På denne mere end tre uger lange ekspeditionslignende rejse med et højt aktivitetsniveau besøges fire af det sydlige Afrikas smukkeste og mest spændende lande. En uovertruffen oplevelse for livet for den eventyrlystne.
26 dages rejse fra 57.995,- kr.
Denne klassiske og spændende rejse går fra Cape Town i Sydafrika til Victoria Falls i Zimbabwe. Der er en erfaren guide med på hele turen og undervejs bor man på hyggelige lodges eller camps. Nogle dage sørger guiden for tilberedning af måltider, andre dage spiser man på lodgen. I det specialiserede safarikøretøj, med plads til 12 gæster, går rejsen gennem Sydafrika, Namibia, Botswana til Zimbabwe.
Det er en rute, som opdagelsesrejsende og eventyrere har begivet sig ud på i århundreder. Turen går gennem smuk natur og imponerende landskaber; fra den prægtige storby, Cape Town, langs vildtreservater, nationalparker, øde ørkenstrækninger og Okavango-deltaet, der alle byder på mægtige safarioplevelser.
Turen starter i Cape Town, hvor man unægteligt bliver betaget af en storby, der har en af verdens absolutte smukkeste beliggenheder - her kunne mange vist godt slå sig ned.
I vil også opleve Sossusvlei med verdens højeste klitter samt kystbyen Swakopmund, der er et historisk og kulturelt minde om den tidligere tyske kolonisering af landet.
Turen afsluttes ved det mægtige Victoria Falls i Zimbabwe, som er en yderst mindeværdig og frodig oplevelse. Vandfaldet er blandt verdens største af slagsen og er et af landets absolut mest populære attraktioner.
Ved en fyldt afgang med 12 deltagere køres der i en stor 4x4-safaribil. Guiden sørger for, at der roteres sæde, således at sol og vind fordeles lige, da der ikke er vinduesplads til alle.
Langs Atlanterhavskysten fra grænsen til Angola og 500 km mod syd ligger Skeleton Coast Park, der beskytter kysten og de bagvedliggende ørkenlandskaber ca. 40 km ind i land. Parken har navn efter de mange hvalskeletter, der findes langs strandene, samt de omkring 1.000 skibsvrag. Flere af kystens små floddeltaer har et fint fugleliv og kan også blive besøgt af antiloper og rovdyr. Langs kysten findes adskillige store kolonier af pels-sæler, men den største på omkring 100.000 dyr, ligger dog lige syd for parken og ca. 150 km nord for Swakopmund i et lille reservat, der er oprettet for dem ved Cape Cross. Der er altid stor aktivitet i disse kolonier, hvor især de store hanner har voldsomme kampe for at forsvare deres små territorier. Kolonierne får med mellemrum ubudne gæster, idet brune hyæner, sjakaler og sågar løver kan komme på strandene for at gøre indhug i bestanden af pels-sæler.
Læs mereDet sydafrikanske firma, Rovos Rail, har på relativt få år opbygget et enestående omdømme, nemlig at stå for verdens ultimative og mest luksuriøse togture. Firmaet, der er opkaldt efter stifteren Rohan Vos, fik først tilladelse til togdrift på de statsejede jernbaner i Sydafrika i 1986. Jomfruturen fandt sted i 1987 med et damplokomotiv og syv historiske vogne, der var sat i stand efter alle kunstens regler, men først i april 1989 blev den egentlige togdrift sat i system og de første billetter solgt. Forud var gået en række år, hvor opkøb og istandsættelse af tog og vogne blot var en hobby blandt en gruppe tog-entusiaster, hvoraf Rovan Vos var den ene.Med udgangspunkt i Pretoria blev ruterne til Cape Town, Dar es Salaam i Tanzania, Victoria Falls i Zimbabwe, Swakopmund i Namibia samt til Durban lanceret fra 1991 til 2000, og flere af turene har forskellige temaer med f.eks. safari eller golf under vejs.
Læs mereSelvom det kan lyde grænseoverskridende for nogen, er safari til fods med en dygtig guide en stor og helt anderledes oplevelse end safari i bil. Generelt kommer man tættere på mange af de små spændende ting, mens flertallet af de store dyr ses bedre fra bil, da de har naturlig frygt for mennesker der ikke er ”spærret inde”. Safaribiler er de vant til at se, og de er per erfaring ufarlige i modsætning til, hvad mennesker til fods kan være.
Læs mereAfrika er generelt ikke kendt for god vinproduktion, men Sydafrika er en fin undtagelse herfor. Selvom der produceres vin i f.eks. Kenya og Tanzania, er dette ikke noget at skrive hjem om, hverken hvad angår kvantitet eller kvalitet. Man skal helt til Nordafrikas Middelhavskyst før man finder andre gode vinproducerende lande, f.eks. Tunesien, Algeriet og Marokko, og dette er bestemt ikke nogen tilfældighed.
Læs mereDette begreb er opstået som en sjov pendant til Big Five med fem små dyr, hvor de fem stores navn indgår som en del af deres navn. Er også ment som en påmindelse om at nyde synet af alle dyr samt naturen generelt på en safari.
Læs mereBig Five er et historisk begreb, der stammer fra storvildtjagt. Det omfatter de fem dyr, man anså at det krævede mest mod og snilde at nedlægge: Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Begrebet er i høj grad blevet annekteret nutidens safarier, hvor riflen er skiftet ud med et kamera og dyrene i stedet ”skydes” gennem linsen. Begrebet er meget anvendt i markedsføring af såvel naturområder som lodges og camps, der hvor ”de fem store” findes og med rimelig sandsynlighed kan ses.
Læs mereFra Zimbabwes nordvestlige hjørne ved grænsen til Namibia og Botswana og ca. 600 km mod øst til Mozambiques grænse danner Zambezi-floden grænsen mellem Zimbabwe og Zambia. Flodens brede løb mod vest slutter brat ved Victoria Falls, hvorefter den omgives af smalle kløfter, inden den igen breder sig ud. Midt på strækningen løber den igennem Lake Kariba, der er skabt af en stor dæmning med et hydroelektrisk kræftværk, mens bredderne på det østlige løb er domineret af uberørt natur og nationalparkerne Mana Pools i Zimbabwe og Lower Zambezi i Zambia.
Læs mereDet sydvestlige Namibia er helt domineret af Namib-ørkenen, hvoraf hovedparten er beskyttet af den mægtige Namib-Naukluft Park, der dækker 6% af landet og med knap 50.000 km2 er Afrikas største, og dermed blandt verdens allerstørste nationalparker. Parken er nok mest kendt for området nær Sesriem i den østlige del ca. 300 km syd for hovedstaden Windhoek og især Sossusvlei og Deadvlei, der er de mest spektakulære af en række oftest udtørrede vandflader. De ligger nemlig blandt nogle af verdens højeste og smukt orange-røde klitter på over 300 meter. Adgangen hertil sker i parkens specialfremstillede køretøjer, hvorefter man bliver ”sluppet fri”, og til fods kan udfordre de store sand-bjerge for at finde den perfekte udsigt og tage de ultimative ørkenbilleder.
Læs mereOmkring halvdelen af Botswanas imponerende bestand på mere end 100.000 elefanter lever i Chobe, hvilket tydeligt ses på mange af træerne, som de er hårde ved i jagten på friske blade og bark. Sammen med de nærmeste omgivelser udgør dette simpelthen Afrika's største elefantbestand – og dermed verdens største. Det er generelt muligt at komme rigtig tæt på elefanterne såvel på land som fra vandsiden. Langs og i floden ses desuden masser af flodheste samt store flokke af bøfler, der nogle gange kan bestå af mere end 1.000 dyr.
Læs mereVictoria Falls er ikke alene Zimbabwes største attraktion, men også en af kontinentets mest besøgte naturdestinationer. Afrikas største og verdens næststørste vandfald er simpelthen dybt imponerende og dets dimensioner næsten ufattelige: Det er lidt over 1,7 km bredt, falder 108 meter på det højeste sted, og i regntiden kan der strømme mere end en halv million tons vand ud over kanten i minuttet. Den lille regnskov langs vandfaldene trives netop på grund af de konstant drivende tåger fra vandfaldet, og her kan f.eks. ses en del bavianer, marekatte og store næsehornsfugle.
Læs mereAfrikas sydligste storby er også kontinentets og er en af verdens smukkest beliggende millionbyer, hvor det spektakulære Taffelbjerg og Atlanterhavet danner den perfekte kulisse. Inklusiv en række forstæder bor der ca. 3,7 mio. mennesker i Cape Town, og byen rummer en stor international lufthavn med gode forbindelser til store dele af kontinentet samt flere ruter direkte til Europa. Sydafrikas parlament ligger i Cape Town, der er landets lovgivningsmæssige hovedstad, mens Pretoria er den administrative og Bloemfontein den juridiske hovedstad. En tur herned er også et must for de fleste, selvom Afrikas ”rigtige” sydligste punkt er Cape Agulhas et par hundrede kilometer mod sydøst. Landskabet er storslået, og vegetation er helt unik – i dette lille områder findes der flere plantearter end på de britiske øer, og 70% af dem er kun udbredt i det sydvestligste Sydafrika. Selvom Kap halvøen ikke er en safari-destination, findes her faktisk lidt storvildt.
Læs mereNår det gælder storvildt er den 22.750 km2 store Etosha nationalpark ubetinget Namibias fineste, og parken hører sågar blandt kontinentets mest givende safaridestinationer. I den nordøstlige fjerdedel findes den enorme saltslette, der har givet navn til parken. I store dele af året ligger denne tørt hen og blotlægger jorden med hvidt saltstøv efter det fordampede vand. Under den korte sommerregn i januar til marts fyldes sletten af lavt vand, der giver nyt liv til vegetationen og tiltrækker vildtet og et varieret fugleliv til tider med op til 1 mio. flamingoer samt mange pelikaner og vadefugle.
Læs mereHvilke dyr, der er dominerende, eller højdepunktet på en safari til Okavango afhænger til dels af, hvor man bor. Her findes både såkaldte ”våde camps” og ”tørre camps”, som man med fordel kan kombinere, hvis der er mulighed herfor. I de mere våde områder er der fokus på safari i motorbåde og i de såkaldte Mokoroer, der er kanoer lavet af udhulede træstammer, som lydløst stages igennem det lave vand. I de senere år er disse Mokoroer dog oftest af plast.
Læs mere
Afrejse fra Danmark med et flyskift i Europa og Johannesburg undervejs.
Der ankommes til Cape Town først på dagen. Velmødt i lufthavnen af lokal repræsentant for Safari Eksperten, køres der til Double Tree by Hilton Hotel, som er rejsens første indkvarteringssted.
Dagen er til fri disposition i Cape Town, men vi er gerne behjælpelige med at arrangere sight-seeing, og hvis man ønsker det, er det også muligt at booke ekstra nætter i Cape Town inden rundrejsen starter.
Indkvartering på Double Tree by Hilton (eller lignende) inkl. morgenmad.
Frokost og aftensmad for egen regning.
Afhentning på hotellet om morgenen, hvor der køres ud på orienterings tur i byen. Her vil i blandt andet se Company Gardens, Greenmarket Square, SA musset og farverige og billedlige Malay Quarter, der er kendt som Bo-Kaap.
Om eftermiddagen foreslår vi et besøg hos V&A Waterfront, beliggende i hjertet af Cape Towns industrihavn, som byder på masser af indendørs shoppingmuligheder og underholdning.
Overnatning på Cape Milner Hotel (eller lignende) inkl. morgenmad.
Frokost og aftensmad for egen regning.
Dagen bruges på at udforske Cape Peninsula og besøge Hout Bay på Atlanterhavskysten, inden vi tager mod til Cape Point til frokost. Om eftermiddagen tager vi tilbage via pingvinkolonien på Boulders Beach. Bemærk venligst, at indgangsbilletten ved Booulders Beach betales selv.
Overnatning på Cape Milner Hotel (eller lignende) inkl. morgenmad.
Frokost og aftensmad for egen regning.
Efter morgenmaden tages der afsked med Cape Town. Transport til Cape Town International Airport hvor flyveturen til Windhoek (ikke inkluderet) venter. Ved ankomst til Windhoek Lufthavn, modtaget af en representant og fragtet til dagens hotel, Avani Windhoek Hotel.
