På denne rejse får du virkelig set noget af det absolut ypperste af Afrikas natur. Du besøger nogle af de bedste og mest berømte nationalparker, hvor koncentrationerne af vilde dyr er blandt de højeste i verden
Tag med os på safari på de enestående dyrerige Serengeti-sletter, som for mange er selve personificeringen af Afrika. Oplev den skønne Tarangire National Park med de mange kæmper – elefanter og baobabtræer.
Nyd synet af smukke Lake Manyara for foden af Rift Valley-skrænten, og ikke mindst det gigantiske Ngorongoro-krater, hvor kraterbunden syder af liv med verdens tætteste bestand af storvildt. Hvad mere kan du næsten ønske dig?
På denne fantastiske safari med en fuld uge på savannen, besøges de fire mest kendte naturområder i den verdensberømte nordlige del af Tanzania, der rummer noget af Afrikas mest storslåede natur og rigeste dyreliv. Hvis du leder efter en rejse til Afrika, der kommer omkring i de bedste safariområder, er denne rejse et rigtig godt bud!
Ud over selve søen består den lille Lake Manyara nationalpark primært af det smalle stykke land mellem søen og Rift Valley skrænten, der næppe findes smukkere og mere markant end netop her. I parkens nordlige ende findes en tæt skov der minder om en regnskov. Det kaldes en grundvandsskov, da den får vandet fra jorden og skræntens kilder. Skoven er rig på aber, og der ses mange grønne marekatte, diadem marekatte og bavianer. Elefanter ses også hyppigt her, hvor man ofte kan komme meget tæt på dem, mens der skal mere held til at finde parkens løver, der fremhæves som værende særligt træklatrende
Læs mereSerengeti har en enestående bestand af store rovdyr, der ofte holder til på og omkring de mange blødt afrundede klippefremspring på græssavannen, de såkaldte kopjes eller koppies, og under træernes skygge langs vandløb og floder. Løver og plettede hyæner ses hyppigt, mens geparden og leoparden også bliver set på langt de fleste safarier. Der findes også masser af andet storvildt med bl.a. elefanter, flodheste, bøfler, giraffer og masser af antiloper og gazeller.
Læs mereKrateret bliver ofte betegnet som en slags Noahs Ark, selvom dyrene frit vandrer ud og ind af det. Man regner det for at have verdens tætteste bestand af store pattedyr, hvilket bl.a. skyldes, at der findes ferskvand året rundt. Vandet kommer fra flere kilder langs kraterranden, hvoraf den største udspringer i nabobjerget Olmoti´s krater. Denne konstante vandressource føder et par store sumpområder med ferskvand, inden det ender i Magadi søen, der er meget saltholdig.
Læs mereKæmpernes paradis omkring den livgivende flod. Tarangire er centrum for en dyrevandring, selvom denne er mindre i såvel omfang som berømmelse i forhold til Serengetis. Der er flest dyr i parken i den tørreste årstid fra juli til oktober, hvor Tarangire-floden har det eneste permanente vand i miles omkreds, mens de vandrer mød øst til Masaisteppen og mod nord helt op mod Amboseli i Kenya i den mere fugtige årstid. Parken har en fin bestand af giraffer, bøfler, zebraer, gnuer og flere arter af antiloper, mens alle de store rovdyr med lidt held også kan ses.
Læs mereArusha betegnes som Tanzanias safarihovedstad, idet de fleste safarier i landet har deres udgangspunkt her. Den multikulturelle by byder på mange spændende oplevelser. Arusha Nationalpark, der kun ligger ca. 20 km fra byen, har derfor ret få besøgende, hvilket er en skam, da den rummer et fantastisk kuperet landskab og flotte højtliggende udsigtspunkter mod berømte Kilimanjaro. Parkens største specialitet er nok den ekstraordinært langhårede østafrikanske højlandsvariant af sort og hvid colobus abe.
Læs mereBig Five er et historisk begreb, der stammer fra storvildtjagt. Det omfatter de fem dyr, man anså at det krævede mest mod og snilde at nedlægge: Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Begrebet er i høj grad blevet annekteret nutidens safarier, hvor riflen er skiftet ud med et kamera og dyrene i stedet ”skydes” gennem linsen. Begrebet er meget anvendt i markedsføring af såvel naturområder som lodges og camps, der hvor ”de fem store” findes og med rimelig sandsynlighed kan ses.
Læs mereDette begreb er opstået som en sjov pendant til Big Five med fem små dyr, hvor de fem stores navn indgår som en del af deres navn. Er også ment som en påmindelse om at nyde synet af alle dyr samt naturen generelt på en safari.
Læs mereI centrum for regionen ligger det klassiske safariland, Kenya, der ligesom Uganda gennemskæres af Ækvator. Kenya har næsten samme størrelse, godt en halv mio. km2, og form som Vesteuropas største land Frankrig. Landet grænser mod øst op til Det Indiske Ocean. Nord og syd for Kenya ligger Østafrikas to største lande, Etiopien på godt 1 mio. km2 og Tanzania på knap 1 mio. km2. Etiopien er domineret af bjerge og meget højtliggende sletter, mens Tanzania er omkranset af vand mod øst og vest af hhv.
Læs mere
Om eftermiddagen flyves der fra Danmark mod Tanzania med flyskifte undervejs.
Mad og drikkevarer er selvfølgelig inkluderet under flyrejsen.
Ankomst til Kilimanjaro lufthavn om morgenen.
I bliver mødt i lufthavnen og kørt til Arusha Coffee Lodge, der er et dejligt sted at tilbringe dagen med at akklimatisere til Afrika – midt i en kaffeplantage under store skyggefulde træer.
Overnatning på Arusha Coffee Lodge med morgenmad inkluderet.
Morgenen er til afslapning på den hyggelige lodge.
Om formiddagen vil I blive mødt af jeres guide, en professionel engelsktalende lokal tanzanianer. Han vil give en kort introduktion til den oplevelsesrige safari, som han skal tage jer med på. Det er starten på et lærerigt venskab, og han vil åbne døren til en spændende kultur og stolt fremvise hans imponerende naturarv.
Efter frokost kører I gennem Masaistepperne. På turen vil I passere mange maleriske landsbyer såvel som kaffe- og bananplantager inden I ”klatrer” op af Rift Valley-skrænten, hvor ligger I skal bo med storslået udsigt over Lake Manyara.
Overnatning på Lake Manyara Serena Lodge med helpension.
De tidlige morgentimer efter morgenmaden bruges på at udforske Lake Manyara-nationalparken mellem søen og Rift Valley-skrænten.
I er tilbage til lodgen ved frokosttid, hvorefter turen går mod nordvest gennem det billedskønne bjerglandskab med dets hvedemarker og kaffeplantager. Herpå når I til Ngorongoro områdets frodige højland og kører videre til Serengeti nationalparken. Undervejs vil I have rig mulighed for at opleve en masse dyr.
Overnatning på Serengeti Sopa Lodge med helpension.
Morgen- og aftensafari på Serengetis enorme vidder af græssavanne, med alt hvad denne berømte park har at tilbyde i form af storslået safari, en fantastisk natur og ikke mindst et enestående dyreliv.
Et andet højdepunkt på turen kunne være en tidlig morgen ballonsafari henover Serengeti-sletterne. Ubeskriveligt!
Overnatning på Serengeti Sopa Lodge med helpension.
Efter morgenmaden kører i mod Ngorongoro-krateret mens dyrene stadig spottes på den smukke Serengeti-slette. Der vil være picnic undervejs. Der fortsættes til Ngorongoro, hvor I vil besøge en Masai-landsby inden I når frem til lodgen. Lodgen ligger på kraterkanten med en vidunderlig udsigt over Ngorongoro-krateret, verdens mest berømte kæmpe vulkankrater.
Overnatning på Ngorongoro Sopa Lodge med helpension.
Efter tidlig morgenmad starter safarien, hvor I skal ned i bunden af Ngorongoro-krateret. Hele dagen er afsat, så guiden sørger for at I har medbragt madpakker. Vejen snoer sig ned ad kraterets stejle kanter, og der venter en fantastisk safari. Naturmæssigt og vildtmæssigt bydes der på stor variation. Der er regnskov, med vandfald, saltslette, og sodasø, varme kilder, og savanne, og der er nicher for et mangfoldigt dyreliv. Det meste af landets dyrearter har fundet vej til denne verden for sig, på vulkanens bund.
Sidst på eftermiddagen kører vi igen over kanten og fortsætter til lodgen, som er placeret netop her på kanten af dette verdensberømte kæmpe vulkankrater.
Overnatning på Ngorongoro Sopa Lodge med helpension.
Om morgenen er der afgang til Tarangire National Park, hvor man ankommer ved frokosttid. Tarangire er en 2600 km2 stor park, med store baobabtræer og som er bedst at besøge i den tørre tid, fra juni til oktober og fra oktober til marts. Dette er tidspunktet hvor floden og sumpene tiltrækker det største antal vilde dyr. Området er bedst for kudu, gnuer, zebra, elefanter, oryx og eland antiloper, men leoparderne bliver også set her. Om eftermiddagen er der safari i det afvekslende økosystem.
Hjem til lodgen sidst på eftermiddagen hvor middagen venter.
Overnatning på Tarangire Sopa Lodge.
Efter morgenmad køres I til Arusha, hvor I ankommer ved middagstid.
Efter frokost i Arusha køres i til lufthavnen i tid til Jeres flyrejse hjemover.
Ankomst først på dagen til Danmark, efter et flyskift i Europa.
Lake Manyara Serena Safari Lodge ligger på en klippeskrænt med panoramaudsigt til sø, nationalpark og Great Rift Valley. Lake Manyara er en 40 km lang og 13 km bred lavvandet, alkalisk sø i en kløft i Great Rift Valley med en meget skiftende vandstand og følgelig fugleantal. Lake Manyara National Park dækker o. 325 kvadratkilometer, hvoraf o. 1/3 typisk er dækket af vand. Lodgen har 67 værelser, herunder 1 suite, i runde toetages hytter med mindre balkon, som ligger fordelt rundt om på lodgens grund ud til klippens kant for at give den bedste udsigt til den klare sø.
Læs mereSerengeti Sopa Lodge ligger på en bakkekam i Nyarboro Hills med udsigt over sletterne i den sydvestlige del af Tanzanias Serengeti National Park. Lodgens beliggenhed er ganske ideel i forhold til gnuvandringens rute i sæsonen. Samtidig ligger den med tilpas transporttid til to af Serengetis bedste safariområder med 45 min. kørsel til Seroneraområdet og lidt kortere til Moru Kopjes, hvorfor man med fordel kan kører lidt længere ture med medbragt picnickurv. Fra selve lodgen er der gode muligheder for at se dyr ved stedets vandhul.
Læs mereDen flotte lodge er tematisk inspireret af den traditionelle østafrikanske kultur med sine runde bygninger med koniske tage og den farverige massaistil i indretning og udsmykning. Stedets restaurant er bygget med glasvægge fra gulv til loft og giver gæsterne panoramaudsigt til krateret, akkurat som den farverige Crater View Bar. Fra hovedbygningerne kan gæsterne gå af stenbelagte gangstier forbi swimmingpoolen, en usædvanlig facilitet på disse kanter, hvorfra indkvarteringshytterne med værelser breder sig ud til begge sider.
Læs mereTarangire Sopa Lodge i Tanzania er beliggende i Tarangire National Park skjult mellem bakker, gamle baobabtræer og græs 33 km mod øst fra parkens hovedindgang. Nationalparken er hjemsted for Afrikas største koncentation af elefanter og det sker at enkelte elefanter gæster lodgens uindhegnede grund. Lodgens har 75 værelser i runde bygninger med kegleformede tage inspirireret af afrikansk landsbystil, som ligger i blokke af fire, som spreder sig ud på hver sin side af fællesområdet. Hver bygning har to værelser på hver etage, hvor det enkelte værelse er indrettet med eget badeværelse, lounge og veranda med udsigt til omgivelserne. Lodgen har plads til 150 gæster. Lodgen har swimmingpool med træbro til en ø i midten. Lodgen ligger 118 km/2 timers kørsel sydvest for Arusha. Flyvetiden fra Arusha er 20 min. med 40 min. transfertid fra Kuro Airstrip til lodgen.
Læs mereArusha Coffe Lodge ligger i udkanten af byen Arusha i en af Tanzanias største kaffeplantager på de skrånende og bølgende bakkedrag ved foden af Mount Meru. Med lodgens beliggenhed vest for byen er der blot 5-10 minutters kørsel fra Arusha Airport. Lodgen er bygget op omkring den gamle plantageejer bolig fra først i 1900-tallet og har 30 værelser med bad, herunder 12 plantagesuiter, som spreder sig ud i kaffeplantagen. Lodgen er indrettet med minder fra landejendommens historie. Hovedbygningen har a la carte restaurant og stedet har både pool og dejlig haveterrasse.
Læs mereSafari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk