VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 13 DAGE
PRIS FRA 22.495,- kr.

Tanzanias Højdepunkter & Zanzibar badeferie

Fantastiske safarioplevelser og en herlig badeferie på Zanzibar venter på denne rejse. Denne rejse byder på fantastiske landskaber ved Lake Manyara, på Serengeti og i Ngorongoro-krateret, samt masser af vilde dyr!

Højdepunkter på rejsen

  • Fantastiske landskaber med frodigt højland og klassisk græssavanne
  • Smukke Lake Manyara for foden af den imponerende Rift Valley skrænt
  • Serengetis næsten endeløse græssletter med masser af dyr
  • Enestående bestande af store rovdyr i Serengeti og Ngorongoro
  • Udsigten over det enestående Ngorongoro-krater med den tætte dyrebestand
  • Fantastiske strande, badevand og kultur på Zanzibar

13 dage fra 22.495,- kr.

Få en fantastisk rejse til markedets bedste pris: safari med masser af vilde dyr og enestående smuk natur! Turen går til det nordlige Tanzania, der vel er et af verdens absolut mest berømte naturområder, hvor et væld af fantastiske naturfilm er optaget.

Oplev Lake Manyara og Serengeti

Det første punkt på dagsordenen er smukke Lake Manyara med den lille men dejlige nationalpark, hvor dyrene lever i det smalle stykke land mellem søen og den imponerende Rift Valley-skrænt. Herefter står programmet på Serengeti-nationalparken med sine verdensberømte vidstrakte vidder og store koncentration af dyr. Det er i Serengeti at der er hentet inspiration til "Løvernes Konge".

Fantastiske oplevelser ved Ngorongoro-krateret

Det enestående Ngorongoro-krater runder turen af og er nok safariens højdepunkt hvad angår landskab. Det er kåret som et af verdens syv naturvidundere.

Det bedste af to verdener: safari og badeferie

Hvis I leder efter en rejse til Afrika, der kommer rundt i nogle de bedste safariområder er denne rejse et fantastisk bud – og til markedets bedste pris! Denne safari vil give jer en ultimativ oplevelse, hvor I får Afrika helt ind under huden! Rejsen afsluttes med seks nætters dejlig badeferie på magiske Zanzibar, hvor I indkvarteres på det 3-stjernede hotel Langi Langi med perfekt placering på Tanzanias nordkyst.

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Sidst på dagen flyves fra Danmark (eller Hamborg) mod Kilimanjaro lufthavnen i Tanzania med flyskift undervejs.

Der er naturligvis fuld forplejning under turen, samt mulighed for underholdning og gratis drikkevarer.

Dag 2: Arusha - Lake Manyara

I ankommer først på morgenen til Tanzania og modtages i lufthavnen af jeres guide. I nyder en frokost i Arusha, inden der sættes kurs mod Lake Manyara og jeres første indkvartering.

Allerede om eftermiddagen skal i ud på den første game drive. Her kører I ud i Lake Manyara National Park. Et smukt vildnis - og jeres første safari oplevelse med masser af dyr.

I vil hurtig blive gode til at spotte dyrene. Sanserne stimuleres med dufte, lyde og indtryk.

Nationalparken lukker ved solnedgang, hvor I vender tilbage til campen.

Overnatning på Migunga Tented Camp med fuldpension.

Dag 3: Lake Manyara - Serengeti National Park

Det er tidlig start på dagen når man er på safari. Efter morgenmaden kører I op over Rift Valley-skrænten og Ngorongoro-højlandet til Serengeti-nationalparken.

Frokosten består af god medbragt mad, som I spiser undervejs.

Derefter kører I ind i Serengeti, hvor der er game drive på vej mod campen.

Overnatning på Ikoma Tented Camp med fuldpension.

Dag 4: Safarikørsel i Serengeti National Park

Hele denne dag der tid til at være game drive på Serengetis næsten endeløse græssavanne.

Det er her i Serengeti at der er hentet inspiration til Disneys berømte "Løvernes Konge", og man finder genkendelse når guiden kalder dyrene for simba, pumba og tembo, det er nemlig hvad nogle af dem hedder på det lokale Swahilisprog.

Uanset årstid er der store oplevelser og masser af dyr i vente i dette dyremekka.

Omkring solnedgang vender i hjem til den dejlige camp, hvor der er masser af store oplevelser at snakke om ved aftenbordet eller omkring bålet under den imponerende afrikanske stjernehimmel.

Overnatning på Ikoma Tented Camp med fuldpension.

Dag 5: Serengeti National Park - Ngorongoro-krateret

Der vil være tidlig morgenmad i campen, hvorefter I kører til Ngorongoro-krateret.

Undervejs stopper I ved Olduvai Gorge - også kaldet "Mennesket vugge". Her er et museum der fremviser en imponerende udstilling af fossile fund – ikke mindst af forhistoriske mennesker.

Når I er fremme på lodgen bruges resten af dagen på at nyde de smukke omgivelser og lidt afslapning efter nogle meget oplevelsesrige dage.

Overnatning på Bougainvillea Safari Lodge med fuldpension.

Dag 6: Safarikørsel i Ngorongoro-krateret

Efter en dejlig morgenmad skal I på safari på bunden af krateret. Den storslåede udsigt over krateret er helt ubeskrivelig. Det er imponerende at sno sig ned af dens stejle sider i bil og køre rundt på den flade kraterbund.

I vil opleve en fantastisk heldagssafari, hvor I holder frokostpause med madpakker ved siden af en sø med flodheste.

Hen af eftermiddagen søger I op ad den stejle vej og ud af  krateret på vej retur til jeres lodge.

Overnatning på Bougainvillea Safari Lodge med fuldpension.

Dag 7: Ngorongoro - Arusha - Zanzibar

Efter morgenmaden kører I til den farverige by Mto-wa-Mbu for at gøre et par sidste souvenirkøb inden rejsen fortsættes mod Arusha og Zanzibar.

Efter frokost i Arusha er der afsked med jeres guide. I køres derefter til den lille lufthavn i Arusha, hvorfra I flyver mod Zanzibar.

Ved ankomsten til Zanzibar bliver I modtaget af en lokal repræsentant fra Safari Eksperten, som kører jer til Langi Langi Beach Bungalows som ligger på Zanzibars nordspids i landsbyen Nungwi tæt på den meget eftertragtede og ualmindeligt fine strand af samme navn.

I indkvarteres på Langi Langi for de kommende seks nætter, med morgenmad inkluderet.

Dag 8 - 12 : Afslapning & badeferie på Zanzibar

I har fem hele dage til afslapning på Zanzibar, og nyde stranden samt jeres hotels mange faciliteter.

Zanzibar kan byde på masser af aktiviteter ud over klassiske muligheder for div. sejlads, fiskeri og snorkling, f.eks. besøg i krydderiplantagerne, en tur til smukke Jozani Forest med særegne aber eller en svømmetur med vilde delfiner ud for sydkysten.

Ligeledes er en guidet rundtur eller blot en slentretur på egen hånd i Stone Towns snævre gader en stor oplevelse, som ethvert besøg på Zanzibar bør inkludere.

Dag 13: Afrejse fra Zanzibar & ankomst til Danmark

En herlig rejse er nu ved at være slut.

Der er transfer fra hotellet til lufthavnen tidligt på morgenen, for fly hjem mod Danmark.

Efter en mellemlanding i Afrika og Europa, ankommer I atter til Danmark først på aftenen.

Indkvarteringer på rejsen

 

Seværdigheder på rejsen

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Tanzania t/r
  • Lufthavnskatter og afgifter
  • Modtagelse i lufthavnen i Kilimanjaro
  • 1 overnatning på Migunga Tented Camp med helpension
  • 2 overnatninger på Ikoma Tented Camp med helpension
  • 2 overnatninger på Bougainvillea Safari Lodge med helpension
  • Adgang til nationalparker
  • Al transport under safarien i 4x4 safari bil
  • Engelsk talende guide og chauffør
  • Alle transfers mellem lufthavn og hotel i Afrika
  • Game drive i Manyara National Park
  • Ngorongoro-krater tur
  • Game drives i Serengeti National Park
  • Besøg i Olduvai Gorge
  • 6 overnatninger på Langi Langi Beach Bungalows med morgenmad
  • Transfer til/fra lufthavnen i Zanzibar

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Visum til Tanzania - betales kontant med 50,- USD ved indrejse til Tanzania
  • Vaccinationer
  • Rejse & afbestillingsforsikring
  • Betaling ved besøg i Masai landsby (25,- USD per person)
  • Afrejseskat fra Zanzibar
  • Andet som ikke er nævnt i "Prisen inkluderer"
HAR DU SPØRGSMÅL?

Bo Finn Poulsen

Telefon: 52 78 73 83

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02