Resten af eftermiddagen kan tilbringes i ro og mag.
Aftenen byder på orientering og møde med guiden og resten af gruppen, informationer gives om den kommende rejse.
Overnatning på Avani Windhoek Hotel (eller lignende) med fuldpension.
Vi bevæger os sydpå mod Namib Naukluft National Park og vores indkvartering for de næste to nætter, Agama River Camp.
Parken indeholder, hvad der anses for at være den ældste ørken i verden.
Overnatning på Agama River Camp (eller lignende) med fuldpension.
Afstand der skal tilbagelægges: ca. 280 km.
Denne morgen skal vi stå tidligt op for at besøge verdens højeste klitter ved Sossusvlei og Deadvlei. Disse klitter kan nå højder på over 300 m, og er helt spektakulære, hvilket giver en fantastisk fotomulighed.
Med held vil der også være vand i Vleien (søen).
Vi stopper på vej tilbage for at se Sesriem Canyon, som blev skåret for millioner af år siden af Tsauchab-floden.
Overnatning på Felix Unite Camp Provenance (eller lignende) med fuldpension.
Afstand der skal tilbagelægges: ca. 230 km.
Dagen går med at køre gennem Namib Naukluft National Park på vej til Swakopmund.
Namib-Naukluft-ørkenen er hjemsted for nogle af verdens mest sjældneste plante- og dyrearter, og at opleve denne unikke flora og fauna på en namibisk safari er et must. Dyrene i dette barske landskab omfatter oryx, springbok og Hartmann's Mountain Zebra.
Undervejs gør I et stop i den lille by Walvis Bay, hvor I kan se en række fugle, herunder flamingoer i lagunen.
Ankommer til den charmerende kystby Swakopmund sidst på eftermiddagen, hvor I vil have resten af dagen i ro og mag.
Overnatning på Swakopsands Hotel (eller lignende) med fuldpension.
Afstand der skal tilbagelægges: ca. 350 km.
Denne dag vil I have mulighed for at besøge et lokalt urbant bæredygtighedscenter og udforske måderne, hvorpå de bevarer energi, vand, affald og biodiversitet, på en semi-guidet tur.
Resten af dagen vil I have til fri disponering. Her kan man evt. tilkøbe aktiviteter eller alternativt bare nyde atmosfæren i denne lille maleriske by og nyde dens skønhed og strande.
Overnatning på Swakopsands Hotel (eller lignende) med morgenmad inkluderet.
Frokost og aftensmad for egen regning.
Eksempler på tilkøb kan være.
Sunset Quadbike Tour
Naturskøn flyvning i Namib-ørkenkysten
Diamond Coast Scenic Flight
Dune 7 Scenic Helikopterflyvning
Tandem Sky Diving
Skeleton Coast Scenic Flight
Moon Landscape Scenic Helikopter Flight
Eduard Bohlen Shipwreck Scenic Helikopter Flight
Sceniske flyvninger (diverse)
I efterlader den kolde Atlanterhavskystlinje, og fortsætter jeres rejse mod Namibias mest kendte højdepunkt i nord - Etosha Nationalpark.
Etosha Game Park blev erklæret en nationalpark i 1907, og parken er hjemsted for ca. 114 pattedyrarter, 340 fuglearter, 110 krybdyrarter, 16 paddearter og overraskende nok en fiskeart.
Tilbring eftermiddagen med at slappe af ved poolen, eller tag en afslappet spadseretur gennem den naturlige busk og haver. Valgfri game drives er også tilgængelige.
Denne nat tilbringes på vores lodge ved siden af parken, beliggende på et fremspring af dolomitklipper og med udsigt over en skov af Mopane og hvide Seringa-træer.
Afstand, der tilbagelægges: 465 km.
Overnatning på Toshari Lodge (eller lignende) med morgen- og aftensmad inkluderet.
Efter morgenmaden kører I ind i Etosha National Park via Andersson-porten, opkaldt efter Karl Johan Andersson, en af de første europæiske opdagelsesrejsende, der stødte på Etosha-panden, som betyder "Det Store Hvide Sted" på Ovambo-stammens Ndonga-dialekt.
