter morgenmaden, er der vandresafari i Kibale, hvor vores erfarne lokalguide tager os med ind i Kibale Forest. Guiden er tilknyttet Kibale og har fuld kendskab til vandring og adfærd omkring chimpanserne. Området er lavvandsregnskov og vi kommer helt tæt på chimpanserne. Vi trekker i 3-4 timer.
Efter frokost, går turen til Queen Elizabeth National Park. Der ankommer vi omkring middagstid, hvor safarien i parken foregår i safaribil. Vi kører i det område af parken, som hedder Ishasha og vil her måske være heldige at opleve løver.
Nationalparken er den eneste park i Uganda, som krydses af ækvator og er meget karakteristisk med Kazinga kanalen der forbinder med de to store floder Edward og George.
Der er et rigt vildtliv og det er især chimpanserne og de træklatrende løver parken er kendt for.
Sidst på eftermiddagen er der arrangeret en smuk bådsafari på Kazinga kanalen, hvor vi ser solen gå ned.
Aftensmad og overnatning på Queen Elizabeth Bush Lodge.
Vi spiser morgenmad tidligt og bliver kørt ind i parken, hvor det oftest er muligt at se flere dyr, inden de trækker sig ind i skyggen, når solen står højest.
Vi vil se antiloper, særligt den lokalt almindelige Uganda kob og vandbukke og her er en god bestand af løver, leoparder, hyæner og gigantskovsvin, som er vildtsvin.
Turen er usandsynlig smuk pågrund af naturen der omgiver os. Dens frodighed, dybde og farvespil.
I klart vejr, vil vi kunne være heldige at få øje på de 5 km høje Ruwenzori-bjerge, hvor tinderne ofte er dækket af sne.
Efter frokost går turen til Kyambura Womens Coffee Iniative, som er et lokalt kvindeorienteret projekt i Kyambura-dalen, der kombinerer bæredygtig kaffeproduktion med økonomisk empowement og fællesskabsudvikling.
Aftensmad og overnatning på Queen Elizabeth Bush Lodge.
Denne morgen, tager vi meget tidligt afsted til Bwindi National Park, hvor de store gorillaer holder til.
På vejen dertil, tager vi på safari i Ishasaha, som er kendt for sine træklatrende løver. Vi får en sen frokost i Buhoma Bwindi og spiser aftensmad samt checker ind for natten på Ride 4 A Woman.
Denne morgen skal vi ind til Bwindi Imprenetable forest og opleve vilde bjerggorillaer. Det er absolut ugens største højdepunkt på turen.
Vi mødes af en erfaren guide, der er vant til at færdes i parken. Vi har stor respekt og nænsomhed overfor gorillaerne, som lever i deres naturlige habitat. Lokale ”scouts” har tidligt på morgenen spottet hvor gorillaerne holder til og vi kan derfor være sikre på, at få øje på og måske komme helt tæt på dem.
Vi går ad små stier igennem relativ tæt bevoksning inden vi når frem til gorillaernes tilholdssted. Turen er på ca. 6 timer og kan godt være moderat fysisk krævende, da vi vandrer i bjergrigt område. Vi vil sandsynligvis opleve det både emotionelt at være blandt gorillaerne.
Det er en yderst interessant og givende tur og vi kommer også til at opleve nogle af de over 200 typer fugle og sommerfugle, der er i parken.
Efter mødet med gorillaerne tager vi retur til lodgen og får frokost og et godt hvil.
Bemærk: Gorilla permit er ikke inkluderet og skal tilkøbes separat for USD 800,- pr. person.
Sidst på eftermiddagen er der arrangeret cooking class med nogle af kvinderne fra ”Ride 4 a woman project”.
Ride 4 A Woman er et projekt, hvor lokale kvinder lærer forskelligt håndværk eller opøver andre færdigheder, der støtter dem i at blive iværksættere.
Aftensmad og overnatning på Ride 4 A Woman.
Denne morgen køres i retning af Lake Mburo, hvor det gøres et frokoststop undervejs. Om eftermiddagen er der safari i den naturskønne Lake Mburo Nationalpark.
Lake Mburo ligger i hjertet af Uganda. Landskabet her er noget af det smukkeste at opleve i landet og strækker sig over et område på 370 kvm og et stort og meget varieret dyreliv.
Aftensmad og overnatning er på Hyena Hill lodge, hvor alle værelser ligger har en betagende udsigt fra balkonerne.
Efter morgenmaden, er der arrangeret vandresafari i Lake Mburo National Park. Det er en spændende vandretur, hvor vi oplever naturen mere nært og får gode fortællinger om dyr, insekter, fugle og den natur vi passerer undervejs.
Vi spiser en tidlig frokost inden turen går mod lufthavnen for hjemrejse.
Hjemrejse hen på aftenen med skift i europæisk lufthavn.
Rejsen har sin ende og hjemkomst er omkring middag i Danmark.
Oplev et hyggeligt og afslappende hotel, nær Entebbe lufthavn. Via Via Entebbe tilbyder pæne og enkle værelser og en rolig, gæstfri atmosfære. Hotellet ligger blot 15 min. kørsel fra lufthavnen.
Læs mere
Oplev Ride 4 A Woman projektet og overnat på enkle, funktionelle værelser. Alle værelser har privat bad/toilet. Der er ro og komfort efter nogle dage på safari. Værelserne har veranda med udsigt over den smukke natur, der omgiver stedet. Der er morgenmad og måltidpakker. Man kan på stedet opleve projektet Ride 4 A Woman på nært hold.
Læs mere
Oplev ægte safaristemning ved Queen Elizabeth Bush Lodge — komfortable værelser, direkte adgang til Queen Elizabeth National Park og skræddersyede ture til dyreliv og Kazinga-kanalen. Book din base til naturens bedste oplevelser i dag.
Læs mere
Oplev skøn forening af natur, kultur og ro på Hyena Hill Lodgde. Her oplever du en autentisk atmosfære og udtryk. God mad, der også kan tilgodese allergikere o.lign. Alle værelser er smukt og enkelt indrettet og har en storslået udsigt over naturens flora og fauna.
Læs mere
Oplev at bo Kibale Forest Camp. Jordnær og enkel indkvartering, der har fokus på naturen. Meget egnet camp, for at kunne komme på chimpanse trekking.
Læs mere
Fort Murchison, beliggende på den østlige bred af Albert Nilen. Der er mulighed for overnatning i standard værelse eller telt. Der er nem adgang til safari, bådture på Nilen, fuglekiggeri og naturoplevelser. Der er svimmingpool på lodgen og hyggelige sofamiljøer for afslapning og forfriskelser.
Læs mereSafari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk
Har du spørgsmål eller brug for sparring? Vi ringer dig op, når det passer dig. Det hele foregår over telefonen – nemt, hurtigt og på dine præmisser.