Rejser til Namibia


Namibia byder på unikke natur kontraster med alt fra åbne ørkensletter og monumentale sandklitter til frodige flodsletter og dramatiske kyststrækninger. Uanset om du drømmer om vilde safarier, stjerneklare ørkennætter eller kulturelle møder med landets folk, sørger vi for, at din rejse bliver tryg og mindeværdig. Landets unikke geografi rummer både de rå klitter i Namib-ørkenen, den gådefulde ro ved Skeleton Coast og de grønne vådområder i Caprivi-striben. Hos Safari Eksperten gør vi en dyd ud af at skræddersy rejser til Namibia, så du får lige de oplevelser du drømmer om. Vi koordinerer alt fra indkvartering og transport til aktiviteter med lokale eksperter, hvilket sikrer tryghed og kvalitet fra start til slut.

Safarioplevelser i Namibia

Safari i Namibia spænder fra tidlige morgenture, hvor dyrene er mest aktive, til eftermiddags kørsler i gyldent lys ved vandhullerne. Du kan vælge heldags safari på åbent terræn, natursafari under den stjerneklare himmel eller fototure med fokus på at indfange dyrenes adfærd i deres naturlige omgivelser. Safarioplevelser i Namibia kulminerer i Etosha Nationalpark, som er hjemsted for en af verdens mest koncentrerede vildt befolkninger. Parkens store saltslette tiltrækker på tørre årstider et bredt spektrum af arter. Du kan opleve det meste uanset om du foretrækker Etosha Nationalparks saltsletter, private reservaters rolige landskaber og Damaralands dramatiske miljøer. Hver tur giver nye perspektiver på Namibias varierede dyreliv og udfordrende terræn, så du oplever safari på dine præmisser.

Naturoplevelser blandt ørkenlandskaber

Namib-ørkenen og Sossusvlei

Namibørkenen, betragtet som verdens ældste ørken, strækker sig langs Atlanterhavskysten og byder på spektakulære sandklitter, der skifter farve med dagens gang. Om morgenen indhyller tågen landskabet i et strejf af mystik, mens de høje klitter langs Sossusvlei reflekterer solens første stråler. De vidtstrakte sandklitter formes konstant af vinden og skaber et dynamisk landskab, hvor den konstante forandring er en del af oplevelsen. 

Skeleton Coast

Skeleton Coast er en kyststrækning, hvor Atlanterhavet møder ørkenen under et evigt tågedække. Her skaber vinden og vandet et barskt, men dragende landskab med strandede vrag, rå klipper og brede sandstrande. Området er hjemsted for kolonier af søløver og sæler, og langs kysten kan man desuden møde flamingoer og forskellige havfugle. Kombinationen af den hårde kystnatur og det tågede skær gør Skeleton Coast til et fascinerende og unikt naturområde i Namibia.

Caprivi-flodsletterne

Caprivi-striben i det nordøstlige Namibia er et unikt vådområde, hvor Okavango- og Zambezi-floderne skaber grønne flodsletter midt i det tørre klima. Området er kendt for sit varierende fugleliv, med både vandfugle, rovfugle og farverige småarter, samt store pattedyr som elefanter og flodheste, der samles ved flodbredden. I disse frodige omgivelser mødes landbrug og naturbevaring, og landskabet skifter mellem åbne sletter og tætte buskadser. 

Skræddersyede rejser til Namibia

Safari Eksperten skaber personlige rejseforløb i Namibia, hvor dine drømme og ønsker er udgangspunktet for hele planlægningen. Vi tager højde for præferencer og tilpasser rejseforløb til den enkelte. Om du ønsker en rejse fyldt med safari, både på lands og til vands, unikke ørkenlandskaber eller store kulturelle oplevelser, så kan vi hos Safari Eksperten sørge for en tryg og autentisk rejse til Namibia. Uanset hvad du drømmer om for din rejse i Namibia, samler vi alle elementer i et skræddersyet forløb. Vi håndterer alt fra transport og overnatning til planlægning af aktiviteter i den optimale sæson, og vores lokale netværk sikrer adgang til storslåede steder og oplevelser.

Hvorfor vælge Safari Eksperten til din rejse til Namibia?

Med Safari Eksperten drager du fordel af mere end 10 års specialiseret erfaring og vores personlige service, som giver dig tryghed gennem din rejse. Som medlem af Rejsegarantifonden er du altid sikker på at din rejse vil blive afholdt og at du ikke løber nogen økonomisk risiko. Vi samarbejder med lokale partnere og erfarne guider, som sikrer autentiske kulturmøder og indsigt i Namibias mangfoldige landskaber. Vores team består af rejsekonsulenter og guider med lokal forankring, som sikrer, at din safari ikke blot er en standardpakke, men en rejse tilpasset præcis dine forventninger. Vi tilbyder en fleksible rejseopbygning som spænder fra budgetvenlige løsninger til eksklusive luksusoplevelser, så du kan få en ferie skræddersyet præcis efter dine ønsker og behov.

Find din rejse til Namibia

Er du klar til at opleve Namibias unikke landskaber og dyreliv på dine præmisser? Kontakt Safari Eksperten i dag for en gratis og uforpligtende rejsekonsultation. Fortæl os om dine ønsker, rejsetidspunkt og budget, så udarbejder vi et skræddersyet rejseforslag, der matcher dine tanker om drømmerejsen til Namibia.

Book din rejse til Namibia nu og oplev naturen, kulturen og eventyret med Safari Eksperten ved din side.

Højdepunkter i Namibia

  • Solopgang med enestående farvespil over Namib-ørkenens gigantiske klitter
  • Storslåede vidder, barske kyststrækninger og specielle ørkendyr mod nordvest
  • Vildtrige Etosha og Ongava, og især de mange sorte og hvide næsehorn
  • Sejltur på Kaprivi-stribens floder ombord på et lille eksklusivt hotel-skib

Søgeresultater

Praktisk information ved rejser til Namibia

 

Pas- & visumregler for indrejse til Namibia

Se Udenrigsministeriets hjemmeside. Klik her 
Ved ankomsten til Namibia skal du igennem paskontrol. 

Pasregler

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder ved udrejse fra Namibia.

Visumregler

Der er visumpligt til Namibia for danske statsborgere. Anbefalet ansøgningstidspunkt, ca. 1 måned før afrejse.
Pris: NAD 1.600 pr. ansøger (også børn). Afregnes direkte ved ansøgning.
Safari Eksperten tilbyder at lave ansøgningen for jer. Prisen for dette er DKK 1.200,- inklusiv visumgebyr.

Ansøg online
Namibia eVisa Portal
Vælg: “Visa on Arrival” → “New Visa On Arrival Application”

Påkrævede dokumenter (skal fremvises fysisk ved ankomst - dog ikke pasfoto):
Pasfoto (maks. 300 KB)
Kopi af pas (min. 6 mdr. gyldighed + 3 tomme sider, PDF maks. 2 MB)
Kopi af Flybillet / booking
Bevis for indkvartering
Kopi af rejseforsikring
Bevis for økonomiske midler
Motivational Letter (udarbejdes af os)
Invitation Letter (udarbejdes af os)

Information, som skal bruges i ansøgning
Rubrik: "places to be visited in Namibia" - Skriv: Adresse på indkvartering samt telefonnummer
Rubrik: "purpose of travel" - Skriv: Holiday/tourism

Vigtig!
Visa on Arrival kræver forhåndsgodkendelse online!
Skal stemples ved ankomst.
Kun muligt i udvalgte lufthavne (fx Windhoek)

Vigtig information hvis du rejser med børn under 18 år

Vær opmærksom på immigrationsregler, hvis du rejser med børn under 18 år, læs mere her.  Kontakt os gerne, hvis spørgsmål hertil. 

Anbefalende vaccinationer ved rejser til Namibia

Jvf. www.vaccination.dk anbefales der vaccination mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A).
I visse områder anbefales Malariaprofylakse. Kravene ændres løbende, alt efter de aktuelle forhold i landet. Kontakt derfor venligst egen læge eller Seruminstituttet i god tid inden afrejsen, for at få oplyst omfang af nødvendig forebyggende behandling. Se også Seruminstituttet

Medicin ved rejser til Namibia

Vi anbefaler, at du medbringer eventuel receptpligtig medicin i original emballage med navn på.
Et pillepas kan udstedes gratis på apoteket (husk pas). Det gælder formelt kun i Schengen-lande, men Namibia accepterer normalt pillepas sammen med en kopi af recept eller en lægeerklæring på engelsk.
Det er sjældent, at rejsende bliver bedt om at vise dokumentation for medicin, men, hvis din medicin er euforiserende eller påvirker centralnervesystemet – f.eks. sovemedicin, stærke smertestillende midler med morfin eller beroligende præparater – anbefaler vi kraftigt, at du medbringer både pillepas og evt. lægeattest.
Tjek her, om din medicin kræver pillepas eller attest.

Det er en god idé at medbringe et lille rejseapotek

  • Hovedpinepiller
  • Diarré-tabletter
  • Solcreme og salttabletter
  • Antibiotika (efter aftale med læge)
  • Insektspray
  • Talkum og øjendråber
    Der findes apoteker i de større byer, men ikke i de mere afsides områder, så medbring det vigtigste hjemmefra.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Vi kan anbefale, at der tegnes såvel en afbestillings- som rejseforsikring.
En afbestillingsforsikring koster 7% af rejsens pris. Har du tegnet en afbestillingsforsikring vil du få refunderet rejsens pris af Europæiske ERV Rejseforsikring, i tilfælde af en eventuel afbestilling, jf. forsikringens vilkår og betingelser.
Afbestillingsforsikring SKAL tegnes sammen med bestilling af rejsen eller senest ved første indbetaling.

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til en fornuftig pris til dækning på din ferierejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af f.eks. sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- og/eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

Bagageregler på flyrejse til og ved rundrejse i Namibia

Som udgangspunkt må du medbringe på flyrejsen
Economy Class: 1 stk. indchecket bagage á 20–23 kg + 1 stk. håndbagage á 7 kg
Business Class: 1 stk. indchecket bagage á 30 kg + 2 stk. håndbagage á 7 kg
Reglerne varierer dog alt efter billettype og om du også flyver med små charterfly indenrigs/regionalt. 
Tjek derfor altid din rejseplan eller dine rejsedokumenter for præcise oplysninger om din rejse.

På nogle Namibia-rejser skal bagagen pakkes i blød taske (f.eks. en duffelbag) – hårde kufferter er ikke tilladt, da de ikke kan være i safaribilerne eller i charterfly.

Praktiske tips
Skarpe genstande som knive og sakse må ikke medbringes i håndbagagen, men skal pakkes i indchecket bagage.
Tjek også de pågældende flyselskabers regler vedr. bl.a. powerbanks. 
Pladsen i bilerne er begrænset, så pak let. Der er mulighed for at få vasket tøj flere steder undervejs.

Pakkeliste for rejser til Namibia

Generelle anbefalinger
Vi anbefaler let og luftigt tøj af bomuld eller lignende materiale, som tørrer hurtigt og lader kroppen ånde.
I perioden maj–september er det vinter i Namibia. Dage er som regel lune, men morgen og aften kan være kølige, så medbring gerne en varm trøje eller jakke.
Til safarikørsel anbefales tøj i naturens egne farver – sand, brun og grøn – så man falder naturligt ind i omgivelserne.

Forslag til tøj og udstyr

  • 1 par gode udendørssko (f.eks. løbe- eller vandresko)
  • 1 par sandaler eller klipklapper
  • 1–2 langærmede trøjer
  • 1–2 par lange bukser (gerne zip-off bukser)
  • Shorts
  • T-shirts / skjorter
  • Badetøj
  • Masser af strømper og undertøj
  • Bredskygget solhat eller kasket
  • Solbriller
  • Myggebalsam
  • Solcreme (høj faktor 30-50) og aftersun - Solen er meget skarp i oktober til marts.
  • Læbepomade
  • Kamera + ekstra hukommelseskort og blitz
  • Lille rygsæk til safarikørsler
  • Kuglepen
  • Rejseadapter
  • Lommelygte + ekstra batterier
  • Powerbank (tjek flyselskabets regler før afrejse)

Ekstra tip

  • En god kikkert anbefales – 7x eller 8x forstørrelse er ideelt. Kikkerter med 10x forstørrelse eller mere kan give et sløret billede pga. varmedisen.

Valuta i Namibia (Namibia dollars)

1 Namibia dollars = ca. 0,42 DKK (20. oktober 2025).
Det kan anbefales at hæve lokal valuta i en pengeautomat – op til DKK 1.000 pr. dag afhængig af kortets begrænsninger.
Kontanter (DKK, EUR, USD) kan veksles til Namibia dollars eller sydafrikanske Rand (som er gangbar i Namibia) i alle banker, og man får ofte en bedre kurs,
end hvis man veksler herhjemme. Der er mulighed for at hæve kontanter i de fleste større byer i Namibia.

Hvor mange kontanter skal jeg medbringe på rejsen?

De fleste udgifter er som regel dækket når du køber en Namibia rejse hos Safari Eksperten (afhænger naturligvis af den købte rejse).
Det er derfor meget forskelligt hvor meget du har behov for at medbringe, alt efter indholdet i dit rejseprogram samt eventuelle indkøb af souvenirs og lignende.

Du har på langt de fleste indkvarteringssteder, restauranter og butikker i Namibia mulighed for at betale med internationale kreditkort.
Bemærk dog at du oftest IKKE kan hæve eller veksle kontanter på indkvarteringsstederne.

Du skal medbringe nok kontanter til at kunne betale for følgende undervejs

  • Namibian dollars til betaling af drikkepenge
  • Namibian dollars til eventuelle småfornødenheder

Hvad koster mad & drikkevarer (gennemsnitlig)?

  • Sodavand / øl: 12 – 15 DKK
  • Vin: 100 – 200 DKK
  • Frokost: 75 - 100 DKK
  • 3-retters middag: 150 - 250 DKK

Ovenstående priser er blot ca. priser og afhænger naturligvis af spisested m.m.

Drikkepenge ved rejser til Namibia

Det er normalt at man betaler drikkepenge for services i Namibia, men det er naturligvis ikke påkrævet.
Vi anbefaler at du betaler drikkepenge, hvis du er tilfreds med den service som du har modtaget. 
Drikkepenge bør afregnes på safariens sidste dag.
Vi anbefaler at du så vidt muligt betaler drikkepenge i lokal valuta.

Chauffører & guider

7 – 10 EUR pr. person pr. safaridag til chauffør / guide. 

Indkvarteringssteder og restauranter

På indkvarteringsstederne forefindes der oftest en drikkepenge boks i receptionen, hvor vi anbefaler at man lægger 5 EUR pr. person pr. overnatning.
Ved at betale direkte til drikkepengeboksen i receptionen, bliver drikkepengene delt ligeligt mellem hele personalet på indkvarteringsstedet.
På cafeer og restauranter som ikke er en del af dit indkvarteringssted, anbefaler vi at lægge 10% af regningen i drikkepenge.
Desuden anbefaler vi at betale ca. 1 EURO pr. kuffert til portøren som bærer din bagage til værelset på indkvarteringsstederne.

Indkøb af souvenirs i Namibia

Der er gode muligheder for at gøre flotte indkøb af souvenirs til minde om en fantastisk rejse. Der er blandt andet mulighed for blandt andet at købe flotte træfigurer udskåret i træ og sæbesten. Det samme gælder smykker, trommer, fletværk, lædervarer og forskellige former for batik. 
Kvaliteten af produkterne er meget forskellig. Vi anbefaler derfor altid at du spørger din guide til råds, han kan vejlede dig til hvor du skal købe tingene for at få en ordentlig kvalitet. Priserne varierer meget fra sted til sted, og det er normalt at man handler om priserne. Forsøg at få prisen forhandlet ned med 30–50%, så har både du og sælger gjort en god handel.

Internet & mobiltelefoni i Namibia

Mobildækningen i Namibia er god i langt de fleste områder.

Bemærk dog at det er meget dyrt at benytte din danske telefon i Namibia. Såfremt du har behov for at benytte din telefon til opkald, data eller lignende under dit ophold i Namibia, anbefaler vi at købe et simkort (evt. E-simkort) ved ankomsten til lufthavnen.

Langt de fleste indkvarteringssteder i Namibia har WIFI med en god forbindelse.

Elektricitet i Namibia

På langt de fleste hoteller, lodges og camps findes der elektricitet – 220 volt.
Vi gør dog opmærksom på, at man Namibia bruger trebenede stik, som er anderledes fra vores.
Vi anbefaler derfor at du medbringer en rejseadapter hjemmefra.
Flere indkvarteringssteder har adapterer i receptionen som kan lejes eller lånes, hvis ikke du har medbragt en hjemmefra.

Tidsforskel i Namibia / Danmark

Vores sommer: Namibia er 1 time bagud. 
Vores vinter: Namibia er 1 time foran.

Internationalt kørekort - ved kør-selv

Rejsende til Namibia, som ønsker at leje en bil, skal være i besiddelse af et internationalt kørekort.
Det internationale kørekort skal anskaffes hos den pågældende kommune/borgerservice – husk at medbringe kørekort samt et pasfoto. 
Har du spørgsmål, kontakt Borgerservice.

Rejsedokumenter

Rejsedokumenter tilsendes pr. e-mail ca. 10-14 dage før afrejsen

Billeder

Vi er også meget interesserede i at modtage billeder fra gæster, og disse vil evt. blive brugt i vores markedsføring. Vi vil meget gerne have billederne tilsendt hurtigst muligt efter hjemkomsten. 

Evt. misforståelser

Skulle der under opholdet, mod forventning, opstå misforståelser: problemer af den ene eller anden karakter, som du ikke mener selv at kunne løse, kan du kontakte os i kontortiden (mandag-torsdag kl. 9:00-16:00, fredag kl. 9:00-15:00) pr. tlf. (++45) 56 36 25 45 eller på mobil nr. (++45) 30 26 25 40, som er åben 24 timer i døgnet. Vor mobiltelefon er beregnet til nødsituationer, hvorfor vi beder til, at den kun bruges i en sådan, så dem der skulle have brug for hjælp også kan få det.

Du repræsenterer dit land

Under en rejse i udlandet repræsenterer du dit lands befolkning. Vi håber, at du vil gøre dit til, at Safari Ekspertens kunder også er velkomne i fremtiden.

Hjemkomst

Vi er altid glade for at høre fra dig efter hjemkomsten. Det er af største vigtighed, for at vi løbende kan følge med i, hvad der sker "derude". Derigennem kan vi udvikle og evt. forbedre vore rejsemål. Derfor - hvad enten du har ris eller ros til os - lad os høre fra dig!

Vi håber, at ovenstående giver dig svar på alle de spørgsmål, du naturligt har før afrejsen. Skulle du have ubesvarede spørgsmål, må du ikke tøve med at kontakte os - vort arbejde er i første række at betjene dig.

Seværdigheder

Dyrelivet i Namibia

Højdepunkter:

  • Spektakulære ørkenlandskaber med verdens højeste klitter og mange ørkentilpassede dyr. 
    især gemsbok, springbuck, bjergzebra og struds, men også elefant, næsehorn og løve i ørkenen
  • Meget dyrerig safari omkring Etoshas vandhuller, hvor bl.a. elefant, giraf og løve ses tit
  • Etosha desuden blandt kontinentets bedste steder at se det ellers sjældne sorte næsehorn
  • Den barske og smukke Atlanterhavskyst med store kolonier af pelssæler og fugle

Namibia er uden tvivl mest kendt for vel nok verdens smukkeste ørkenlandskaber og de absolut højeste klitter, men har faktisk også et spændende og rigt dyreliv såvel i ørkenen, som i mere typisk afrikansk natur mod nord og nordøst.

En række dyr, der er særligt tilpasset et meget tørt klima og livet i ørkenen, ses stort set alle steder i Namibia. De mest markante af disse er gemsbok og springbuck, mens den ellers ret sjældne Hartman´s bjergzebra hyppigt ses i den nordlige halvdel af landet, hvor ørkenen generelt bliver mere gruset og stenet, og hvor den store kudu er meget almindelig. Her findes også en række klassiske store afrikanske dyr, der har lært at klare sig i det barske og tørre miljø, nemlig elefant, sort næsehorn, giraf, løve og bavian.

Namibias ubetinget mest dyrerige område når det gælder storvildt er i og omkring Etosha nationalparken mod nord, hvor der især omkring vandhuller i tørtiden kan ses mange dyr. Med undtagelse af bøfler og flodheste, som her er for tørt til, kan flertallet af Afrikas berømte dyr ses, bl.a. løve, leopard, gepard, plettet hyæne, giraf, zebra og elefant, og det er blandt kontinentets absolut bedste steder at se det sorte næsehorn, mens det hvide næsehorn er almindeligt i et privat reservat på sydsiden af Etosha. Fuglelivet er her, ligesom i resten af Namibia, overraskende rigt når landets generelt meget tørre klima tages i betragtning.

Vil man se bøfler og flodheste skal man langt mod nordøst til den frodige men fjerntliggende Kaprivi provins, som er lettest tilgængelig fra Victoria Falls i Zimbabwe og Kasane i Botswana. Der findes dog en lille udsat bestand af bøfler på Waterberg Plateauet mellem Etosha og hovedstaden Windhoek, så der er faktisk mulighed for at se ”Big Five” i Namibia uden af skulle helt op mod nordøst til Kaprivi.

Langs Atlanterhavskysten, hvor ørkenen og de store klitter flere steder rækker helt ud til kystlinjen, findes flere imponerende store kolonier af pelssæler og her ses masser af havfugle. Det hænder også, at nogle af ørkenens dyr kommer helt ud til stranden, især den brune hyæne og sjakalen i deres søgen efter føde. Centralt på kyststrækningen er der ligeledes mulighed for at sejle ud og se nogle af de store kolonier af pelssæler fra vandsiden samt delfiner, hvaler og spændende fugle.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Linda Bertelsen

Telefon: 63 21 43 04

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Hvornår har du tid?

- Bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

 

Har du spørgsmål eller brug for sparring? Vi ringer dig op, når det passer dig. Det hele foregår over telefonen – nemt, hurtigt og på dine præmisser.