De næste to dage vil blive fyldt med game drives i håbet om at spotte løver, leopard, elefant og næsehorn samt gepard, giraff, zebra og de mange typer antiloper, som parken har at byde på.
Nætterne tilbringes ved de oplyste vandhuller eller udsigtspunkter, hvor I møder parkens forskellige natdyr, der kommer for at drikke.
Afstand, der tilbagelægges dag 11: 230 km.
Afstand, der tilbagelægges dag 12: 80 km.
Overnatning på Namutoni Camp (eller lignende) med morgenmad og aftensmad inkluderet.
Frokost for egen regning begge dage.
Med afgang fra Etosha kører I videre nordpå til byen Rundu.
Her besøger I Mbunza Living Museum, en traditionel kulturskole og fælles forretning for de lokale Kavango-folk, der lever af at fiske, passe kvæg og dyrke afgrøder.
Efter denne kulturelle interaktion begiver I jer mod Kaisosi River Lodge på bredden af Okavango-floden.
I ankommer sidst på eftermiddagen for at kunne slappe af ved poolen med en sundowner og lytte til lyden af Moder Natur.
Overnatning på Kaisosi River Lodge (eller lignende) med fuldpension.
Afstand, der tilbagelægges: 450 km.
Denne morgen rejser I videre østpå til jeres lejr i den vestlige Caprivi-region, Nunda River Lodge.
Inden afgang vil der dog være tid til valgfrie aktiviteter såsom en bådtur tidligt om morgenen ved lodgen.
I fortsætter til lodged beliggende ved bredden af Okavango-floden.
Sidst på eftermiddagen vil I kunne nyde et krydstogt til solnedgangen ved Popa Falls.
Overnatning på Nunda River Lodge (eller lignende) med fuldpension.
Afstand, der tilbagelægges: 210 km.
Om morgenen kører I til Mahangu, der betyder 'lokalbefolkningens mad', som ligger ud til Okavango-floden.
Nyd en morgen game drive i Greater Bwabwata National Park, som strækker sig fra Kavango-floden i vest til Kwando-floden i øst og omfatter Mahangu Game Reserve. Elefant, roan, kudu og bøfler er blandt de dyr, der sandsynligvis vil blive set såvel som et frodigt fugleliv.
Om eftermiddagen vender I tilbage til lodgen og tilbringer resten af eftermiddagen i ro og mag.
Middag og overnatning på Nunda River Lodge (eller lignende) med fuldpension.
Afstand, der tilbagelægges: 50 km.
Vi forlader Caprivi og rejser sydpå til Maun, porten til Okavango Delta og Moremi Game Reserve.
Navnet Maun kommer af San-ordet "maung", som betyder "stedet for korte siv".
Eftermiddagen kan tilbringes i ro og mag, enten ved at slappe af ved siden af poolen ved lodgen, eller hvis man er ivrig efter lidt spænding, hvorfor så ikke booke en naturskøn flyrejse over Okavango-deltaet.
Overnatning på Thamalakane River Lodge (eller lignende) med morgenmad og frokost.
Aftensmad er for egen regning.
Afstand, der tilbagelægges: 430 km.
Efter morgenmaden bliver i hentet af vores lokale Botswana-guider og tager en kort køretur til mokoro station.
Herfra vil I flyde i de traditionelle udgravede kanoer gennem det tykke vegetation i Okavango-deltaet, og opleve en række forskellige fugle og dyreliv.
Efter denne spektakulære udflugt, går turen mod lejren for natten, som ligger i Greater Moremi-regionen.
Efter ankomst og indtjekning, vil i nyde en dejlig middag og begive jer ud på en nat game drive i den private koncession – en fantastisk mulighed for at få øje på nogle natlige dyr, som er sværere at møde i løbet af dagen.
Overnatning på Bedouin Bush Camp (eller lignende) med fuld pension.
Bemærk: Der er ingen elektricitet i campen.
Afstand, der tilbagelægges: 100 km.
Dagen står på game drives. I de åbne 4x4 køretøj vil I udforske Moremi Game Reserve både morgen og eftermiddag og forhåbentlig at se en række forskellige
dyr, der hyppigt forekommer i denne region.
Dette store område er kendt for sin koncentration af pattedyr, og det er ikke usædvanligt at se mange forskellige typer af dyreliv i løbet af blot en game drive.
Dyrelivet er meget sæsonpræget; afhængigt af tidspunktet på året kan der ses forskellige arter i forskellige områder.
Det bedste tidspunkt for at se vildt er i slutningen af den tørre sæson eller foråret fra august til november. I løbet af denne periode, kan det være nødvendigt med ekstra ture da dyrene vandrer tættere på floden.
Om sommeren kan fuglelivet også ses i overflod med ekstraordinære mulighed for observationer af vilde fugle og rovfugle.
Overnatning i Bedouin Bush Camp (eller lignende) med fuldpension.
Afstand, der skal tilbagelægges: ca. 150 km.
I efterlader bushen og rejser østpå mod Makgadikgadi Pans, engang en stor flodfodret sø, men panderne er nu saltholdige og tomme.
Om eftermiddagen besøger I Nata Bird Sanctuary, hvor vi får mulighed for at nyde den storslåede udsigt over Sowa pan, som er en del af Greater Makgadikgadi Pans. (Bemærk venligst, at et besøg på panderne er underlagt vejforholdene og vandstand såvel som tidsbegrænsninger.)
Overnatning på Nata Lodge (eller lignende) med morgen- og aftensmad.
Frokost på egen regning.
Afstand, der skal tilbagelægges: Ca. 320 km.
Dag 20: Denne morgen tager I nordpå til Kasane, porten til Chobe National Park.
Chobe, som er den næststørste nationalpark i Botswana og dækker 10.566 kvadratkilometer, har en af de største koncentrationer af elefanter fundet på det afrikanske kontinent.
Eftermiddagen er fri til at deltage i en række valgfrie aktiviteter eller slappe af ved poolen.
Dag 21: I dag vil I komme til at se dyrelivet i Chobe National Park på en morgen game drive, med håbet om at spotte storvildt tæt på og også muligheden for et møde med et af de store rovdyr.
Om eftermiddagen tager I på krydstogt på Chobe-floden, en virkelig uforglemmelig oplevelse og en af de bedste måder at se dyr, når de kommer ned for at drikke, samt den spektakulære afrikanske solnedgang.
Overnatning på Chobe Safari Lodge (eller lignende) med morgen- og aftensmad.
Frokost på egen regning begge dage.
Afstand, der skal tilbagelægges på dag 20: ca. 320 km.
I dag kryder I over grænsen til Zimbabwe og ind på Hwange National Park, hvor I vil tilbringer de næste to nætter.
Hwange National Park er et af Afrikas fineste tilflugtssteder for dyreliv og er hjemsted for store flokke af elefanter, bøfler og zebraer og har en meget stor koncentration af giraffer. Det er også hjemsted for mange rovdyr og truede arter plus et varieret fugleliv.
En hel dags game drive er inkluderet i parken på dag 23.
Middag og overnatning på Elephant’s Eye (eller lignende) med fuldpension.
Afstand, der skal tilbagelægges på dag 22: Ca. 265 km
I fortsætter jeres tur og drejer nordpå til Victoria Falls. Ved ankomsten besøges det fortryllende vandfald med det lokale navn Mosi oa Tunya – ”Røgen der tordner”. Her har I en guidet tur.
Eftermiddagen byder på et sundown-river-cruise på Zambezi-floden.
Resten af dagen er til fri disponering, med rig mulighed for at benytte sig at de mange tilkøbsmuligheder.
Overnatning på Ilala Lodge similar (eller lignende) med morgenmad.
Frokost og aftensmad på egen regning.
Afstand, der skal tilbagelægges: ca. 190 km
Tilkøbsmulighederne inkluderer:
15 minutters helikopterflyvning
22 minutters helikopterflyvning
Flying Fox (Cable Slide)
Gorge Swing
Svævebane
Opholdet slutter efter morgenmaden. Her køres I til Victoria Falls lufthavn for flyrejse hjem mod Danmark.
Der er hjemkomst til Danmark i løbet af dagen.
En elektrisk blanding af moderne boutique og gammeldags charme, The Cape Milner er moderne boutique-stil, lokaliseret i en afsondret, men alligevel bekvem beliggenhed. Farverige geometriske designs, afrikansk håndværk og sølvfarvede lofter skaber et elegant boutique-reservat for forretnings- og fritidsrejsende. Nyd symmetrien i art deco og de udsmykkede detaljer i Cape Towns victorianske arv med stænk af urbant afrikansk design og levende krikand og sennep, der fremhæver den moderne neutrale finish. Fra dets avancerede konferencefaciliteter og overdådige komfortable værelser til dets afslappende pooldæk og trendy nye Glass Lounge-sted, The Cape Milner er Cape Towns mødested og mødested med personligt opmærksomt personale, der tilbyder en engagerende oplevelse. Hvil og slap af i et rum designet til at tilbyde komplet komfort og afslapning. Hotellet har 57 værelser i boutique-stil, herunder to suiter og ti luksusværelser. Værelserne har en dejlig rummelig fornemmelse, som er opnået ved at bruge en neutral farve palet. Bjergvendte værelser har en spektakulær udsigt over de smukke Cape-bjerge, inklusive det berømte Taffelbjerg, og tilbyder ligesom de resterende værelser en-suite badeværelser, aircondition, trådløs internetforbindelse, gratis te- og kaffefaciliteter, fjernbetjenings-tv, hårtørrer og mini-safe for ikke at nævne MNet og DSTV set på 32 tommer LED-fladskærme i soveværelset og 40 tommer LED-fladskærme i suiterne og luksusværelserne. Hotellet har to restauranter/lounge og mulighed for at spise ude. Faciliteterne inkludere bl.a. pool, fitness rum samt lounges til en drink.
Læs mereAvani Windhoek Hotel er et flot byhotel placeret lige op og ned af en shoppingcenter blot 35 minutters kørsel fra Hosea Kutako internation lufthavn. Hotellet har 173 værelser og suiter fordelt på standard værelser, standard værelser med bjergudsigt, superior værelser, business værelser, suiter og president suiten. På hotellet er der både en lækker restaurant og bar, samt fitness rum og casino.
Læs mereEn hurtig 20 minutters kørsel fra Etosha National Park, beliggende under en skov af mopane og hvide Seringa-træer, finder du den miljøvenlige Toshari Lodge. Toshari Lodge er perfekt placeret til dagsture til Etosha og tilbyder luksuriøse suiter, varm gæstfrihed og autentisk namibisk køkken. Lodgen indeholder 3 familieværelser, 18 standard værelser, 8 luksus værelser, 4 luksus familieværelser og 3 private campingpladser. Alle værelserne har en-suite badeværelser og campingpladsen har fælles faciliteter. Lodgen indeholder derudover 3 pools, en bar, restaurant og konferencefaciliteter. Nogle af de miljøvenlige initiativer som lodgen har implementeret er at de er 100% soldrevet, dyrker deres egne grønsager i baghaven og benytter sig af Solenergi gejsere.
Læs mereNamutoni Camp ligger ved den østlige indgang til Etosha Nationalpark og har sit navn fra det gamle tyske fort, som ligger i samme område. Fortet har udsigt over King Nehale-vandhullet. Det er et knudepunkt for aktiviter i Namutoni, da der er to restauranter, en afslapningslounge, en bar, en pool, en kunsthåndværksbutik og en boghandel. Udover disse udsigter giver en forhøjet pyntet gangbro langs vandhullet udsigt over det omkringliggende landskab, dyreliv og spektakulære solnedgange. Der er 24 dobbeltværelser tilgængelige med private områder foran værelserne. Bush-chaletsne er rummelige og private. Der er en dobbelt bruser og håndvask, og skydedørene giver adgang til et afslapningsområde foran hytten. Derudover er det også muligt at campere i området.
Læs mereKaisosi River Lodge ligger ved bredden til Okavango River i det nordøstlige Namibia. Værelserne er alle pæne og nydeligt indrettet med eget bad, toilet og aircondition. Lodgen byder også på dejlige middage som serveres i lodgens egen restaurant. Hvis det ønskes, er det muligt at nyde maden ude på vandet. Kaisosi River Lodge har også en hyggelig lounge samt bar, hvor mange hyggelige aftenstunder kan finde sted. Hver aften inviterer Kaisosi River Lodge på bådtur, for at nyde den flotte solnedgang.
Læs mereNunda River Lodge er placeret lige på bredden til Okavango floden i Namibia nedstrøms fra Popa vandfaldet, og ganske tæt på ikke bare én men to game reservater, både Mahango og Buffalo Core. Lodgen har mange faciliteter at byde på, så som en restaurant, bar, lounge, vinkælder, pool og reception. Lodgens værelser består af 7 store en-suite "luksus telte", 8 bungalows som alle vender mod floden og derudover 4 en-suite chalets som ikke vender mod floden. Derudover tilbyder lodgen også overnatning for camping entusiaster med deres 9 pladser. Aktiviteterne på lodgen inkluderer game drives, båd cruise, fisketure, traditionelle Mokoro kanoture, guidede fugleture samt gåture i området og kulturelle oplevelser i landsbyen i nærheden.
Læs mereThamalakane River Lodge er en luksuriøs Lodge beliggende nær byen Maun i Botswana. Stedet består af frodige anlagte haver rundt om hytterne og ved hovedområdet anlagte haver rundt om hytterne og hovedbygningerne. Hytterne, swimmingpoolen og de omkring liggende haver har en fantastisk 180 graders udsigt over flodbredderne, som oftest bliver besøgt af en stor variation af fugleliv. Lodgen ligger på bredden af Thamalakane-floden, 19 km fra Maun, på vej til Moremi Game Reserve.
Læs mereBeduin Bush Camp er placeret i hjertet af Botswana kun 2 timers kørsel fra Maun. Beduin Bush Camp er din port til Okavango Delta og Moremi Game Reserve. Bushen indeholder mange interessante og spændende dyr. Om dagen ville man kunne se elefanter gå igennem lejren. Campen er en lille perle i bushen, hvor man kommer tæt på naturen. Man er derfor på et game drive lige så snart at man træder ind i safaribilen.
Læs mereNata Lodge er ideelt beliggende nær indgangen til Nata Sanctuary og ligger lige ved hovedvejen, 10 km fra landsbyen Nata. Lodgen tilbyder forskellige værelseskategorier, restaurant, bar, pool og en gavebutik.
Læs mereChobe Safari Lodge er placeret i Kasane på kanten til Chobe River og grænser op til Chobe National Park. Lodgen grænser op til hele 4 afrikanske lande herunder; Botswana, Namibia, Zimbabwe og Zambia. Chobe Safari Lodge er derfor en helt unik lodge med perfekte muligheder for at besøge nærliggende og berømte attraktioner såsom Chobe, Victoria Falls og Caprivi.
Læs mereElephant’s Eye er beliggende lige ved Hwange National Park i en privat koncession på 6000 hektar. Lodgen lægger vægt på at skabe en meget rar og hyggelig atmosfære i luksuriøse omgivelser, samt at lodgen drives med mindst muligt aftryk på miljøet. Koncessionen har tre vandhuller, som ofte besøges af bl.a. giraf, bøffel, leopard, løve og mange fuglearter. Der er mulighed for at slappe af i et hjemligt miljø med bl.a. gode spa-behandlinger eller en tur i den dejlige pool. Du er sikker på at nyde dit ophold i denne unikke lodge beliggende i udkanten af Hwange. Ofte er der mulighed for at tilbringe en nat på lodgens open-air-deck , ”The Eye”, hvor gæsterne kan kigge på stjerner om aftenen og vågne op til, at dyrene tager en tidlig morgendrink ved vandhullet.
Læs mereIlala Lodge er et stemningsfuldt boutique hotel på Zimbabwesiden af Zambezi River, hvor det er det indkvarteringssted, som ligger tættest på verdens måske mest imponerende vandfald, Victoria Falls. Lodgen ligger i behagelig gåafstand til både Victoria Vandfaldene og til byen Victoria Falls centrum. Lodgens område grænser op til nationalparken, og tit ses vilde dyr som vortesvin eller impala og endda flodhest græsse på hotellets plæner.
Læs mereSafari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk