The Palms er et idyllisk all-inclusive voksen-hotel, beliggende ved stranden i en tropisk palmehave
Kom på en rejse til eventyrlige Zanzibar, ud for Tanzanias østkyst. Her er der indlogering på et af øens bedste hoteller; det 5-stjernede The Palms, hvor man kan slappe af i rolige og private omgivelser.
Omgivet af palmer og hvide sandstrande, kan man på denne afslappende badeferie nyde lækker cuisine, kolde drinks eller tage på opdagelse i det Indiske Oceans krystalklare vand og farverige koralrev.
Udover at dase i solen, kan man også sejle sig en tur i kajak eller øve sine balance evner på et paddle board. Hvis man ønsker at se lidt mere af øen, kan man besøge Jozani Forest hvor man kan se den truede røde colubusabe, eller man kan tage til Stone Town hvor man kan opleve noget af øens historie eller tage på en shopping tur.
Alene navnet Zanzibar klinger magisk og eksotisk, og med rette, da her findes såvel palmeklædte hvide sandstrande som kulturelle og historiske oplevelser i verdensklasse. Zanzibar, der tidligere var et sultanat, er nu en del af Den Forenede Republik Tanzania, hvor det store fastland før hed Tanganyika, men skiftede navn efter oprettelsen af unionsfællesskabet i 1964. Zanzibar består af mange små øer samt to store, Pemba og Unguja, hvor sidstnævnte oftest kaldes Zanzibar alene. Det er også her at langt de fleste strandhoteller ligger, hvoraf flertallet har en høj kvalitet.
Læs mereDet Indiske Ocean er det mindste af klodens tre oceaner, men bestemt ikke det mindst interessante. Langs Afrikas østkyst i Kenya, Tanzania og Mozambique, og ikke mindst på de paradisiske øer ud herfor, Mauritius, Madagaskar, Bazaruto, Zanzibar og Seychellerne, kan drømmen om det ultimative tropiske badeparadis blive til virkelighed. Ud over den mest åbenlyse ”aktivitet”, nemlig afslapning ved strandene på de mange sublime hoteller, kan opholdet ved Det Indiske Ocean suppleres med f.eks. snorkling eller dykning på det farvestrålende koralrev, fiskeri efter nogle af oceanets prægtigste fisk, div. former for sejlads, golf og tennis på fremragende baner og et varieret udbud af kulturelle besøg.
Læs mereDet tropiske koralrev i Det Indiske Ocean langs Østafrikas kyst er et af verdens længste. Det danner en næsten ubrudt barriere ud for strandene fra Mogadisho i Somalia til den sydlige del af Mozambique, og øerne ud for kysten helt ud til Mauritius og Seychellerne er mere eller mindre omkranset af koralrev.
Læs mereZanzibar er placeret i Det Indiske Ocean, der gør øgruppen til et helt oplagt og perfekt sted at begive sig ud på det blå ocean på en sejltur. At svømme med delfiner er en stor attraktion og turistmagnet på Zanzibar, og særligt fra byen Kizimkazi på sydkysten finder man flere afgange af de såkaldte delfinsafarier. Beløbet for en sejltur afhænger af turens længde samt bådens standard, og således findes der delfinsafarier i alle prisklasser på Zanzibar.
Læs mereNoget af det mest fantastiske på Zanzibar er at komme helt tæt på det lokale folk, der sørger for en utroligt hyggelig og autentisk atmosfære, hvor man virkelig føler sig velkommen. Denne stemning kan man opleve midt i centrum af Stone Town, hvor Forodhani Gardens er placeret lige ned til Det Indiske Ocean. Forodhani Gardens forvandles ved mørkets frembrud til et kæmpe madmarked, hvor man kan smage lokal street food for et yderst beskedent beløb. Madmarkedet, der folder sig ud under åben himmel, er særdeles velbesøgt af lokale, men er også en stor magnet for Zanzibars turister.
Læs mereMan kan ikke besøge Zanzibar uden at opleve en af øens mange velduftende krydderiplantager, som i dag beskæftiger en stor del af befolkningen. Zanzibar er kendt for sin krydderiproduktion, der er fyldt med eksotiske krydderier, som det ikke er muligt at dyrke herhjemme. Krydderiplanterne stortrives nemlig i det frodige miljø på Zanzibar, og især produceres nelliker, kanel, muskatnød, sort peber og vanilje på øen. Der findes utallige guidede ture gennem Zanzibars mange krydderiplantager, og man får i den grad aktiveret sine sanser blandt de duftende og velsmagende krydderier, som man på flere af de guidede ture naturligvis også får lærdom om at anvende i madlavning.
Læs mereBlot et kvarters sejlads fra den populære Stone Town finder man den lille ø, Prison Island, der også går under navnet Changuu Island. Øen er blot ca. 800 meter lang og strækker sig 230 meter på sit bredeste punkt. Som navnet også antyder, var øen ikke oprindeligt tiltænkt som den paradisø, den fremstår som i dag. Prison Island blev nemlig først anvendt til at huse oprørske slaver, og efter slaveriets ophør blev øen tiltænkt et nyt formål som fængsel for kriminelle. Denne plan blev dog aldrig realiseret, og i stedet blev Prison Island brugt som karantænestation for at undgå sygdomsspredning på Zanzibar.
Læs mereHvis du vil nyde Zanzibars smukke, tropiske og frodige natur og gå på opdagelse blandt øgruppens forskellige abearter, er Jozani Forest, der er placeret på øens midte, et must at besøge. Jozani Forest er en del af Jozani Chwaka Bay National Park, og er den eneste naturlige urskov tilbage på Zanzibar. Stedet blev i 1960’erne et fredet naturreservat, og med en størrelse på 25,12 km2 repræsenterer Jozani Forest øens oprindelige natur, og er desuden hjemsted for de sjældne røde colobusaber, der kun kan opleves i Vestafrika og på Zanzibar.
Læs mereZanzibars mange smukke strande indbyder til solbadning og ren afslapning, men man må endelig ikke snyde sig selv for den fantastiske oplevelse, der befinder sig under havets overflade. Hele vejen rundt om Zanzibar kan du finde mange fantastiske og imponerende koralrev, der både holder hajer og store bølger væk fra øgruppen. Med perfekt sigtbarhed er Zanzibar en oplagt destination for de snorkel- og dykkerglade. Det turkisblå hav har et helt fantastisk dyreliv, og på det imponerende koralrev er det muligt at få en snorkeloplevelse i absolut særklasse.
Læs mereZanzibar og især den historiske bykerne i Zanzibar City, Stone Town, er meget arabisk præget. Det skyldes at øen tidligere var et arabisk domineret sultanat med nære forbindelser til Oman, og at det netop var med de arabiske lande at samhandel og skibsfart foregik. Karakteristiske sejlskibe, de såkaldte Dhow´s, udgjorde kernen af denne handel. Nogle af disse er stadig i brug til transport og minder om en vel nok snart svunden tid, nu hvor store containerskibe har taget over. Adskillige af de smukke gamle skibe er dog sat fint i stand og har fået en ny storhedstid, nemlig til sejlads med turister i det smukke hav omkring øen, ofte ud til nogle af de nærliggende småøer og sandbanker.
Læs mere
I flyver fra København til Zanzibar. Undervejs har I en mellemlanding.
Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet under flyrejsen.
Ved ankomst til Zanzibar bliver I mødt af jeres lokale guide, som kører jer til The Palms.
I indkvarteres for 7 nætter med morgenmad.
I har seks hele dage til at nyde de fantastiske omgivelser.
Besøg f.eks. en krydderiplantage som øen er kendt for, historiske Stone Town der er bykerne i øens hovedstad, svøm med vilde delfiner eller gå tur i en smuk tropeskov med sjældne aber. Der er mange muligheder for at møde Zanzibars spændende kultur og natur.
Der er rig mulighed snorkling og dykning.
En fantastisk rejse er ved at være forbi og efter transport fra hotellet til lufthavnen er det tid for fly hjem mod Danmark.
Efter et flyskift ankommer I til København først på eftermiddagen.
The Palms Zanzibar er en eksklusiv og privat ferieresort på sydøstkysten, der byder velkommen med syv luksuriøse villaer i en personlig og intim atmosfære, det perfekte sted for en romantisk flugt. The Palms er en oase for dem, der søger ro og harmoni, et sted der stimulerer sanserne og giver mulighed for at opleve det bedste, som øen Zanzibar har at byde på. Hver af The Palms' syv villaer strækker sig over mere end 140 kvadratmeter og inkluderer et soveværelse, en stue, et fuldt badeværelse, et omklædningsrum, et ekstra værelse med eget badeværelse samt en stor møbleret terrasse med udsigt over Det Indiske Ocean. På The Palms, Zanzibar er spiseoplevelserne en fryd. Det kulinariske team har sammensat en menu, der afspejler den magiske blanding af arabisk, indisk, persisk, asiatisk og swahili smag, som definerer den traditionelle zanzibariske køkken. Frangipani Spa Zanzibar byder på en oase med egen svømmepøl med undervandsmusik, indendørs og udendørs afslapningsrum samt Sultans Bath, den signaturbehandling for to.
Læs mereSafari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk