Taj Mahal - Imponerende arkitektur og smuk, uendelig kærlighed.

Taj Mahal - Imponerende arkitektur og smuk, uendelig kærlighed.

Skrevet d. 1. december 2020

Arkitekturen i Indien lader sig ikke sammenligne med andre landes, da der er noget helt særligt og storslået over de høje snoede tårne, de imponerende bueformede gange og ikke mindst de mange kunstfærdige udskæringer, der gemt i de gamle bygningsværker. Når man kender til de mange smukke bygninger, der er at finde i Indien, kommer det ikke som en overraskelse, at det overdådige Taj Mahal, som er et af verdens syv vidundere og på UNESCOs verdensarvsliste, befinder sig netop her.

Så snart man træder ind ad porten til anlægget omkring Taj Mahal, får man det første overvældende syn af det snehvide og usandsynligt smukke mausoleum. Man kan slet ikke løsrive synet fra de hvide kupler, der udgør den ikoniske form, der udgør Taj Mahal. Man kan se på dette vidunderlige bygningsværk hele dagen lang og stadig opdage nye detaljer og små krummelurer, der skjuler sig rundt omkring på ydersiden. Rundt omkring Taj Mahal er der anlagt strategiske søer, der er lavet for at fange interessante spejlbilleder af mausoleet. Ikke nok med det smukke ydre - når man først kommer ind af de buede gange i mausoleet, kan man ikke andet end at blive forgabt i de mange forskellige elemente, der bugner i Taj Mahal. Der er mange kamre, og de er alle lige imponerende. I løbet af de tolv år, som det tog at bygge selve paladset og de ti år, det tog at bygge det omkringliggende landskab, var over 20.000 mennesker inde over projektet, og cirka 1000 elefanter, som slæbte de tunge bygningsmaterialer.

taj mahal

Hvis man er morgenfrisk, kan man opleve Taj Mahal i sin lyserøde morgenkåbe, når den hvide marmor fanger glimt af den stigende sol og reflekterer dem i en smuk rosa tone. Kommer man først efter frokost, får man den sande hvide marmor på væggene at se – hvid marmor i sin reneste form. Hen under aftenen kan man i solnedgangens skær se Taj Mahal blive forvandlet til et gyldent kunstværk, der kan kalde en lille tåre frem hos selv den mest fattede turist.

Er det smukke syn alligevel ikke nok til, at dine medturister bliver bevægede, kan du fortælle dem historien om bygningens oprindelse. Mogulkejseren Shah Jahan påbegyndte opførelsen af Taj Mahal i år 1632. Taj Mahal betyder ”Paladsernes krone”, og det blev opført til minde om hans afdøde kone. Shah Jahan elskede sin kone uendeligt højt, og han var fuldstændig knust, da hun gik bort. Derfor fik han opført Taj Mahal, som han forstillede sig hendes bolig ville se ud i paradiset.

taj mahal

Der går rygter om, at det var Kejser Shah Jahans plan at opføre endnu en version af Taj Mahal lige på den anden side af vandet, men denne skulle have været beklædt med sort marmor i steder for hvidt. Det var, efter sigende meningen, at han selv skulle have været stedt til hvile på det sorte mausoleum over for sin kones hvide. Denne plan blev afbrudt, da han efter et sygdomsforløb blev afsat som kejser af sin egen søn, der satte ham i husarret til hans død. Derpå blev hans sidste hvilested under Taj Mahal sammen med hans kone i hver deres kiste, der står som det eneste asymmetriske i hele mausoleet.

Taj Mahal er så storslået, at man bør unde sig selv at opleve paladset, når man rejser til Indien. De fleste kan få en hel dag til at gå i de luksuriøse omgivelser, og man kan selvfølgelig få en guidet rundvisning. Turen til Taj Mahal kan bookes både som et hel- og halvdagsarrangement.

 

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m