VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 11 DAGES REJSE
PRIS FRA 35.995,- kr.

Den Ultimative Kenyasafari

Denne luksuriøse rejse til Kenya, som vi har udviklet sammen med Geoffrey Sendeu, besøger tre af Kenyas absolut bedste men samtidig meget forskellige safariområder nemlig Ol Pejeta, Samburu og Masai Mara.

Højdepunkter på rejsen

  • Besøg i Ol Pejeta reservatet med Big Five og chimpanser
  • Eksklusivt ophold i berømte Larsens Camp i Samburu
  • Bo lige ned til Mara floden i det private Mara North Conservancy
  • Oplev Kenya fra luften i små fly mellem Samburu og Masai Mara og Nairobi

11 dages rejse 35.995,- kr.

En safarirundrejse uden for meget transporttid

Transport under safarien er en god blanding af fly og bil. Flyene benyttes på de længere stræk, således at tiden på safari udnyttes optimalt, men også således, at man får set lidt af landets meget varierede natur. Ophold undervejs er på lækre teltcamps af høj standard.

En kombination af de bedste Kenyaoplevelser

Ved ankomst til Kenya har man en nat på et dejligt hotel i Nairobi, og den næste dag kører man i privat 4x4 safaribil mod nord til det fantastiske Ol Pejeta Game Reserve med ophold på den dejlige Sweetwaters Camp, hvor to nætter med skønne safarioplevelser venter. Derpå køres længere mod nord til det mere tørre, men meget fascinerende Samburu, hvor der er ophold på legendariske Larsen’s camp, som er beliggende direkte ned til floden. 

Fra Samburu flyves til utrolige Masai Mara, hvor den skønne Royal Mara Lodge i det private Mara North Conservancy vil danne rammen om fire dages uforglemmelige safarioplevelser. Og herfra går rejsen så med fly tilbage til Nairobi.

Gode chancer for at opleve The Big Five

Undervejs besøges 3 af Kenyas absolutte bedste safariområder - og her er rigtig gode chancer for at opleve de berømte fem store - løve, leopard, bøffel, elefant og næsehorn.

På samme tid er der på denne rejse også gode chancer for at opleve "The Special Five" i Samburu. Reservatet rummer nemlig en række specielle dyr, hvis farve, form eller mønster afviger fra deres nære slægtninge sydpå: Netgiraffen, Grevy´s zebra, girafgazellen, der også kaldes gerenuk, somalistrudsen og gribbeperlehønen.

Seværdigheder på rejsen

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Danmark - Nairobi

Afrejse fra Danmark sidst på eftermiddagen eller om aftenen med et enkelt flyskift undervejs

Mad, drikkevarer og underholdning er naturligvis inkluderet på den oversøiske flyrejse.

Dag 2: Nairobi

Ankomst til Nairobi typisk om morgenen, hvor man efter pas- og toldkontrol vil blive mødt af en medarbejder fra Geoffrey’s Travel, som vil sørge fot transfer til det dejlige Tamarind Tree Hotel, som er beliggende ca. 20 min. kørsel fra lufthavnen.

Resten af dagen til fri disposition, men afhængig af ankomsttidspunkt kan vi sagtens arrangere udflugt til f.eks. Karen Blixen museet, elefantbørnehjemmet, Kazuri Beads, frokost i Karen Coffee & Gardens, middag på the Carnivore, eller eftermiddagssafari i Nairobi National Park. Der er masser af muligheder.

Overnatning på Tamarind Tree Hotel i Nairobi med morgenmad inkluderet.

Dag 3: Nairobi - Ol Pejeta

Efter en god og solid morgenmad, vil I blive afhentet på hotellet af jeres private chauffør/guide og 4x4 safaribil og kursen bliver sat mod nord.

Efter at Nairobi er lagt bag jer, dukker smukke, kuperede og varierede landskaber op med mange små landsbyer og små landbrug med alskens forskellige afgrøder.

Langsomt dukker Aberdares og Mount Kenya’s højdedrag op i horisonten, og derpå kommer I, sidst på formiddagen, frem til Ol Pejeta reservatet, som er en del af et kæmpestort privat vildtreservat, Laikipia Reserve som strækker sig over flere 100.000 hektar.

Efter en god frokost i den dejlige Sweetwater Serena Camp er det tid for rejsens første safarikørsel i Ol Pejeta. I dette område er der igennem mange år blevet lavet en enestående indsats for vildtbevarelse og krybskyttebekæmpelse, og bl.a. er Ol Pejeta en af de absolut forreste i kampen for at bevare næsehornene.

Middag og overnatning på Sweetwaters Serena Camp.

Dag 4: Ol Pejeta

Hele dagen er afsat til safari i Ol Pejeta reservatet.  I dagens løb vil der også være besøg i det center, som Sweetwaters Serena Camp har drevet siden 1993 sammen med Kenya Wildlife Service, hvor man har reddet forældreløse chimpanser og givet dem et nyt og godt liv i Ol Pejeta.

Der er også mulighed for en safarikørsel om aftenen, et såkaldt night game drive, hvor man vil kunne se og opleve de nataktive dyr. Night drive er mod tillæg.

Ophold på Sweetwaters Serena Camp med fuldpension.

Dag 5: Ol Pejeta - Samburu

Turen fortsætter nordpå, og Ækvator krydses ved byen Nanyuki, hvor man vil kunne stå med et ben på både den nordlige og sydlige halvkugle.

Ankomst til Samburu midt på dagen, hvor en dejlig frokost venter på den skønne Larsen Camp, hvor I skal bo de næste to dage.

Efter frokost er der safarikørsel i Samburu, hvor man specielt langs floden vil kunne betragte det rige dyreliv.

Samburu er et navn af Masai oprindelse. ”Samburr” er en traditionel beholder af læder, som man brugte til at opbevare honning og mælk i. Det berømte Samburu folk er beslægtede med masaierne, og har i århundreder hæget om deres kulturelle traditioner. Området er karakteriseret af store åbne landskaber med spredt bush, tørre flodsenge (afhængig af tid på året), og rød vulkansk jord. Langs den store, livgivende flod, Ewaso Nyiro, som er vandførende hele året, gror der tæt og frodig skov.

Ophold på Larsens Camp med fuldpension.

Dag 6: Samburu

Dagen byder på både morgen- og eftermiddags safari, hvor I skal opleve Samburus mange spændende lyksaligheder, bl.a. skal I lede efter ”The Samburu Five”.

Disse fem specielle vildtarter findes normalt kun nord for Ækvator og omfatter den langhalsede gerenuk, eller på dansk girafantilope, som ofte findes stående på bagbenene, når den esser på de forskellige træer og buske. Reticulated giraffe, eller netgiraf er kendt for de meget karakteristiske skarpkantede mørke pletter adskilt af et net af hvide linjer. Grevy’s zebra er den største af alle zebra arterne. Beisa oryx har karakteristiske sorte vandrette striber langs flanken, og endelig er der Somali strudsen, hvor hannerne har blå-grå halse og lår.

Ophold på Larsens Camp med fuldpension.

Dag 7: Samburu - Masai Mara

Efter morgenmaden bliver I kørt til den nærliggende lille lufthavn/landingsbane, hvorfra I skal flyve til Masai Mara.

Ved ankomsten til Masai Mara bliver I ved landingsbanen mødt af jeres guide fra Neptune Mara Rianta Luxury Camp og kørt til den skønne lodge beliggende direkte til den legendariske Mara flod i Mara North Conservancy.

Efter en dejlig frokost er der tid til lidt afslapning inden den første safarikørsel i Mara.

Overnatning på Neptune Mara Rianta Luxury Camp med all inclusive.

Dag 8: Mara North Conservancy

I tager tidligt ud på savannen for at opleve det rige dyreliv, og nyder frokosten i campen inden I atter tager ud om eftermiddagen, og slutter safaridagen med en skøn sundowner efterfulgt af en lækker middag i campen.

Mara North Conservancy er nok et af de områder med den tætteste vildtbestand i Afrika. Hvis I ønsker det vil der også være mulighed for ca. en times guidet vandresafari, naturligvis anført af en bevæbnet guide. Mod tillæg kan man også tage på ballonsafari.

Ophold på Neptune Mara Rianta Luxury Camp med all-inclusive.

 

Dag 9: Masai Mara

I dag er der heldagssafari i Masai Mara, hvor I ikke kun skal opleve det fantastiske natursceneri, men også være på jagt efter The Big 5. Elefant, løve, bøffel, leopard samt det meget sjældne og sky sorte næsehorn. Der er ingen garantier, men chancerne er nok ikke bedre end her. 

I medbringer en god picnic frokost fra campen, og spiser den undervejs på et passende smukt sted.

Det vil også være muligt at besøge en Masai landsby og opleve masaiernes rige kultur. På trods af uddannelse, civilisationen og den vestlige verdens indflydelse har Masaierne bevaret mange af deres traditioner, skikke og ikke mindst levevis. På et besøg i Masailandsby får man et godt indblik  i deres daglige liv, og også nogle af deres traditionelle ritualer, ofte illustreret gennem musik og dans.

Overnatning på Neptune Mara Rianta Luxury Camp med all-inclusive.

Dag 10: Masai Mara - Nairobi og hjemrejse eller Det Indiske Ocean

Dagen starter med en tidlig morgenmad, og derefter er der tid til en sidste safarikørsel i Masai Mara, efterfulgt af en tidlig frokost i campen. Derpå bliver I kørt til den lille landingsbane, hvor I må vinke farvel til jeres guide.

Afgang til Wilson lufthavnen i Nairobi, og herfra er der transfer til den internationale lufthavn. Jeres fly mod Europa afgår sidst på eftermiddagen eller hen på aftenen.

Det er naturligvis også muligt at forlænge denne safari med en badeferie på Kenya kysten, Zanzibar eller Seychellerne. 

Dag 11: Hjemkomst

Efter flyskift i en europæisk lufthavn ankommer I til Danmark efter en uforglemmelig rejse.

Indkvarteringer på rejsen

 



Prisen inkluderer

  • Flyrejse København-Nairobi tur/retur
  • Indenrigsflyvning Samburu - Masai Mara
  • Indenrigsflyvning Masai Mara - Nairobi
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 1 overnatning på Tamarind Tree Hotel i Nairobi med morgenmad
  • 2 overnatninger på Sweetwaters Serena Camp med fuldpension
  • 2 overnatninger på Larsens Camp med fuldpension
  • 3 overnatninger på Neptune Mara Rianta Luxury Camp med helpension og drikkevarer
  • Al transport under safarien i 4x4 safaribil med erfaren engelsktalende guide/chauffør
  • Nationalparkafgifter og koncessionsafgifter
  • Safariaktiviteter i henhold til program 
  • Alle transfers i Nairobi
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Prisen er baseret på 2 deltagere.

Rabat pr. person ved 4 deltagere: DKK 3.500,-

Det er også muligt at bestille denne rejse med Geoffrey Sendeau som jeres private guide fra ankomst til afrejse.

Priserne er baseret på USD-kurs pr. 16.10.2020.

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer og ikke nævnte måltider
  • Drikkepenge
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Visum, der udgør USD 50,- pr. person
  • Obligatorisk EU-Ansvarsforsikring: DKK 39,- pr. person
  • Private indkøb og ekstra udflugter/aktiviteter

Evt. ekstra udflugter/aktiviteter:
Ballon safari: USD 450,-
Natsafari Ol Pejeta: USD 90,-
Besøg i Samburu landsby: USD 35,-
Natsafari i Masai Mara: USD 70,-
Besøg i Masai landsby: USD 70,-

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Sofie Nielsen

Telefon: 63 21 43 07

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m